Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kahnjern - Kaholmen - Kahtân - Kahul - Kahulaui - Kahyt - Kaiapoi - Kaieteur Faldet - Kaifas - Kaiføng - Kaik - Kaikias - Kailas - Kaimaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de kan tjene som Forskydningsarmering i
Bjælker.
E. Su.
Kaholmen, egl. to ved et smalt Sund
adskilte Øer, som ligger midt i Skibsløbet i
Opsejlingen til Kria mellem Drøbak og Hurum,
blev allerede 1814 forsynet med et Batteri til
Dækning af Adgangen til Hovedstaden. Her er
senere anlagt en større Kystfæstning
Oscarsborg med Svelvik, som med sine under den
hørende Landforter og Minespærringer danner
det vigtigste Led i Kria’s Forsvar.
(J. F. W. H.). M. H.
Kahtân er den hos Araberne anvendte Form
for Nasvnet Joktan, der anføres i 1. Moseb.
(10, 25) som en af Sem’s Efterkommere. K.
betragtes i de arabiske Traditioner som
Stamfader til de i det sydlige Arabien
hjemmehørende Stammer.
J. Ø.
Kahul, Kagul, ogsaa kaldet Formosa
(Frumosa), By i det østlige Rumænien, det
tidligere russ. Guv. Bessarabien, ligger nær
venstre Bred af Pruth og har 7000 Indb. — Den
S. f. K. liggende Sø af samme Navn er kendt
for den Sejr, Russerne under Romanzov her
vandt over Tyrkerne 13. Aug. 1770.
G. Ht.
Kahulaui, Kahulawe, en lille Ø blandt
Sandwich-Øerne, ligger V. f. Maui og er 143
km2 stor; den er ubeboet.
M. V.
Kahyt, et Rum i Skibet — i Reglen
agterude — indrettet til Beboelse for Føreren; den
kan være inddelt i fl. ell. færre Rum ell.
Værelser, der tilsammen danner hans Lejlighed; i
mindre Skibe bestaar den som oftest kun af
een Opholdsstue og et Sovelukaf. I
Passagerskibe findes særlige K. til Passagerernes
Bekvemmelighed, ordnede i Grupper, der
tilsammen benævnes 1., 2. og 3. K., hvori
Udstyrelsen er forsk. ligesom den tilsvarende
Bespisning, og saaledes at 1. K. er den dyreste. Ved
Kahytsjomfru og Kahytsdreng
forstaas henh. den kvindelige og mandlige
Opvarter for Passagererne i K. Kahytskok
(ell. Mesterkok) — i Modsætning til
Skibskokken — tilbereder Maden for Officererne og
Passagererne.
C. B-h.
Kaiapoi, lille Havnestad paa Østkysten af
Ny Zeelands Sydø.
Kaieteur Faldet [keil’tu.ə-], Vandfald i
Britisk Guayana, hvor Potaro River, en Biflod
til Essequibo falder 222 m og derefter i en Rk.,
mindre Fald og Strømhvirvler 24 m.
M. V.
Kaifas (egl. Josef K.) var Ypperstepræst
omkr. 18—36 e. Kr., indsat af den romerske
Prokurator Valerius Gratus, iflg. Joh. 18, 13
Svigersøn af Annas. Han var Leder af det
Dommerkollegium, som domfældte Jesus.
J. P.
Kaiføng, By i det nordøstlige Kina,
Hovedstad i Prov. Honan, beliggende nær ved
Bredden af Hoang-ho, 15 km fjernet fra denne, har
en Folkemængde, der anslaas til c. 150000,
hvoriblandt mange Muhammedanere og nogle
Jøder. K. var en Del af Middelalderen Rigets
Hovedstad og kaldtes dengang Tungking (den
østlige Hovedstad). Havnestad for K. er
Linjuenkao ved Hoang-ho.
