Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalir - Kalisalpeter - Kalisalte - Kalisch - Kalisch, David - Kalischer, Alfred - Kalisvovllever - Kalitvenskaja Staniza - Kalium - Kaliumacetat - Kaliumantimonat - Kaliumantimonyltartrat - Kaliumauricyanid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poesi, som anvendtes ved Synagogetjenesten.
Tvivlsomt er det, hvor og hvornaar han har
levet, muligvis i 7. Aarh. Sit Stof øser han af
Talmud og Midrash, men han skriver paa
Bibelsk Hebræisk.
J. P.
Kalisalpeter, se Kaliumnitrat.
Kalisalte, se Kaliumsalte.
Kalisch [’ka.le∫], polsk Kalisz, By i Polen,
Jernbanestation, 244 km SV. f. Varszava, ved
Floden Prosna, 8 km fra den tidligere
preussiske Grænse, har (1914) 54330 Indb., fl. gl.
rom.-kat. Kirker, smukke Promenader, Gymnasium,
Lærerseminarium og er Sædet for en rom.-kat.
Biskop. K. er en af Polens ældste Byer. 29. Oktbr
1706 sejrede en polsk-sachsisk Hær ved K. over
den sv. General Mardefeld, og her
undertegnedes 28. Febr 1813 Alliancetraktaten mellem
Rusland og Preussen. — Det tidligere russ.
Guvernement K., oprettet 1866, var 11337 km2 med
(1913) 1317000 Indb.
G. Ht.
Kalisch [’ka.le∫], David, tysk
Farceforfatter, f. i Breslau 23. Febr 1820, d. i Berlin 21.
Aug. 1872. Han kom som ung Handelsmand til
Paris, hvor han omgikkes H. Heine og
Herwegh, blev 1846 ansat i et Handelshus i Berlin
og skrev i sine Fritimer vittige Smaavers,
hvorved han blev Skaber af den moderne
Teaterkuplet i Tyskland, samt bearbejdede franske
Vaudeviller for tyske Scener. Med Farcen »Ein
Billet von Jenny Lind« gjorde han Lykke og
fik nu sine Stykker spillet baade paa
Wallner-Teateret i Berlin og i hele Nordtyskland. Bl.
hans Farcer kan fremhæves:
»Einmalhunderttausend Thaler«, »Münchhausen«, »Berlin bei
Nacht«, »Peschke«, »Ein gebildeter
Hausknecht«, »Die Aktienbudiker«, »Berlin, wie es
weint und lacht«, »Die Berliner in Wien«, »Der
Goldonkel«. 1857—66 udgav han en Samling af
sine Kupletter (»Berliner Leierkasten«) og 1870
tre Hefter Farcer (»Lustige Werke«). K. var
Stifter og Hovedredaktør af det berømte
Vittighedsblad »Kladderadatsch« og Skaber af de
typiske Figurer »Schultze und Müller«. (Litt.:
M. Ring, »D. K.« [1872]).
(C. A. N.). C. B-s.
Kalischer [’ka.le∫ər], Alfred, tysk
Musikforfatter (842—1909), levede i Berlin som
Lærer og Skribent og har i Fagskrifter
offentliggjort talrige Afhandlinger, særlig
vedrørende Beethoven’s Liv og Værker; i Bogform
har K. udgivet »Beethoven’s Beziehung zu
Berlin«, »Die unsterbliche Geliebte Beethoven’s«
(1891), »Aus Beethoven’s Frauenkreis« (2 Bd),
»Beethoven’s sämtliche Briefe«, 5 Bd
(1906—08) og har foranstaltet Nyudgaver af Værker
som Schindler’s »Beethoven«, Wegeler og Ries’
»Notizen« m. fl.
W. B.
Kalisvovllever, se Kaliumsulfid.
Kalitvenskaja Staniza [kalji’tvjænskaja-sta
’njitsa], Kosakflække i det sydlige Rusland, 16
km Ø. f. Kamenskaja Staniza, ved venstre Bred
af Donez, har c. 20000 Indb. I Omegnen brydes
Stenkul.
