- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kairo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af K.-Gadernes mest karakteristiske Typer.
Butikslivet er i de arab. Kvarterer præget af
den overalt i Orienten herskende Skik, at hver
Profession, hver Art af Købmænd holder til for
sig, Skomagerne i deres særlige Gade,
Vaaben-handlerne i deres o. s. v. Besøgte af europ.
Turister er navnlig Juvelerernes og
Tæppehandlernes Udsalgssteder i den smalle
Khan-el-khalil, der løber parallelt med Muski; der
findes her meget righoldige og kostbare
Udvalg, dog er de bedste Ting oftest af europ.
Oprindelse; den orientalske Industri er, selv i
Ægypten, trods Landets uhyre Opsving siden
1880’erne, endnu langtfra i Stand til at dække
det indenlandske Behov.

Den langt overvejende Del af den indfødte
Befolkning er beskæftiget som
Smaahaandværkere og Detailhandlere. K. har 3 Banegaarde;
den største af disse besørger Trafikken til
Alexandria, Sues og til Øvreægypten; fra den
anden, der findes i Byens sydlige Del, udgaar
en Lystbane til det nogle km S. f. K. liggende
Badested Helwân; endelig ligger V. f. Nilen,
ved Bulak-ed-Dakrur, den tredie, hvorfra
Togene tidligere førtes ad Jernvejen langs
Floden til Øvreægypten.

Aandslivet er for Europæernes Vedk. nærmest
repræsenteret gennem de af de forsk.
Nationaliteter oprettede Skoler; desuden har de forsk.
kristne Bekendelser, deriblandt naturligvis
særlig Kopterne, hver sine Kirker. For
Muhammedanerne har K. særlig Bet. som et af
den islamitiske Videnskabs vigtigste
Midtpunkter; her findes det gl., berømte Univ., el-Azhar,
hvorfra saa mangen arab. Aandsstorhed er
udgaaet. Azhar er en meget udstrakt, men
uanselig Bygning, der ligger umiddelbart ved den
yderste Ende af den gl. Muski. Her samles
aarlig Tusinder af Studerende fra alle Islams
Lande; de fleste har deres Ophold paa Kollegiet
og underholdes af de fra gl Tid indstiftede rige
Legater; Fagene, i hvilke der undervises, er,
foruden Grammatik og Islams Historie,
væsentlig den teol. Videnskabs forsk. Grene;
Eksamener som formelig Afslutning paa
Studieaarene kendes ikke. Uafhængigt af Univ. og under
europæisk Administration findes endvidere i
K. et Bibliotek (før Tiden opbevaret i en gl
Regeringsbygning i Derb-el-gamamiz), der
tæller c. 40000 Bd, hvoraf den overvejende Del er
arab. Haandskrifter, deriblandt adskillige af
stor videnskabelig Værdi. En ganske særlig
Interesse har endelig i K. det store Museum
for ægypt. Oldsager, der opr. grundlagdes af
Mariette i Bulak. Her er de talrige og
righoldige Fund fra den gl. faraoniske ligesom fra
den gr., rom. og byzantinske Tid tillige med
den antropologiske Samling opstillede. I
Nærheden findes en Bygning for den fr.
ægyptologisk-arkæologiske Skole, der underholdes af
den fr. Stat, og som tidligere var nær Bulak.
I den nordøstlige Del af K. er der blevet
samlet et Middelalders Mus., indeholdende
Genstande fra den arab. Tid, saavel Dele af
forfaldne Bygninger som Møbler o. l. Til dette
Mus. haves en fortrinlig, illustreret Katalog
(1895 fr., 1896 eng.). Endelig kan i denne
Sammenhæng nævnes, at der
i Forstaden Bulak findes
et stort
Regeringstrykkeri, der tillige har
virket ved Udgivelsen af en
anselig Rk. arab.
Klassikere i gode og billige
Udgaver.

Baade som
Rigshovedstad og som en By med
en rig Fortid indeholder
K. en Række
interessante Bygninger og
Mindesmærker. Bl. de
moderne kan særlig
nævnes Sultanens Palads
paa Abdin-Pladsen, en
meget udstrakt, men
udvendig ikke særlig anselig Bygning;
endvidere Tribunalpaladset paa Torvet ved
Muskiens vestlige Ende, hvor den blandede Domstol,
i hvilken alle europ. Nationaliteter er
repræsenterede, har Sæde; endelig langs Nilbredden
en lang Række anselige Slotte, der er ell. har
været Boliger for Medlemmer af den
vicekongelige Familie; det største af dem, Kasr-en-Nil,
er nu omdannet til Kaserne; det ligger
umiddelbart ved den monumentale Bro, der
forbinder Byen med Øen Bulak, hvorfra atter en
mindre Bro fører over til den anden Nilbred.

Af Bygningsværker fra ældre Tid er det mest
fremragende det af Sultan Saladin anlagte
mægtige Citadel i Byens sydlige Udkant; her findes
en Moské med hans Navn og den berømte
Josefs-Brønd, som i en svimlende Dybde er
boret ned igennem Klippen, paa hvilken
Fæstningen hviler; her ligger tillige den af den første
Vicekonge, Muhammed Ali, opførte Moské; den
er i tyrk. Stil, indvendig udstyret med stor
Pragt og i det hele en af K.’s smukkeste
Bygninger. Umiddelbart neden for Citadellet
ligger den smukke Hasan’s Moské. Af andre
ældre Bygninger, naturligvis næsten
udelukkende Moskeer, fortjener at nævnes Sitte
Zânab
’s Moské, samt den i Forstaden
Gammel-K. (Mosr el-atiqa) liggende Arm’s Moské, der
opførtes af Ægyptens Erobrer, Amr ibn el-Asi,
og saaledes er en af de ældste Moskeer i hele
Islam. Ø. f. K. ligger i en afsides Forstad de
af Mamluk-Sultanerne opførte Gravmæler, alm.
unøjagtig benævnte Kalifgrave; Interesse har


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free