M. V.
Kaik (Kajik) benævnes de lange smalle
Rofartøjer, som anvendes af Tyrkerne ved
Bosporus. K. er byggede af et Træskelet,
overtrukket med Skind; efter Ejerens Fornemhed er
de enten forgyldte, hvid- ell. sortmalede.
H. P. C.
Kaikias, det oldgr. Navn paa Nordøstvinden.
Ligesom de andre Hovedvinde forekommer
ogsaa K. personificeret som Gud.
C. B.
Kailas (paa eng. ofte skrevet Kylas), det
mærkeligste af de ud af Klippen udhuggede
indiske Templer ved Ellora. K. er hugget ind
i Klippen i en Dybde af hen ved 90 m og er 50
m bredt. Der findes her en fri Plads omgiven
paa de tre Sider af en Kolonnade. Midt paa
Pladsen ligger den egl. Tempelbygning. Først
betræder man en firkantet, temmelig høj, til
alle Sider prydet Forbygning, paa hver af hvis
Sider der ses en fritstaaende, stærkt prydet
Pille ell. Søjle. Gennem mindre Rum kommer
man ind i det egl. Tempelrum (det Hellige),
hvis Loft bæres af 16 Søjler, og derfra ind i det
Allerhelligste. Udenom er der mindre Kamre.
Pladsen imellem Templet og Kolonnaden er
under aaben Himmel, da Fjeldet her helt er
borthugget for at give Lys og Luft. I Afstand
ser Bygningen ud, som om den var opbygget af
sammenføjede Materialer, men intet er bragt
andetsteds fra til Stedet; alt er udhugget af
Klippen. Templet er anlagt omtr. i Tidsrummet
800—1000 e. Kr. og skyldes Tilhængere af
Hindureligionen. Smlg. Bygningskunst,
S. 343—44, hvor Værker med Beskrivelse af
K. er anførte. Se ogsaa Fergusson, Hist.
of Eastern Architecture (1876).
V. S.
Kaimaner (Caiman ell. Champsa), en Slægt
af Krokodiller, der hører hjemme i Syd- og
Mellemamerika. Deres Tandforhold er omtr.
som Alligatorernes: 18—20/17—22 Tænder paa hver
Side, af hvilke den fjerde i Underkæben griber
ind i en Grube i Overkæben. De afviger fra
Alligatorerne ved at have et kraftigt Bugpanser,
hvis Benplader hver bestaar af to ved Sømme
forbundne Stykker, og ved, at deres ydre
Næsebor paa Kraniet viser sig udelt. Der kendes
af Kajmanslægten 5 Arter, hvis Størrelse
ligger mellem c. 1 og c. 4 m. Den største er
Moriankaimanen, C. niger Spix, der
optræder meget alm. i ferske Vande i det tropiske
Sydamerika Ø. f. Andes-Bjergene. I
Amazon-Floden er den saa talrig, at der ligefrem
vrimler af den, og da den er et meget graadigt
Rovdyr, der endogsaa undertiden søger sit
Bytte paa Land, er den ret frygtet af de Indfødte.
Dens Farve er paa Oversiden mørk, næsten
sort, hos Ungerne isprængt med gule Pletter
ell. Baand; Undersiden er gullig. En anden af
Sydamerikas alm. K. er Brillekaimanen
ell. Jakareen, C. latirostris Daud., der
ligesom foregaaende Art har en Tværliste over
Panden foran Øjnene, men afviger fra denne
ved, at dens øvre Øjelaag er udtrukket i et
lille Horn. K. foretager hvert Aar regelmæssige
Vandringer. Naar Vandet i Regntiden stiger,
følger de med til de store, oversvømmede
Sumpe, og først naar Tørtiden indtræder, søger
de tilbage til Floderne, ell. hvis de ikke naar
disse, fordi Afløbene fra Sumpene er udtørrede,
borer de sig ned i Dyndet og ligger i Dvale,
indtil Regntiden atter begynder. K.’s
sædvanlige Føde er Fisk, men de tager ogsaa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
