Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kallinos fra Efesos - Kalliope - Kallipasta - Kallipolis - Kallippos - Kallipygos - Kallirrhoë - Kallisthenes - Kallisto - Kallistos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formanede under Kimmeriernes Indfald i
Lilleasien sine Landsmænd til tapper Modstand.
Kun faa Fragmenter er bevarede (udg. i Bergk’s
Poetæ lyrici græci, 2. Bd o. a. Samlinger).
K. H.
Kalliope [græsk -’ope.] (græsk: »med smuk
Stemme«), en af de 9 Muser; hun var særlig
Gudinde for den episke Digtning. I Hesiodos’
Teogoni hedder det, at hun er den mest ærede
af alle Muserne og ledsager Konger. I den
senere Oldtid betragtes K. som Beskytterinde af
al skøn Digtning; i billedlige Fremstillinger
bærer hun for det meste Skrivetavle og Griffel. —
Efter Sagnet var Orfeus Søn af K. og
Trakeren Oiagros.
H. A. K.
Kallipasta, Benævnelse paa et Produkt af
tør, varm, stearindyppet Gips, der først
falbødes meget dyrt og fremkom i Danmark ved
19. Aarh.’s Midte. Det anvendes fortrinsvis ved
Støbning af mindre Figurer og Relieffer, har
en svag Glans og en mat, gullig Farvetone.
Dets fremtrædende gode Egenskab er, at
Genstande deraf har et finere og behageligere
Udseende end Gipsfigurerne, og dernæst, at de
taaler Afvaskning med Vand, ell. særdeles
svage Opløsninger af Sæbe ell. Soda, ved Hjælp
af en blød Svamp. K. kan, da det er ubrændt,
ikke henregnes til Keramik.
(T.-J.). Arn. K.
Kallipolis, se Callipoli.
Kallippos, gr. Astronom (370—300 f. Kr.),
har bearbejdet Eudoxos’ homocentriske
Sfæreteori videre. Omkr. 330 foreslog K. for at
bringe den Meton’ske Cyklus mere i
Overensstemmelse med Aarets Længde i hver fjerde Cyklus
at skyde ud 1 Dag. Den saaledes forbedrede
Tidsregning kaldes den Kallippiske Periode (se
Kalender).
J. Fr. S.
Kallipygos (gr.: »med den skønne Bag«),
Afrodite K., kaldtes tidligere en i Museet i
Neapel opbevaret Hetærestatue.
H. A. K.
Kallirrhoë (gr. -’roe.) (gr.: »den skønne
Kilde«), Navn paa fl. i gr. Oldtidssagn omtalte
Kvinder; en af dem var Datter af Flodguden
Acheloos og blev gift med Alkmaion; en
anden var Datter af Flodguden Skamandros og
blev ved Tros Moder til Ilos og Ganymedes. —
K. var Navnet paa en stor Fontæne i Athen,
anlagt af Peisistratiderne. I senere Tid kaldtes
den Enneakrunos (ɔ: Nikilde). Thukydides
fortæller, at den paa hans Tid ikke længere
var i alm. Brug, fordi den laa for afsides, men
at dens Vand skulde benyttes til de Ceremonier,
der gik forud for Bryllup, og til visse andre
særlig hellige Handlinger. Undersøgelser, der
for nylig er foretagne i Terrænet om Akropolis,
synes bl. a. at have ledt til Opdagelsen af
Enneakrunos-Anlæget. Ved Udgravninger 1893,
ledede af W. Dörpfeld, er i en kilderig Lavning
mellem Areopagos- og Pnyks-Højene fundet
Dele af Vandledninger med Afløbs- og
Tilløbskanaler samt af et stort Bassin, 10 m bredt, bygget
af Kvadre fra Hymettos; i disse Blokke har
været indsat (9?) Løvehoveder, gennem hvilke
Vandet strømmede frem. Antageligt stammer
dette Anlæg fra 6. Aarh. f. Kr. Det ældste
Athen laa paa denne Side af Akropolis; senere
trak Bebyggelsen sig længere mod N. Fontænen
kom følgelig til at ligge afsides, og man
ophørte med at bruge den til daglig. Kilden har
imidlertid bestaaet langt ned i Tiden og er
endogsaa bleven restaureret i Romertiden.
