- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
361

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kahir billah - Kahl, Ernst Petrus Wilhelm - Kahla - Kahlenberg - Kahn, Gustave - Kahn, Robert - Kahnis, Karl Friedrich August - Kahnjern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kahir billah, den nittende Kalif af
Ahassidernes Dynasti, regerede 932—934. Hans
kortvarige Regering blev uden Bet.
J. Ø.

Kahl [ka.l], Ernst Petrus Wilhelm,
tysk Retslærd, f. 17. Juni 1849 i Kleinheubach,
Dr. jur. 1873, 1876 Privatdocent i München,
1879 Prof. extraord., s. A. Prof. ord. i
Rostock, 1883 i Erlangen, 1888 i Bonn,
1895—1921 i Berlin, hvor han tillige virkede i
Kultusministeriet. K.’s litterære Virksomhed havde
opr. væsentlig Kirkeretten og Statsretten til
Genstand; han er en af Nutidens bedste
Kendere af den evangeliske Kirkeret; han
tilhører Mellempartiet indenfor den preussiske
Generalsynode. Af hans talrige kirkeretlige og
kirkepolitiske Skr. skal fremhæves »Die
Selbständigkeitsstellung der protestantischen Kirche
in Bayern gegenüber dem Staate« (1874),
Ȇber die Temporaliensperre, besonders nach
bayerischem Kirchenstaatsrecht« (1876), »Die
deutschen Amortisationsgesetze« (1879),
»Lehrsystem des Kirchenrechts und der
Kirchenpolitik«, I (1894), der blev fremkaldt ved Sohm’s
Kirkeret og polemisk vender sig mod denne,
»Die Konfession der Kinder aus gemischter
Ene« (1895), »Bekenntnisgebundenheit und
Lehrfreiheit« (1897), »Die Rechtsinhalt des
Konkordienbuchs« (1910), »Die deutsche Kirche
im deutschen Staat« (1919) o. m. a. Han er
Medredaktør af »Deutsch-Evangelische
Blätter«, bearbejdede — sammen med Richard
Dove — 8. Opl. af Aem. Ludw. Richter’s
»Lehrbuch des katholischen und evangelischen
Kirchenrechts« (1896) og bidrog med Afsnittet
»Kirchenrecht« til »Systematische
Rechtswissenschaft« (»Die Kultur der Gegenwart«,
1906). Hans Votum i »Ebenbürtigkeit und
Thronfolgerecht der Grafen zur Lippe-Biesterfeld«
(1896) bragte Sejren hjem. Senere har K.
beskæftiget sig med Strafferetten; han tilhører
den klassiske Retning indenfor samme og har
ved sin medierende Holdning skaffet sig og
sine Standpunkter stor Indflydelse, ikke
mindst i Straffelovskommissionen. Sammen med
K. v. Lilienthal, F. v. Liszt og J. Goldschmidt
udarbejdede han »Gegenentwurf zum
Vorentwurf eines deutschen Strafgesetzbuches« (1911)
med »Begründung« (1911). Han har desuden bl.
a. skrevet »Strafrecht und freie
Liebestätigkeit« (1904), »Das neue Strafgesetzbuch«
(1907), »Der Arzt im Strafrecht« (1909) o. fl. a.
I Kæmpeværket »Vergleichende Darstellung
des Deutschen und Ausländischen Strafrechts«,
hvoraf K. var Medudgiver, behandlede han
»Geminderte Zurechnungsfähigkeit« (Alm. Del I,
1908) og »Religionsvergehen« (Spec. Del III,
1906). For sociale og politiske Spørgsmaal har
K. altid næret Interesse, og i den tyske
Nationalforsamling og Rigsdag er han optraadt med
stor Kraft. Under Verdenskrigen udgav han
en Række patriotiske Taler, »Vom Recht zum
Kriege und vom Siegespreis« (1914),
»Pessimismus und Optimismus im Kriege« (1915),
»Dreibund-Treubund. Deutsche Antworf auf Italiens
Verrat« (1915), »Vaterlandsdienst der Jugend«
(1915), »Die freie vaterländische Vereinigung«
(1915) og »Das vaterländische Gebot der
Stunde« (1916). Han har tillige udg. fl. af sine Taler
i Nationalforsamlingen, »Gegen Schmach und
Knechtung« (1919), »Das deutsche Volkspartei
und das Reich« (1919) o. a.
Fz. D.

