Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa flg. Maade. I. Arabisk K., ægte Mokka,
anses som den bedste: den forekommer kun
meget sjælden i den europæiske Handel,
navnlig ikke i de fineste Kvaliteter: Bahouri,
Saki og Selabi; den bedste Sort, der
udføres til Europa, er Epinoche med smaa
brunliggule Bønner. Hvad der her sælges under
Navn af Mokka, er enten en smaabønnet Java-
ell. Ceylon-K. ell. sjældnere II. Levantiner-,
Alexandriner- ell. Abessinsk K., der
dog hovedsagelig forbruges i Orienten. III. Af
andre afrikanske Sorter kan nævnes
Bourbon-K. fra Réunion, der i Kvalitet staar
nær Mokka, og Liberia-K. fra Liberia paa
Vestkysten, af god Kvalitet. IV. Ostindiske
Sorter: A. Hollandsk Indien. Java
producerer fortrinlig K. i alle Farver (hvorefter
Sorteringen delvis finder Sted), der hyppigst
benævnes efter Produktions- og
Udskibningsstederne: Preanger, Tjilatjap, Tagal,
Malang, Tenger o. s. v.; Samarang
og Cheribon med store, mørke Bønner,
hvorimellem mange sorte, anses som de
daarligste Sorter. Menado fra Celebes med
store, gule ell. bleggrønne Bønner er en god
Kvalitet; de øvrige Sorter fra Celebes er mere
ordinære. Dadap-K. kaldes den paa Celebes
i Skyggen af Dadap-Træet voksende K.
Sumatra leverer temmelig ordinære Sorter, der
kun sjælden kommer til Europa. B.
Filippinerne leverer fl. Sorter, af hvilke den mest
bekendte er Manilla-K. i fl. Kvaliteter,
saasom Cavite (den bedste), Laguna og
Batanges (Mellemsorter) og Mindanao (den
daarligste). C. Engelsk Indien.
Kaffedyrkningen havde her i nogen Tid taget et
betydeligt Opsving, og navnlig fra Ceylon
udførtes betydelige Mængder. Senere er
imidlertid Dyrkningen p. Gr. a. en Sygdom paa
Træerne atter gaaet tilbage. Ceylon-K.
fremkommer dels som Native af vildtvoksende
Buske med gulgrønne ell. mørkfarvede,
langstrakte Bønner, temmelig ordinær, og dels som
den finere Plantation fra Plantagerne,
oftest blaagrøn. Neilgherri ell.
Nelagieri fra en Bjergstrækning af s. N. paa
Vestkysten af Forindien er som Regel af god
Kvalitet ligesom Madras-K. fra Landet omkr.
denne By. Ogsaa Siam udfører noget K. V.
Vestindiske Sorter. Kuba-K. har
meget vekslende Størrelse og Farve og er
meget eftersøgt p. Gr. a. sin særlig stærke Lugt
(en Del Brasil-K. sælges ogsaa under dette
Navn). Domingo- og Portorico-K. er de
Sorter, der hidtil hyppigst kom til Europa; det
er begge gode Kvaliteter af meget vekslende
Udseende, sædvanlig dog indeholdende rigelige
Rester af Frøhinder. En god Sort er ligeledes
Jamaica-K. med ensformede, lange og
smalle, grønlige Bønner, næsten uden Frøhinde;
rigelige Mængder af denne findes derimod som
Regel hos de lgn. Sorter Sancta Lucia og
Trinidad. Til de bedste Sorter hører K. fra
Martinique og Maria Galante,
sidstnævnte med smaa, mokkalignende Bønner.
Endvidere faas K. fra Guadelupe,
Dominica o. fl. Øer. VI. Centralamerikanske
Sorter. Hertil henregnes sædvanlig
Costarica med grønne, smalle, ensformede Bønner.
Guatemala, San Salvador og
Nicaragua, alle af god Kvalitet; Surinam fra
nederlandsk Guyana med smaa, brede, grønlige
Bønner med kraftig Lugt; Demerara og
Berbice fra eng. Guyana med smaa forsk.
farvede Bønner; Venezuela med Sorterne La
Guayra, Caracas (ofte lgn. Java) og
Puerto Cabello, saakaldet
»Kyst-Portorico«, lgn. Portorico. Alle disse Sorter er
gennemgaaende af god Kvalitet. VII.
Sydamerikanske Sorter. Hertil burde egl. de
sidstnævnte af de foregaaende Sorter henregnes,
men sædvanlig forstaar man herved kun
Brasil-K. Denne fremkommer i temmelig
vekslende Kvaliteter fra Brasiliens forsk. Provinser:
Santos, Campinas, Rio, Bahia,
Ceará, Para, Maranham, Minas og Sta.
Paolo. Man skelner som Regel mellem
trillado ell. naturel og deszerezado ell. vadsket,
af hvilke sidstnævnte er bedst. Rimeligvis gaar
meget af den gode Santos o. l. Sorter i
Handelen under helt andre Navne end Brasil.
Ved Bedømmelsen af K. tager man navnlig
Hensyn til Lugt, Smag og Udseende, af hvilke
Kendetegn dog navnlig sidstnævnte er ret
usikkert p. Gr. a. de mange Manipulationer, der
foretages med Bønnerne. Disse bliver nemlig
dels appreterede ɔ: udsatte for
Indvirkning af Vanddampe, hvorved de svulmer svagt
op, dels svagt blegede med Svovlsyrling,
dels ganske svagt ristede, dels endelig
polerede ved at behandles i lukkede Beholdere
med Pulvere, bestaaende af Parafin, Voks o. l.,
ell. med Savsmuld, der til Dels sætter sig fast
i Furen og forøger Vægten — alt i den Hensigt
at forbedre og egalisere Udseendet. Endelig
bliver Bønnerne i meget stor Udstrækning
farvede. Farvningen gaar først og fremmest ud
paa at give Bønnerne et andet og selvfølgelig
bedre ell. i alt Fald mere eftersøgt Udseende
end deres virkelige, og samtidig besværes
Bønnerne med ganske værdiløse Stoffer.
Farvningen foretages paa den Maade, at Bønnerne —
for de havarerede ell. fordærvede Sorters Vedk.
oftest efter en forudgaaende Vadskning med
Vand ell. Kalkvand — behandles med et
Farvestof, der er blandet med Talkum, hvilket tjener
til at fasthæfte Farven. De hyppigst anvendte
Farvestoffer er Okker, Indigo, Grafit o. l., men
kun alt for ofte finder man ogsaa giftige
Farvestoffer anvendte, navnlig Kromgult. Selv om det
nu ganske vist er meget smaa Mængder Bly,
man kommer til at indtage ved Nydelsen af K.,
der er farvet paa denne Maade, saa maa det
dog herved erindres, at Bly og muligvis ogsaa
Krom hører til de Giftstoffer, der ikke
udskilles, men ophober sig i Organismen, og som
derfor ved stadig at indtages selv i minimale
Mængder meget vel kan have en skadelig
Indflydelse. Netop fordi Farvningen af K.
efterhaanden er bleven en fuldstændig
Handelssædvane, turde der være al mulig Anledning for
Lovgivningsmagten til at skride ind derimod,
da den i Virkeligheden kun er at betragte som
Forfalskning, men i alt Fald maa selvfølgelig
Brugen af giftige Farvestoffer ubetinget
forbydes. Foruden de her nævnte Behandlinger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
