Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 346 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabir - Kabira - Kabirer - Kabirion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Menigheden. En meget vigtig Omstændighed er det
store Hensyn, K. tager til Islam (som han dog
tun kendte overfladisk, til Trods for at han
efter et alm. udbredt Sagn opr. skal have
været Muhammedaner); han er Forløber for en
Del nyere reformatoriske Sekter (af hvilke
Sikh’ernes Stifter Nānak’s er den vigtigste),
som vil stifte en unitarisk Religion ved at
forbinde Hinduisme og Muhammedanisme (senere
ogsaa Kristendom); men han forfulgte
Muhammedanernes Intolerance og Fanatisme med lige
saa stor Kraft som Hinduernes Fordomme.
K.-panthin’erne udgør 12 Hovedgrene, som dog
bevarer Fællesskab med hverandre; deres
Centrum er Benares; men de er udbredte vidt
omkring. K. æres som Helgen af de fleste
Vishṇuitter; hans Myndighed anerkendes direkte af
mange reformatoriske Sekter, og hans
Indflydelse er synlig i dem alle; i Sikh’ernes
Ādi-Granth og andre Sekters Religionsbøger
optoges ogsaa Stykker af K. Hans Virksomhed
har, ved den vel sagtens af Islam fremkaldte
skarpere Pointering af Monoteismen og det
dermed i Forbindelse staaende friere og mere
fornuftig moralske Syn paa Livet, utvivlsomt
bidraget meget til at bevare Hinduismen fra
fuldstændig Stagnation og Fordærvelse. —
(Litt.: Wilson, Religious Sects of the
Hindus; A. Barth, Religions of India).
(S. S.). D. A.

Kabira, lille By i Landskabet Pontos i
Lilleasien i Oldtiden, jævnlig Opholdssted for
Mithradates den Store. Den fik af Pompejus Navnet
Diopolis og kaldtes senere ogsaa Sebaste. Om
den er identisk med Neocæsarea (nu Niksar),
er derimod tvivlsomt.
H. H. R.

Kabirer (gr. Κάβειροι ell. Κάβιροι),
Guddomme, der i Oldtiden dyrkedes fl. St. i
Grækenland. Deres Kultus havde Form af Mysterier
ɔ: der udkrævedes en særlig Indvielse for at
faa Adgang dertil, og der maatte intet meddeles
derom til Uindviede. Den gr. Litt. indeholder
derfor meget lidt om K.’s egl. Væsen; man er
henvist til Slutninger fra spredt overleverede
Træk. — K. er vistnok af fremmed Oprindelse.
Tidligere antog man dem for fønikiske, idet
man afledede Navnet K. af det semitiske
Kabirim, »de store, mægtige«, hvilke Ord (gr. Μεγάλοι
Θεοί) Grækerne ogsaa stundom brugte som
Betegnelse for K. i St f. Egennavnet.
Sandsynligere er det dog, at K. opr. stammede fra
Landskabet Frygien i Lilleasien, hvad der ogsaa er
overleveret enkelte St. i Oldtidens Litt.:
Kabeiros og Kabeira forekommer som Stednavne i
Lilleasien, og intet Sted synes K.’s Kultus at
have været saa alm. udbredt som i den
nordvestlige Del af Halvøen. Kultusskikkene
(navnlig Brugen af Offergruber i St f. Altre) tyder
paa, at K. har været chthoniske Guddomme.
Som andre Væsener af den underjordiske
Gudekreds var de ogsaa Frugtbarhedsguddomme,
hvad der stærkt betonedes i Kultusbillederne;
til K. knyttede sig Forestillingen om
Menneskenes ell. det første Menneskes (Pratolaos’)
Tilblivelse. Men deres Virke rakte langt videre. Af
K. ventede de Indviede sig Hjælp i allehaande
Farer, og navnlig tilskrev man dem Frelse i
Havsnød; til K.’s Attributter hører den spidse
Sømandshue, som fra dem overførtes til
Dioskurerne. Det vides ikke, hvor mange de frygiske
Guddomme har været, der antages at ligge til
Grund for K., mulig et ubestemt Antal som
andre lgn. Dæmoner (i en Tragedie af Aischylos
bestod Koret af K.). Fl. St. i Grækenland var
K. kun to: en ældre Gud (Kabiros) og hans
Søn (Pais). De betydeligste Helligdomme
fandtes ved Theben i Boiotien (se Kabirion) og
paa Øerne Lemnos og Samothrake, hvor K. var
fire: to mandlige (Axiokersos og Kadmilos) og
to kvindelige (Axiokersa og Axieros). I den
hellenistiske Tid overstraalede den sidste alle
andre og blev stærkt begunstiget af Diadocherne.
De samothrakiske Mysterier stilledes lige med
Mysterierne i Eleusis; i Indskrifter fra forsk.
Egne kaldes K. ofte »de samothrakiske Guder«.
Fra Helligdommen paa Samothrake stammer
den skønne Kolossalstatue af Nike (i Louvre),
en Votivgave fra Demetrios Poliorketes (c. 300
f. Kr.).
C. B.

Kabirisk Vase.

Kabirion, ɔ: Kabirhelligdommen ved Theben
i Boiotien, blev 1888 udgravet af det tyske
arkæologiske Institut. Den ligger i en lille, ensom
Bjergdal, c. 7 km V. f. Byen, i Nærheden af
en anden Helligdom, der
var indviet til den
kabiriske Demeter og
Kora (— Persefone).
Hovedtemplet, hvor Kabiros
og Pais dyrkedes i Fællig
(se Kabirer), viste sig
ved Undersøgelsen at være
ombygget fl. Gange. Af den
ældste Bygning, der
antagelig stammer fra 6. Aarh.
før Kristus, fandtes kun
ubetydelige Rester; den
afløstes i 4. Aarh. før Kristus af et Tempel,
hvoraf hele Fundamentet er tilbage, og dette
blev atter i den hellenistiske Tid ombygget fra
Grunden af. Fra en Forhal traadte man ind i
en kvadratisk Forcelle, hvorfra en Dør førte
ind i den egl. Celle med Kultusbilledet, hvis
Fodstykke er bevaret (i det yngre Tempel var
dog Forcellen og Cellen smeltede sammen til eet
Rum). Den bageste Del af Tempelet dannedes
af et Rum, der ikke stod i Forbindelse med
Cellen, men hvortil man havde Adgang
gennem to Sidedøre; Midtpunktet heri var en
dobbelt Offergrube, hvis ene Halvdel ved
Udgravningen fandtes fyldt med Knogler af Offerdyr;
sandsynligvis har Rummet været uden Tag. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>