Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 347 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabirion - kable - Kabliov ell. Kabliau - Kabriolet - Kabuds - Kabul (Flod) - Kabul (Hovedstad) - Kabylere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undersøgelsen afdækkedes Resterne af fl. andre
Bygninger, og der fandtes et meget stort Antal
(fl. Tusinde) Votivgaver, mest Smaafigurer af
Terrakotta og Bly samt Vaser, for en stor Del
med Indskrifter, hvorved de dediceres til
Kabiros ell. Pais. Figurerne forestiller dels
Mennesker, dels Offerdyr (Tyre, Væddere, Bukke
og Svin); et stort Antal Drenge- ell.
Ynglingefigurer og forsk. Legetøj (navnlig Toppe og
Astragaler) har utvivlsomt været skænkede som
Votivgaver til Pais. Der fremdroges ogsaa
enkelte længere Indskrifter, som giver nogen
Efterretning om K.’s Styrelse. De to Guddomme,
som dyrkedes her, har alene (ell. næsten alene)
været tilbedte af Mænd; Kvinderne dyrkede
derimod Demeter og Kora i den ovenn.
nærliggende Helligdom. Øjensynlig har K. ikke været
meget søgt af andre end Egnens Folk; Fundene
har i al deres Tarvelighed dog stor Bet. dels
ved at vise, hvilke Former en saadan afsides,
landlig Kultus antog, dels ved det Bidrag, de
yder til Forstaaelse af Kabirernes Stilling i den
gr. Religion; største Delen af de fundne Vaser
er tilmed af en egen, tidligere ukendt Art.
(Litt.: »Mittheilungen des deutschen archäolog.
Instituts, Athenische Abtheilung«, XIII og XV).
C. B.

kable, afsende et Kabeltelegram.

Kabliov ell. Kabliau (i ældre Skr ogsaa
skrevet som Kabbeljau, Kabelag, Kabelaw,
Kabeljau, Kablag og Kablauw) er en (opr. holl.)
Benævnelse for store Eksemplarer af den alm.
Torsk (Gadus morrhua); se Torsk.
Ad. J.

Kabriolet, paa Engelsk oftest forkortet til
cab, er en let, tohjulet Vogn med Kaleche over
Sædet. Hansom-cab d. s. s. Hansom.
(C. G. B.). O. P.

Kabuds. Det fr. Ord capuche, capuchon
betyder et Skulder slag forsynet med Hætte, der
bares paa Kjortel ell. Kappe i St f. Hat.
Stamordet er capa, der gaar igen i Navne paa forsk.
Klædningsstykker til Hoved og Krop. Tidligst
viste Capuchonen sig i kirkelige Ordensdragter
(caput), men var af meget ældre Oprindelse og
brugtes allerede i den
antikke Oldtid paa
Rejseklæder. Huitfeldt siger, at
under Erik Menved’s
Vinterfelttog i Sverige 1307 »blev
først paafunden de store
Kappehætter, hvilke gaar
neden for Munden og over
Skuldrene med Mundstykke
for, som endnu bruges
iblandt Bønder denne Dag«.
Dette maa gælde en
særlig Form, thi Hætterne — og endog Navnet,
som Huitfeldt giver dem — var kendt i
Danmark i Oldtiden, og under Navnet chaperon,
Kaprun, bares de Middelalderen igennem
(se Dragt, Fig. 18 og den hosstaaende Tekst),
og som Kaperonnike, Kapperøllike
har Navnet og Tingen holdt sig til vor Tid i
Jylland. Hvad der nu kaldes K., var paa
Sjælland i Beg. af 19. Aarh., en Hue med en stiv
opstaaende Klap foran, et paasyet Slag, der
i ondt Vejr kunde knappes foran Munden, men
ellers kunde foldes op i en Krans om Huens
Underkant (se Fig.). De kjøbenhavnske
Vægtere var til Korpsets Ophævelse reglementerede
med saadan K., der havde stiv Læderpuld og
udstaaende Skygge. K. kaldes nu tykke, uldne
ell. laadne Huer med en Klap til at smøge ned
om Nakke og Ører ell. alene med Øreklapper.
Bernh. O.

Kabuds.

Kabul, Flod i det østlige Afghanistan, Biflod
til Indus. 500 km lang, udspringer paa
Bjergkæden Pagman nær ved Unai-Passet i en Højde
af 2511 m o. H., flyder mod Ø. forbi Byen K.
(1762 m o. H.) og optager i højre Bred
Bifloden Logar, i venstre Bred Pandjshir og
Alingar, flyder forbi Byen Djelalabad, hvor
Højden o. H. er falden til 584 m, optager
derpaa sit betydeligste Tilløb, nemlig Kunar, der
kommer fra Tshitral-Dalen i Kafiristan. N. f.
Khaiber-Passet træder Floden ind paa britisk
Territorium, optager i venstre Bred Floden
Svat og falder ved Attok ud i Indus. Højden
o. H. er ved Peshavar 325 m. Floden har et
meget stærkt Fald, den besejles ved Flaader,
dannede af opblæste Gedehuder, neden for
Djelalabad er den ogsaa sejlbar for mindre
Skibe.
M. V.

Kabul, Hovedstad i Afghanistan, ligger ved
Floden K., 1762 m o. H., paa en velbefolket og
særdeles frugtbar Slette, der paa alle Sider er
omgiven af høje Bjerge. Indbyggernes Antal
anslaas til c. 60000, hvoraf mange Tyrkere og
Persere foruden Armeniere, Jøder og Hinduer.
Byen er omgiven af en Mur og har paa Toppen
af en Høj et Kastel, Balahissar, hvor Emirens
Palads findes. Dette er en prægtig Bygning
med 3 Taarne, forsynede med forgyldte
Kupler. Et andet Kastel tjener til Fængsel, især
for Prinser af den herskende Familie. Midt i
Byen findes et stort Torv med 4 Basarer.
Industrien er højst ubetydelig; der frembringes
Sjaler, Bomulds-, Læder- og Jernvarer.
Handelen er af større Bet., idet K. ligger ved
Krydsningspunktet af fl. vigtige Karavanveje, navnlig
anses K.’s Hestemarkeder for de betydeligste
i Afghanistan. K. er bekendt allerede fra
Alexander den Store’s Tid. Paa Toppen af en Høj
uden for Byen findes Baber’s Grav. Byen blev
erobret og næsten helt ødelagt af Englænderne
1842, senere har den lidt meget ved et
Jordskælv 1874.
M. V.

Kabylere, den berbiske Befolkning i Algérie,
særlig Beboerne af det østlige Bjergland.
Navnet afledes af den arab. Benævnelse paa en
Stamme (kabilat). En Del K. har bibeholdt deres
berbiske Sprog; andre taler nu Arabisk. De er
af Middelhøjde, Legemet velskabt og
muskelstærkt, med smaa Hænder og Fødder.
Ansigtstrækkene ligner ofte Syd-Europæernes, men som
Følge af Blanding nærmer andre sig den arab.
ell. negeragtige Type. Hovedskallen er lang,
Hudfarven gullig brun, Haar og Skæg sort og
let kruset. K. bor i Landsbyer, anlagte paa
Højder, der egner sig til Forsvar. Husene, lave
Lerbygninger, adskilles kun ved smalle Gyder,
der udmunder i Torvet, hvor i Reglen
Raadhuset og Moskeen ligger. Husene er delt i et Rum
for Menneskene og et for Husdyrene: Æsler,
Faar og Geder. Den vigtigste Næringsvej er
Korn- og Frugtavl. I Haverne dyrkes navnlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>