Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kallistos - Kallistratos - Kallitypi - Kalliwoda, Johannes Wenzeslaus - Kallmorgen, Friedrich - Kallon - Kallops - Kallositet - Kall-Rasmussen - Kallstenius, Gottfried Samuel Nikolaus - Kallun - Kallundborg - Kallus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirketugten; paa dette og paa
Personspørgsmaalet spaltedes den rom. Menighed.
L. M.
Kallistratos, 1) athenisk Statsmand og Taler,
var en særdeles fremragende Finansmand, der
sandsynligvis har en betydelig Andel i den
atheniske Skattereform, som indførtes 378/77
f. Kr. Større Indflydelse paa Ledelsen af Athens
Politik fik han 373, efter at Feltherren
Timotheos var blevet styrtet. Væsentlig ved K.’s
Bestræbelser sluttedes 371 Fred med Sparta,
hvorved Athens ledende Stilling inden for dets
Søforbund sikredes. I de flg. Aar ledede K.
Athens Politik i konservativ og spartanskvenlig
Aand og modarbejdede Thebens
Stormagtsbestræbelser. Da Grænsefæstningen Oropos 366
kom i Thebens Magt, rettedes der en Anklage
mod K., men han frikendtes efter at have
forsvaret sig i en glimrende Tale. Senere, da
Athen paa fl. Punkter havde haft Uheld med
sig, blev han imidlertid landsforvist (c. 361)
og gik til Makedonien, hvor han reformerede
Toldvæsenet. Da han nogle Aar efter vendte
tilbage til Athen, blev han henrettet.
2) en gr. Grammatiker, Discipel af
Aristofanes fra Byzans, beskæftigede sig især med
Homer, Pindar o. a. gr. Digtere.
3) en gr. Sofist, Forf. af nogle endnu
bevarede Beskrivelser af Kunstværker af samme
Slags, som haves af Filostratos, sammen med
hvis Værker de sædvanlig udgives.
H. H. R.
Kallitypi, Sepia-Jernkopiering, er en
fotografisk Kopieringsmetode, der staar
Cyanotypien nær. Metoden stammer fra Herschel (1842),
der kaldte den Argentotypi. Papiret, som faas
færdigpræpareret i Handelen, indeholder bl. a.
Jernoxyd og Sølvnitrat. Ved Belysning bliver
den lysegule Overflade mørkere, men afbleges
ved fortsat Belysning. Ved paaflg. Badning i
Vand bliver det ved Kopieringen dannede
Billede brunt. Ved at sætte forsk. Kemikalier til
Badevandet kan man variere Farven noget. De
fremkaldte Kopier fikseres i et Bad, der
indeholder Ammoniak ell. svovlundersyrlig Natron.
C. E. A.
Kalliwoda [’kalivåda], Johannes
Wenzeslaus, bøhmisk Musiker (1801—66), Elev
af Konservatoriet i Prag og i en lang
Aarrække Leder af det fyrstelige Kapel
i Donaueschingen, var som Komponist af
talrige Orkesterværker (særlig Symfonier
og Ouverturer) meget yndet af Samtiden.
Hans Arbejder var ikke uden Talent, men
henhørte nærmest til den saakaldte
»Kapelmestermusik« og høres nu kun sjældnere. K. har
desuden skrevet nogen Kammermusik og Sange,
deriblandt den meget udbredte tysk-østerrigske
»Deutsche Lied«.
W. B.
Kallmorgen [’kalmårgən], Friedrich, tysk
Genre- og Landskabsmaler, f. 15. Novbr 1856 i
Altona. K., uddannet under Gude, Schönleber
og Baisch, virkede længe i Karlsruhe (Prof. her
1891) og blev 1902 Prof. ved Berlins Akademi.
Arbejder: »Löwenbräukeller«, »Torv i
Karlsruhe«, »Elben ved Hamburg«, »Hollandsk
Fisker«, »Strikkeskole«, »Oktoberaften«
(Münchens ny Pinakotek), »Aften ved Hamburgs
Havn« (1909). Paa den internationale
Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas fl. af hans
Landskaber. Skrev »Ins Land d. Mitternachtsonne«
(1899). Hans Hustru Margarethe
Hormuth-K., f. 22. Aug. 1858 i Heidelberg, maler
Landskabs- og Stillelivsstykker.