Senere ødelagdes og tilkastedes Anlægget,
hvorefter ny Bygninger opførtes paa Pladsen.
(Litt.: Om Beliggenheden af K. er ført en
lang Diskussion, og ganske afgørende er
Spørgsmaalet ikke løst; se navnlig Judeich,
»Topographie von Athen« [1905]).
H. A. K.
Kallisthenes [gr. -’stenes], gr.
Historieskriver og Naturforsker, Søstersøn af
Filosoffen Aristoteles, var født i Olynthos,
opholdt sig en Tid i Athen og fulgte
senere med Alexander den Store paa hans
Tog til Asien. Her kom han i et daarligt
Forhold til Kongen, hvis
Selvherskertilbøjeligheder den noget stolte Mand ikke kunde finde
sig i. Uvist med hvad Ret blev han beskyldt
for at have været Deltager i en
Sammensværgelse mod Kongen; han blev dømt til Døden,
men synes at være død i Fængslet (327 f. Kr.).
— Han skrev Grækenlands Historie fra 387 til
357 og et Skrift om Alexander’s Krigstog, men
af hans Værker haves nu kun Brudstykker,
som findes i Geier’s Scriptores historiarum
Alexandri Magni (Leipzig 1844). — Under K.’s
Navn gaar et Værk om Alexander’s Historie,
udsmykket paa romanagtig Vis, men det er
vistnok først blevet til i 3. Aarh. e. Kr. Det er
udg. af Müller i Dübner’s Udg. af Arrian
(Paris 1846) og af Meusel (Leipzig 1871). (Litt.:
Westermann, De Callisthene Olynthio
[Leipzig 1838—42]; Zacher,
»Pseudocallisthenes« [Halle 1867]; E. Rohde, »Der
griechische Roman« [Leipzig 1876]; A. Ausfeld,
»Der griechische Alexanderroman« [Leipzig
1907]).
H. H. R.
Kallisto [gr. -’sto.] (gr.) er en kvindelig
Guddom, der hører hjemme i Arkadien. I nogle
Sagn fortælles, at hun var en Nymfe i Artemis’
Følge, og at hun voldselskedes af Zeus, der
med hende havde Sønnen Arkas, Arkadernes
Stamfader. Af Frygt for Hera’s Skinsyge
forvandlede han hende til en Bjørn, men Hera
gennemskuede Listen og foranledigede, at
Bjørnen blev nedlagt af Artemis. K. blev derefter af
Zeus anbragt mellem Stjernerne (»Bjørnen«).
Efter andre Sagn blev K. dræbt af Artemis til
Straf for Brud paa Kyskhedsløftet. — Opr.
synes K. kun at have været et Tilnavn til
Artemis, saaledes som hun opfattedes og dyrkedes
i Arkadien.
H. A. K.
Kallistos, Biskop i Rom (Calixtus I),
d. 222. Hans Livshistorie kendes fra hans
Modstander Hippolytos’ Fremstilling, der, hvad det
faktiske angaar, sikkert er paalidelig. Som Slave
hos en rom. Embedsmand drev han
Vekselforretninger, saaledes at han blev dømt til at
sættes i Trædemølle. P. Gr. a. en Strid med rom.
Jøder blev han sendt til Sardiniens
Bjergværker, hvorfra han blev fri paa Kejser Commodus’
Hustru, Marcia’s Forbøn. Derefter blev han af
Roms Biskop gjort til Inspektør ved de store
Katakomber, der endnu bærer hans Navn. 217
valgte et Flertal ham til Biskop i Rom, mens et
Mindretal valgte Hippolytos. K. fordømte
Sabellio’s Vranglære og holdt paa en Mildnelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
