Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaffe - Kaffebønne - Kaffegarvesyre - Kaffegrums - Kaffehus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. Hjertebanken, Kongestioner til Hovedet,
Uro, Syns- og Fordøjelsesforstyrrelser o. l. og
bør derfor ikke nydes af Personer med
Hjertefejl ell. af Børn. Kaffeforbruget i de forsk.
europæiske Lande stiller sig pr Hoved
saaledes: Holland 7,14 kg, Belgien 4,24 kg, Norge
3,45 kg, Schweiz 3,01 kg, Danmark 2,45 kg,
Tyskland 2,38 kg, Sverige 2,36 kg, Frankrig, 1,43 kg,
Østerrig og Ungarn 0,84 kg, Grækenland 0,75 kg,
Italien og Portugal 0,47 kg, England 0,45 kg,
Spanien 0,19 kg, Rusland 0,10 kg aarlig.
Fra sit Hjemland Kaffa, hvor K. har været
benyttet i lange Tider, bragtes Brugen deraf i
Beg. af 16. Aarh. til Arabien, og herfra kom
K. 1534 til Konstantinopel. Først i Slutn. af 16.
Aarh. blev K. bekendt i det øvrige Europa og
fandt ingen synderlig Anvendelse, førend
Venetianerne 1624 importerede større Mængder
deraf; men p. Gr. a. K.’s høje Pris vedblev den i
lange Tider at være en fuldstændig
Luksusartikel (jfr Kaffehus). 1650 havde
Hollænderne indført Dyrkningen paa Batavia, og i den
første Halvdel af 18. Aarh. udbredtes den mere
og mere. 1762 indførtes den til Brasilien, og
1808 kom den første brasilianske K. til Europa.
Som Kaffesurrogater anvendes en
utallig Mængde Plantestoffer. I Norden
benyttes almindeligst forsk. Præparater, fremstillede
ved Ristning af Cikorie, Korn, Agern,
Kakaoskaller, Malt, Sukkerroer,
Olden, Astragel (»svensk Kaffe«),
Hyben, Figen, Kastanjer o. a. En
Særstilling indtager den saakaldte Sakkakaffe,
der bestaar af Kaffefrugtens tørrede Frugtkød,
samt de ligeledes som Surrogat benyttede
Kolanødder, idet begge disse i Modsætning
til de andre nævnte Surrogater indeholder
Kaffeïn.
K. M.
Kaffebønne, se Kaffe og Coffea.
Kaffegarvesyre, der er fundet i
Kaffebønner, Stryknosfrø, Ignatiusnød o. l., og hvis
Sammensætning tidligere angaves til C15H18O9,
er efter de nyere Undersøgelser en Blanding
af Klorogensyre, Koffalsyre o. fl. a.
Stoffer. Klorogensyren, C32H38O19, hvis
Koffeinsalt udgør Kaffens Hovedbestanddel, er en
tobasisk Syre med Smeltepunkt 207°, der ved
Behandling med Alkalier spaltes i Kinasyre
og Kaffesyre, C9H8O4, der er identisk med
Dioxyfenakrylsyre C6H3(OH)2.CH:CH.
COOH, som kan fremstilles syntetisk i gule
Krystaller, der smelter ved 213° og er letopløselige
i Vand.
R. K.
Kaffegrums. At spaa i K. har fra gl Tid
været meget alm. Hertil maatte bruges kogt
Kaffe. Naar Kaffen — paa en Ubetydelighed
nær — var drukket af Koppen, blev denne
hældt lidt, og Bundfaldet drejet rundt, saa det
afsatte sig paa Koppens Sider; der dannedes da
visse Figurer og Mønstre, hvis Bet. saa skulde
udfindes.
G. K-n.
Kaffehus (eng. coffee-house, holl. coffijhuis).