Kahla [’ka.la], By i Sachsen-Altenburg,
Thüringen, ligger 170 m o. H., 25 km SØ. f.
Weimar, ved Floden Saale, har (1914) 6400
Indb. og en stor Porcellænsfabrik. Faa km Ø. f.
K. ligger en gl Borg, Leuchtenburg.
G. Ht.

Kahlenberg [’ka.lənbærk] ell. Kalenberg.
Bjergkæde i østerr. Prov. Nedreøsterrig,
danner den nordøstligste Del af Wienerwald. Det
højeste Punkt er Hermannskogel, 542 m. De
nordligste Udløbere træder mellem Wien og
Klosterneuburg umiddelbart ud til Donau og er
kendte for deres herlige Udsigter og smukke
Skovpartier, saaledes Josephs- ell. K. (483 m)
og Leopoldsberg (423 m). Fra Nuszdorf ved
Wien fører en Tandhjulsbane op paa K.
G. Ht.

Kahn [ka.n], Gustave, fr. Digter, f. i
Metz 1859, var en af Lederne af den
symbolistiske Digterskole, der tog Mallarmé til
Forbillede, og kæmpede baade i sine Digte og i
Afhandlinger for det frie rimløse Vers: Les palais
nomades
(1887), Chansons d’amant (1891),
Domaines de fée (1895), Symbolistes et décadents
(1902) og Le vers libre. K. har desuden skrevet
Romaner: Le roi fou (om Ludvig II af Bayern)
(1896), Le cirque solaire (1899), Les fleurs de la
passion
(1900), L’adultère sentimental (1902),
Contes hollandais (1903) o. fl. samt en Rk.
Bøger om Kunst og Kunstnere: Boucher (1904),
Auguste Rodin (1906), Fragonard (1907), Louis
Legrand
(1907), La femme dans la caricature
(1907) o. fl.
S. Ms.

Kahn [ka.n], Robert, tysk Komponist, f.
21. Juli 1865 i Mannheim, Elev af Lachner, Kiel
og af Rheinberger, fra 1897 Lærer ved
»Hochschule« i Berlin, har vundet sig et kendt Navn
som Komponist af Sange, Korværker,
Klaverstykker og særlig af Kammermusikværker
(Biografi af Radecke, 1894).
W. B.

Kahnis [’ka.nes], Karl Friedrich
August
, luthersk Teolog, f. 22. Decbr 1814 i
Greiz, d. 20. Juni 1888 i Leipzig. Han studerede
fra 1835 Filologi og Filosofi og derefter Teologi
i Halle, blev 1844 Prof. extraord. i Teologi i
Breslau og sluttede sig 1848 til den
gammellutherske Menighed der. 1850 blev han Prof. i
Leipzig. Han var en fuldblods og ivrig
Forkæmper for det gammellutherske Stade mod al
Mæglingsteologi og alle Unionsbestræbelser.
Men skønt han stadig fastholdt det lutherske
Stade, ændrede hans Synspunkter sig dog i fl.
Henseender. Han gjorde i sin »Dogmatik« (2.
Opl. 1874—75) og i sin »Der innere Gang des
deutschen Protestantismus« (3. Opl. 1874,
oversat paa Norsk 1894) adskillige Indrømmelser til
den kritiske Videnskab og blev derfor senere
paa det heftigste angrebet af sine tidligere
Fæller, ganske særlig af Hengstenberg. K. var
en frisk og livfuld Aand og en ypperlig Lærer.
(J. P. B.). A. Th. J.

Kahnjern er en særlig Art Armeringsjern
til Beton. Tværsnittet bestaar af en massiv
Kærne med to vandrette Flige, der forsynes
med Tværindskæringer og delvis løsskæres og
bøjes ud fra Kærnen paa en saadan Maade, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free