G. Ht.
Kalium, K. = 39,10, er et metallisk
monovalent Grundstof, der hører til det periodiske
Systems første Gruppe og inden for denne til
Alkalimetallerne. Da det er meget stærkt
elektropositivt, findes det ikke fri i Naturen, men
i Forbindelser; som Klorid og Silikater er det
overordentlig udbredt overalt. — Feldspat
(Kalifeldspat) er Kaliumaluminiumsilikat,
og Stassfurthersaltene Karnallit,
Kainit, Sylvin m. fl. er alle kaliumholdige
Forbindelser. Ved Bjergarternes Forvitring gaar
K. over i den almindelige Jordbund, hvis Ler
har en særlig Evne til at binde K. og beskytte
del mod Udvaskning. K.-Forbindelserne er
vigtige Plantenæringsstoffer. Planterne indeholder
K. som Salte af organiske og uorganiske Syrer,
Brænder man Planter, bestaar derfor en Del af
Asken af Kaliumkarbonat. Havvand indeholder
0,25 ‰ K., ogsaa Havplanterne indeholder
K. Fra Planterne gaar K. over i Dyrenes
Organisme, hvor dets Forbindelser væsentlig er
knyttede til de faste Væv og atter udskilles
med Urin, Sved o. s. v. — K. kan fremstilles
ved Ophedning af Kaliumkarbonat med Kul i
særlige Destillationsapparater, hvorved
destilleres K. over (K2CO3+2C=2K+3CO) og opsamles
under Petroleum. K. kan ogsaa fremstilles ved
Elektrolyse af smeltet Kaliumhydroxyd, men
det er vanskeligt, da K. meget let brænder i
Luften. Bedst fremstilles det ved at destillere
Kaliumfluorid med Kalciumkarbid (2KF+CaC2=
2K+CaF2+2C). K. er et sølvhvidt glinsende
Metal, ved almindelig Temp. blødt som Voks.
Det smelter ved 62,5° og koger ved 667°. Vf. 0,865
ved 15°. Ved Smeltning og langsom Afkøling
kan det faas i store Krystaller. Det maa
opbevares uden Luftens Adgang, da det straks
ilter sig; det gemmes derfor under Petroleum.
Det sønderdeler Vand under Brintudvikling,
idet der dannes Kaliumhydroxyd, og
Varmeudviklingen herved er saa stor, at Brinten
bryder i Brand, selv om Vandet er Is. Det har vist
sig, at K. er svagt radioaktivt, idet det udsender
β-Straaler, men det er ikke afgjort, om denne
Aktivitet skyldes Hovedmassen af Stoffet ell.
smaa Iblandinger af Isotoper med kort
Levetid. — K. danner en stor Mængde Forbindelser,
der omtales enkeltvis.
M. M-r.
Kaliumacetat, eddikesurt Kali, CH3
COOK, faas ved at neutralisere Eddikesyre med
Kaliumkarbonat og inddampe til Tørhed. Hvidt,
i Vand letopløseligt Salt. Det hydrolyseres
delvis, saa at den vandige Opløsning reagerer
alkalisk. Surt Kaliumacetat, CH3COOHCH3
COOK, faas ved at opløse K. i Eddikesyre og
inddampe til Krystallisation. Ophedes det til c.
200°, spaltes det til normalt K. og vandfri
Eddikesyre (Iseddike) og benyttes derfor ved
dennes Fremstilling.
M. M-r.
Kaliumantimonat, metaantimonsurt
Kali, K2H2Sb2O7,4H2O, burde kaldes surt
Kaliumpyroantimonat, faas ved at
lade en Blanding af Antimon og Kaliumnitrat i
smaa Portioner reagere i en glødende Digel,
udtrække Massen med Vand og koge den
uopløste Del med Vand, herved gaar den
efterhaanden i Opløsning som K. K. er et vigtigt
Reagens for Natriumsalte (se
Natriumantimonat).
M. M-r.
Kaliumantimonyltartrat, d. s. s
Brækvinsten.
Kaliumauricyanid, Aurikaliumcyanid,
Kaliumguldcyanid,
Cyanguldkalium, 2KAu(CN)4,3H2O, fremstilles ved Opløsning
af Auriklorid i en Kaliumcyanidopløsning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>