Det første europæiske K. aabnedes i
Konstantinopel 1555 af to Syrere. Tyrkerne havde gjort
Bekendtskab med Kaffe og K. i Ægypten under
Sultan Selim’s Erobringstog 1517, Kaffen havde
allerede i lang Tid været en Yndlingsdrik i
Vestasien og tiltalte Muhammedanerne, hvem Vin
var nægtet, ved sine oplivende Egenskaber, der
virkede paa Intelligensen og gjorde slumrende
aandelige Kræfter disponible uden at forgifte
som Alkohol. I Kairo havde Gejstligheden
allerede set skævt til K., fordi de søgtes af vittige
og dannede Mænd, der ved Kaffen blev
snaksomme og diskuterede offentlige Sager. Der
læstes højt i K. og legedes Brætspil. De kaldtes
af Imamerne »Kundskabens Skoler«, og
Tilløbet var saa stort, at Moskeerne stod tomme.
I Konstantinopel var det samme Tilfældet;
Amurat III lod alle K. lukke, men de
genaabnedes efterhaanden med Vesirerne som
Parthavere i Indtægterne. Muhammed IV’s
Storvesir gik 1691 forklædt om paa K.; til sin
Harme hørte han sig alle Vegne ilde omtalt og
lod dem alle lukke. Mustafa II var hævet over
sligt, men lagde i Stedet en drøj Skat paa dem
(1698). 1645 aabnedes det første K. i Venedig,
og Italien blev det Sted, hvorfra mange
europæiske Lande forsynedes med Kaffeskænker i
private og offentlige Huse. 1650 aabnedes et
K. i Oxford, 1652 i London. En
Smyrna-Købmand, D. Edwards, havde bragt sin gr.
Kaffeskænk Pasqua Bossi med til London; denne
lavede Drikken saa udmærket, at Edward’s
Venner blev kaffegale og overløb hans Hus
baade Dag og Nat. For at aflede Strømmen
etablerede han Grækeren i St Michael’s Alley,
Cornhill, hvor K., The old man, blev unge
Elegantes Mødested for at drikke Kaffe og snuse;
Bygning var ikke tilladt. Whig’ernes K. laa i
St James Street, og her residerede Swift og
forfattede sin Journal to Stella. I Belles K.
ved Coventgarden mødtes Litteratører, og af
dem var Dryden Stamgæst. K. var Politikernes
Samlingssted, hver Bydel havde sit, og i dem
alle en ledende Politiker, der var Talerør for
Meningerne i Gaden. De var Forløbere for
Klubberne. Kong Karl II søgte 1675 at faa K.
lukkede, fordi han ligesom Muhammed IV’s
Storvesir mente, at de søgtes af »ufornøjelige
Personer, som komplotterede, lave falske, onde og
skandaløse Bygter om Hs. Maj.’s Regering, til
Forstyrrelse af Folkets Bo og Fred«.
I Marseille aabnedes et K. 1659 og nogle Aar
efter et andet i Lyon, 1666 et i Amsterdam i
Forbindelse med Likørudskænkning. I Paris
var som mange andre St. Kaffe bleven drukket
privat, længe før K. kom, men mærkeligt nok
havde det svært ved at bryde gennem de gl.
Vinstuevaner; det skete først efter 1669, da
Muhammed IV sendte en Ambassadør,
Soliman Aga, til Ludvig XIV. Han var en stor Ven
af Damerne og indbød dem i sit luksuriøse
Hjem paa Kaffe, serveret i smaa japanske
Kopper; de fandt, den var modbydelig, men
Omgivelserne fik den til at glide, og Begyndelsen
var gjort. Nogle Armeniere, en Perser og en
Kandiot aabnede i Aarene derefter fl. K., der
levede temmelig ubemærkede; de slog først
igennem, da Francesco Procopio
Coltelli fra Palermo, der havde staaet i Lære
hos en af de ovenn. Armeniere, 1702 aabnede
den elegant udstyrede og senere saa søgte Café
Procope i Rue de 1’ancienne comédie S. f.
Seinen, hvor den findes endnu. Her serveredes
første Gang offentlig frossen Kræm (glace). Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
