Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaliumauricyanid - Kaliumaurocyanid - Kaliumbikarbonat - Kaliumbikromat - Kaliumbisulfat - Kaliumbitartrat - Kaliumbromid - Kaliumcelle - Kaliumcyanat - Kaliumcyanid - Kaliumdikromat - Kaliumdisulfat - Kaliumditartrat - Kaliumferricyanid - Kaliumferrocyanid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan heraf faas i gennemsigtige i Vand
tungtopløselige Krystaller, der anvendes til galvanisk
Forgyldning og i Medicinen som Antiseptikum.
M. M-r.
Kaliumaurocyanid, Kaliumguldcyanur,
KAu(CN)2, faas ved Behandling af findelt Guld
med Kaliumcyanid og Luft, det dannes derfor,
naar Guld udvindes af fattige Malme, med
Kaliumcyanid.
M. M-r.
Kaliumbikarbonat, se Kaliumkarbonat.
Kaliumbikromat, se Kaliumkromat.
Kaliumbisulfat, Kaliumdisulfat, surt
Kaliumsulfat, surt svovlsurt Kali,
KHSO4, forekommer som vulkansk Produkt
Misenit ved Neapel. Det faas ved Behandling af
Kaliumklorid med koncentreret Svovlsyre i
Kulden ell. ved at behandle normalt K. med den
ækvivalente Mængde koncentreret Svovlsyre.
Det danner i ren Tilstand store, klare, ufarvede
Krystaller, der er letopløselige i Vand. Ophedes
det, spalter det ved 300—350° Vand fra, idet
der dannes Kaliumpyrosulfat,
pyrosvovlsurt Kali, K2S2O7. Ved yderligere
Ophedning vil dette spaltes til
Svovlsyreanhydrid, SO3, og normalt K. En Glødning med
Kaliumbisulfat bruges ofte, naar man skal
omdanne uopløselige Stoffer, f. Eks. stærkt glødet
Aluminiumoxyd, til opløselige Forbindelser, idet
det fraspaltede Svovlsyre anhydrid da med det
uopløselige Stof giver et opløseligt Sulfat, i det
nævnte Tilfælde Aluminiumsulfat.
M. M-r.
Kaliumbitartrat, d. s. s. Vinsten.
Kaliumbromid, Bromkalium, KBr, faas
ved at behandle Jernbromid med
Kaliumkarbonal ell. ved at sætte Brom til Kaliumhydroxyd
(6KOH+3Br2=5KBr+KBrO3), indtil
Opløsningen ar gullig, derpaa afdampes til Tørhed og
glødes med Sukkerkul (KBrO3+3C=KBr+3CO).
Hvorpaa det renses ved Omkrystallisation.
Hvide letopløselige Terninger, der anvendes i
Medicinen som nerveberoligende Stof og i
Fotografien.
M. M-r.
Kaliumcelle, se Lyselektricitet.
Kaliumcyanat, se Kaliumcyanid.
Kaliumcyanid, Cyankalium, blaasurt
Kali, KCN, Cyanbrintens (Blaasyrens)
Kaliumsalt. Rent kan det faas ved at lede Cyanbrinte
til en vinaandig Opløsning af Kaliumhydroxyd
ell. ved at smelte afvandet Kaliumferrocyanid
(gult Blodludsalt) med Kalium K4Fe(CN)6+2K=
6KCN+Fe, og Filtrering af den smeltede Masse
fra det udskilte Jern. Den sidste Metode
anvendes ogsaa teknisk, kun bruges Natrium i St f.
Kalium, saa at det vundne Produkt er en
Blanding af Kalium- og Natriumcyanid, hvad der
ingen Bet. har for dets tekniske Anvendelse.
En ældre teknisk Metode er at smelte afvandet
Kaliumferrocyanid blandet med
Kaliumkarbonat i Jerndigler og filtrere den smeltede Masse
fra det udskilte Kulstofjern; men dette Produkt,
Liebig’s Kaliumcyanid, er meget urent, idet det
indeholder 30—40 % Kaliumcyanat. Ad rent
syntetisk Vej faas nu K. ved at lede Ammoniak
over en Blanding af Kaliumkarbonat og Trækul
ved 900°, udlude Smeltemassen og skille K. fra
Kaliumkarbonat ved fraktioneret Krystallisation.