A. Hk.
Kallon, gr. Billedhugger fra Aigina, omtr.
samtidig med Kanachos. Som Arbejder af ham
anføres: en Statue af Athena Sthenias i Troizen
og en Trefod baaren af en Persefone-Figur (i
Amyklai).
C. B.
Kallops (eng. collop, fr. escalope). Ordet,
der er af eng. Oprindelse, bet. egl. en lille
Kødskive, men det er efterhaanden gaaet over
til at betegne en Ret af temmelig tynde
Kødskiver, der under tætsluttende Laag er kogt i
lidt Vand med Krydderier, Grønsager og som
oftest lidt Mel, hvorefter det hele anrettes
sammen i et Ragoutfad.
R. H.
Kallositet (lat. callositas, »Tyloma«), en
Fortykkelse af Overhuden, som oftest
fremkommer paa St., hvor Huden er udsat for hyppige
mekaniske Pirringer, Tryk, Gnidning; ogsaa
ved Randen af gl. Saar kan saadanne
Fortykkelser forekomme (smlg. Ligtorn).
(E. A. T.). Johs. F.
Kall-Rasmussen, se Rasmussen, M. N. C.
Kallstenius, Gottfried Samuel
Nikolaus, sv. Maler, f. 13. Juli 1861 i
Västervik. K. blev Elev af Perséus, 1884—86 af Sthlm’s
Akad.; 1891—94 studerede han i Frankrig og
Italien, i Paris under Collin. 1900 blev han Medlem
af Sthlm’s Akad, 1910 Prof. K.’s Kunst er et
sundt og frodigt naturalistisk Stemningsmaleri;
bredt og træfsikkert giver han Farvens Valører
og Helhedsindtrykkets Livagtighed som i det
store skønne »Sista glöden« paa den sv.
Kunstudstilling i Kbhvn 1916. Hans Kunst har hurtig
banet sig Vej til de offentlige Museer: »Høst«
(1888, Mus. i Lübeck), »Skovsø« (1898, svenske
Stat, nu i Rigsdagen), »Småland« (1902, Malmö
Mus.), »Gotlands Mose« (1902), »Skov med
Oldtidsgrave« (1903, Bymus. i Budapest),
»Tallbacke« (1904, Indianopolis’ Gal.) m. v.; i Sthlm’s
Nationalmus. ses »Have« (1895),
»Maaneskinsnat« (1900), »Efter Solnedgang« (1907), i
Göteborgs Mus. »Sommerdag« (1896), »Mod
Skumringen« (1908), »Elysium« (1916), »Orkanen«
(1917) m. m. Paa den sv. Udstilling i Kbhvn
1916 var K. repræsenteret med 7 Billeder. K.
har skrevet bl. a. »Haandbog i Oliemaling«
(1915), »Dikter och hugskott« (1917). Hans
Hustru Gerda Maria Roosval K., f. 10. Febr
1862 i Kalmar, uddannet paa Sthlm’s Akad.,
maler Portrætter og Landskaber.
A. Hk.
Kallun, se Abomasus og Drøvtyggere.
Kallundborg, se Kalundborg.
Kallus (bot.) kaldes i den bot. Vævlære: 1)
et fra parenkymatiske, levende Celler ved
Deling nedstammende, nydannet Væv, som paa
Stiklinger af træagtige Planter især udgaar fra
Dannelsesvævet og dækker Saarfladen ell. (ved
Podning) betinger Sammenvoksningen af to
Plantedele; det udformer sig i sit Indre til et
(sekundært) Kambium, fra hvilket ny
Sideorganer, f. Eks. Rødder, tager deres Udspring; 2)
et ejendommeligt, rimeligvis med
Kulhydraterne beslægtet Stof, som periodisk danner sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
