Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaffehus - Kaffein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet K., Café de la Régence ved
Théâtre français, grundlagt efter 1715, har fra
sin første Tid til nu været søgt af Skakspillere.
Lesage skildrer det som en stor Sal med
Prismekroner og Spejle, hvor en Snes alvorlige Mænd
spiller Skåk og Dam paa Marmorborde, og
hvor Kredse af Interesserede staar tavse rundt
om dem og ser til, medens kun Brikkernes
Flytning lyder. Det samme finder St. endnu.
I Hamburg aabnede en eng. Købmand et K.
1679; Wien fik sit første 1683. I Danmark var
Tehuse ældre end K. (1689 omtales i Acta
Consistorii et Tehus ved Nikolaj Kirke som besøgt
af Studenter). I en Forordning fra 1698 tales
kun om de første, men først i 18. Aarh. kom
der nok af K., og i Holberg’s Komedier spiller
de allerede en Rolle som Nyhed. I Berlin kom
de første K. 1721. Ved samme Tid naaede de
til Stockholm, i hvis ældste Vejviser fra 1728
nævnes 15, »foruden dem, der kun findes efter
deres udhængende Skilter«. I Sverige har K.
ført et omtumlet Liv. 1756 satte Bønderne paa
Rigsdagen igennem, at al Indførsel af Kaffe
blev forbudt, for at hævne sig paa de andre 3
Stænder, der havde berøvet dem skattefri
Brændevinsbrænding. Forbudet blev dog ikke
overholdt, og megen Kaffe blev »lurendrejet«
ind i Land og Folk, saa at Forbudet
genoplivedes 1766—69. »Kaffeskænkersocieteten« fik
naadigst Erstatning ved en Tilladelse til at
destillere Brændevin og Likører. 1794—96 var
Kaffeindførsel atter forbudt. 1799 kom der et nyt
Forbud, der med Erfaringen for Øje blev
betragtet som en Spas og fejredes med
Folkelystigheder. I Upsala slæbtes alle Byens
Kaffemøller og Kedler hen paa Torvet, hvorpaa de
sloges itu. I Sthlm holdt Hallmann paa
Djurgårdsbrunn en Parentation over »Gudinden
Coffea«. 1802—17 var Kaffedrik atter fri, men
1817—22 var det forbudt at udskænke den paa
K. Hermed er Forbudene indtil videre
indstillede.
Kaffen solgtes ved Midten af 17. Aarh. paa
alle Apoteker som Medicin. Pater Malebranche
antager den for særlig probat som Lavement.
I Modsætning til i Østerland har den mødt megen
Modstand i Europa og banede sig langsomt Vej,
fordi Værtshuslivet og Drikkeriet var blevne
indgroede Vaner. K. konkurrerede heller ikke
oprindelig med Værtshuse, men skabte sig en
Stilling ved Siden af dem og var snarere en
Genoplivelse af Middelalderens Vaner, da man
samledes i Barber- og Badstuer og fordrev
Tiden med at passiare og høre Bynyt. Fællestræk
for de ældre K. var i Vesten som fra første
Færd i Østerland den ved Kaffedrikningen
fremkaldte Snaksomhed. Diskurser, politiske og
litterære, førtes af toneangivende, ja
fremragende Mænd, og der oplæstes litterære
Værker for en lyttende Kreds; beskedne Brætspil
og Avislæsning gav disse Steder et tiltalende
Præg i Modsætning til det modbydelige Fylderi
og den raa Tone paa Vinstuer og Værtshuse.
K.’s civilisatoriske Indflydelse kan ikke
vurderes højt nok; ikke alene de aandelige, men
ogsaa de materielle Nydelser, som bødes der
(væsentlig, foruden Kaffe: Te, Chokolade og Is
med fine Kager og Brødsorter), har i Løbet af
18. Aarh. bidraget mægtig til at løfte
Samfundene ud af Barbariet, der trykkede 17. Aarh.
som en Arv fra Middelalderen. Armenierne
afløstes som Kaffeskænkere af Italienerne og disse
i 19. Aarh. af italienske ell. romanske
Schweizere, hvis Firmanavne har bevaret sig i mange
Lande, og de har haft stor Fortjeneste ved at
forfine Livet paa offentlige Steder. Det gl. Navn
K. er i Norden, som andre Steder, blevet
simpelt og erstattes ved det moderne Kafé. I
Frankrig, hvor Kafélivet har en stor
Udbredelse, er der frembragt fl. Afvigelser fra
Urtypen. Det, vi nu kalder Varieteer, er
ingenlunde en moderne Uting. I Paris kendte man
allerede mellem 1807—33 Café-spectacles, med
akkurat det samme Program, som
Varieteerne nu byder paa. En af dem holdtes i den
Sal, hvor Palais-Royal-Teatret nu huses, og en
lgn. fandtes i Palais Royal’s Café des
avengles. Café-concerts kendtes
allerede i Paris 1770. De hed dengang Musicos
og har siden den Tid bredt sig over mange
Lande, overalt paa de mindste og mindre
Teatres Bekostning. (Litt.: Franklin, La
vie privée. Le café, le thé & le chocolat [Paris
1893]; Havard, Dictionnaire de
l’ameublement. Art. Cafetière; La grande Encyclopédie,
Café, hvor der findes en Liste over den
franske Litteratur om Kafélivet i Frankrig).
Bernh. O.
Kaffein, Koffeïn, Teïn, Guaranin,
Methyltheobromin, C8H10N4O2, findes i
Kaffetræets Frø (0,8—1,2 %) og Blade
(1,15—1,25 %), i kin. Te (2—3,5 %), i Paraguay-Te,
i Guarana (5 %) og i andre Nydelsesmidler,
som Asiens, Afrikas og Amerikas Folkeslag har
fundet i Planteriget. Man fremstiller K. af
»Testøv«, idet man udkoger dette med Vand,
fælder Udtrækket med basisk Blyacetat,
filtrerer, fælder Filtratet med Svovlbrinte, atter
filtrerer, neutraliserer Filtratet med
Kaliumkarbonat, inddamper til Tørhed og udtrækker K.
af Resten med Alkohol. K. danner farveløse,
lugtfri, silkeglinsende Krystaller, som
indeholder 1 Molekyl Vand og smager bittert og kan
opløses i Vand, Alkohol, Benzol og Kloroform,
men vanskelig i Æter. Ved Opvarmning kan
det sublimere. K. har svagt basiske Egenskaber
og kan derfor forene sig med Syrer til Salte,
som dog let spaltes. Det er beslægtet med
Theobromin (s. d.), som findes i Kakaobønner, og
afledes af dette derved, at 1 Brintatom
erstattes af Methyl. K.’s kemiske Konstitution, der
henfører det til Puringruppen, er fuldt udredet
af Emil Fischer, efter at K.’s Slægtskab
med Urinsyren var paavist af Stenhouse,
der ligeledes ad forsk. Veje har fremstillet det
syntetisk; nogle Aar efter Fremkomsten af
Fischer’s Arbejder har W. Traube
gennemført Syntesen af K. med Cyaneddikesyre som
Udgangspunkt. Som andre Forbindelser i
Puringruppen udøver K. diuretiske Virkninger,
og er den Bestanddel i Te og Kaffe, der virker
oplivende paa Nerve- og Hjertevirksomheden.
R. K.
K. anvendes i Medicinen p. Gr. a. de nævnte
stimulerende Virkninger, som Stoffet har paa
Blodets Kredsløb, paa Aandedrættet, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