— K. er et hvidt krystallinsk Stof, der er
letopløseligt i Vand, denne Opløsning reagerer p.
Gr. a. Hydrolyse alkalisk, da Cyanbrinten er
en overordentlig svag Syre, saa svag, at den
uddrives af Kulsyre. Derfor lugter K. af
Cyanbrinte, der uddrives af Luftens Kulsyre. K. er
et stærkt reducerende Stof, der ved Smeltning
med Ilter af de tunge Metaller f. Eks. Blyoxyd
reducerer disse til frit Metal og selv iltes til
Kaliumcyanat, KOCN, der kan udtrækkes
af Smeltemassen med Vinaand og af denne
Opløsning vindes ved Udkrystallisation. K. er
overordentlig giftigt, 20—40 cg er nok til at dræbe
et Menneske, idet Aandedrætscentret lammes. —
K. anvendes meget i Teknikken (det er dog ved
at afløses af det billigere Natriumcyanid) i
Galvanoplastikken ved Forgyldning, Forsølvning og
Fornikling, ved Udvinding af Guld og Sølv af
fattige Ertser og i Fotografien.
M. M-r.
Kaliumdikromat, se Kaliumkromat.
Kaliumdisulfat, se Kaliumbisulfat.
Kaliumditartrat, d. s. s. Vinsten.
Kaliumferricyanid, Ferricyankalium,
Kaliumjerncyanid, Rødt
Blodludsalt, Rødt Cyanjernkalium, K3Fe
(CN)6. Fremstilles af Kaliumferrocyanid, idet
dette i vandig Opløsning iltes enten med Klor, Brom
ell. ved Elektrolyse, indtil en udtaget Prøve ikke
længere giver blaa Farve med Ferriklorid.
Opløsningen inddampes da til Krystallisation, og
K. faas som mørkerøde Krystaller. 100 Dele
Vand opløser ved alm. Temp. c. 33 Dele K. og
ved 100° c. 77 Dele K. Sættes en
Ferrosaltopløsning til en Opløsning af K., faas et mørkeblaat
Bundfald af Turnbull’s Blaat (s. d. og
Berlinerblaat), hvorimod der med
Ferrisalte ingen Bundfald kommer. K. er derfor
Reagens for Ferrosalte. — K. virker i basisk
Opløsning kraftig iltende, idet det reduceres til
Kaliumferrocyanid; det bruges derfor som
Iltningsmiddel ved Tøjtrykning, endvidere til
Fremstilling af Berlinerblaat og til
Lystrykpapir (s. d.). K. er giftigt. Sættes koncentreret
Saltsyre til K., faar man
Ferricyanbrinte, H3Fe(CN)6, som brune Naale, der er
opløselige i Vand og Alkohol, men let sønderdeles.
M. M-r.
Kaliumferrocyanid, Ferrocyankalium
Kaliumjerncyanyre, Gult
Blodludsalt, Gult Cyanjernkalium, Gult
blaasurtKali, K4Fe(CN)6,3H2O.
Fremstilledes tidligere og saaledes endnu i England ved at
ophede kvælstofholdigt dyrisk Affald: Blod,
Læder, Horn, Haar med Jernspaaner og
Kaliumkarbonat i Jerndigler. Herved dannes der
Kaliumcyanid af det organiske Kvælstof og
Kaliumkarbonatet, medens der af Jernet og
Svovlet i de organiske Stoffer dannes Ferrosulfid.
Smeltemassen udludes med Vand, derved
reagerer Ferrosulfidet med Kaliumcyanidet, idet
der dannes K., der gaar i Opløsning og vindes
ved Inddampning og Krystallisation. Nutildags
vindes K. særlig af Gasrensemasse. Gassen fra
Forkoksningsretorterne renses for sit Indhold
af Svovlbrinte ved at passere Ferrihydroxyd,
der binder Svovlbrinte og den af en Del af
Kullenes Kvælstof dannede Cyanbrinte. Den brugte
Rensemasse med 10—15% Cyan, der findes som
Berlinerblaat, udludes med Vand for at fjerne
letopløselige Forbindelser, derpaa opvarmes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>