Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 334 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaal - Kaalaas, Baard Bastian Larsen - Kaalbrok - Kaalflue - Kaalorme - Kaalpalme - Kaalrabi - Kaalsommerfugl - Kaaltidsel - Kaalund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bladkaal; hertil hører Grønkaal (B.
o. acephala D. C.) og Pyntekaal (B. o.
acephala
crispa D. C.).
Af den
første dyrkes
Varieteterne lav,
middelhøj og
høj kruset
Grønkaal.
Frøet saas
i Maj og
plantes som
anden
Afgrøde i
Jordstykker, der
har været
benyttede
til tidlige
Ærter,
Kartofler
ell.
lignende. De lave
Varieteter
gives en Afstand af 50 cm, de høje af 70
cm i Kvadrat. Overvintringen foretages som
for Rosenkaal angivet, dog med den
Forskel, at Dækning i Barfrost ikke er nødvendig
før i det tidlige Foraar. Af Pyntekaal dyrkes
en Mængde Varieteter med purpurrøde, rød-
og hvidbrogede stærkt krusede Blade
(Kruskaal). Frøet saas først i Maj; efter at være
priklede udplantes de unge Planter med 50—70
cm i Blomsterhaven, hvorfra de om Efteraaret
henplantes med Klump i Udkanten af
Busketter ell. i afrømmede Blomstergrupper, hvor de
er af god dekorativ Virkning i Løbet af
Vinteren.

Knudekaal ell. Overjordisk
Kaalrabi (B. o. caulorapa L.) udmærker sig ved
sin roeformet
opsvulmede
overjordiske
Stængel med
Ar af de
efterhaanden
affaldende Blade.
Den dyrkes
ikke meget i
Danmark. Af
Varieteter kan
anbefales hvid
og blaa Wiener
Glaskaalrabi.
Frøet saas i
Apr., og
Planterne udplantes
i Maj med 25
cm’s Afstand,
og da de
udvoksne Planter
hurtig bliver træede, gentages Udsæden
hver Maaned, hvis man vil have
brugeligt Produkt hele Sommeren. Som oftest
benyttes Knudekaal dog kun om Vinteren, og
til Vinterforsyning saas Frøet i Juni paa
Blivestedet, 4 Rækker paa langs af 130 cm brede
Bede, og Planterne udtyndes til 15 cm’s
Afstand i Rækken. Om Efteraaret optages de og
overvintres i Kule ell. Grøntkældere. (Litt.: S.
Lund og H. Kiærskou, »En monografisk
Skildring af Havekaalens, Rypsens og Rapsens
Kulturformer« [Kbhvn 1884]).
L. H.

Fig. 3. Bladkaal.

Fig. 4. Knudekaal.

Kaalaas, Baard Bastian Larsen,
norsk Botaniker, f. 7. Jan. 1851 i Hammers
Præstegæld ved Bergen, d. 25. Decbr 1918 i
Kria, arbejdede i fl. Aar som Folkeskolelærer
og tog 1876 Realartium, 1882 Reallærereksamen
og har senere været Lærer ved private Skoler
i Kria. 1878 begyndte han at lægge sig efter
Studiet af Mosserne, særlig Levermosserne,
som han dels med Universitetsstipendium, dels
paa egen Bekostning har studeret rundt om i
Norge, især paa Vestlandet. Han har skrevet
fl. Afhandlinger om Norges Mosflora, hvoraf
særlig »Levermossernes udbredelse i Norge«
(»Nyt Magaz. f. Naturv.«, 33. Bd 1893) har
grundlæggende Bet. for Kundskaben om
Norges Levermosser, hvorfor den ogsaa er bleven
belønnet med Kronprinsens Guldmedaillie.
Desuden kan nævnes: »Beiträge z. Lebermoosflora
Norwegens« (Kria Vidsk. Selsk. Skr, I 1898),
»Zur Bryologie Norwegens«, I (»Nyt Mag. f.
Naturvid.«, Bd 40, 1902) og »Ueber Cephalozia
borealis Lindb.« (smst. Bd 45, 1907). (Litt.:
H. W. Arnell, »In memoriam B. K.« [»Svensk
bot. Tidsskr.«, 1920, Bd 14, H. 1]).
(N. W.). C. J.

Kaalbrok, Galledannelse paa Kaal, se
Galle.

Kaalflue, d. s. s. Anthomyia brassicæ, se
Landbrugsinsekter.

Kaalorme, Betegnelse for Larven til
Kaalens Hvidsværmer og desforuden for
Sommerfuglelarver i al Alm.
C. W.-L.

Kaalpalme, se Oreodoxa.

Kaalrabi. Overjordisk K. ell.
Knudekaal, se Kaal; Underjordisk K., se
Rutabaga.

Kaalsommerfugl, d. s. s.
Kaalsværmer, Pieris brassicæ, se Dagsommerfugle.

Kaaltidsel, se Bladhoved.

Kaalund, dansk Slægt, hvis Stamfader,
Sognepræst til Herfølge og Sædder, Magister
Jens Sørensen K. (1620—69), dannede
Navnet efter sin Fødeby Kalundborg. Hans
yngste, barnløse Søn, Assessor i Højesteret,
Konferensraad Hans Vilhelm K. (1666—1735),
blev 6. Apr. 1731 optaget i den danske Adel
med flg. Vaaben: firdelt Skjold med Sølv
Hjerteskjold, hvori et rødt Taarn, 1. og 4. Felt
en halv »opspringende« Sølv Ulv i Rødt, 2. og
3. et Guld Ørnelaar i Blaat, paa den kronede
Hjelm en halv opspringende Sølv Ulv. De fire
ældre Sønner blev Præster. Den ældste, Mag.
Søren K. (1648—1711), har efterladt talrigt,
endnu blomstrende Afkom, deriblandt Filologen
Peter Erasmus Christian K. (s. d.).
Den anden i Rækken, Christoffer K.
(1654—96), blev Fader til Krigs- og Landkommissær
i Nørrejylland, Justitsraad Jacob K. til
Estruplund (1684—1744), hvis Søn,
Premiermajor Hans Vilhelm K. til Hvanstrup
(1724—77), 21. Novbr 1766 adledes med sin
Faders Farbroders, Konferensraadens, Vaaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>