Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 431 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalmukker - Kalmus - Kalmus-Olie - Kalmus-Rod - Kálnoky, Gustav - Kalobiotik - Kalocsa - Kalogeros - Kalokagati - Kalomo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kød, Te (som koges med Mel, Salt, Smør og
Mælk), Mælk og den af gæret Mælk tillavede
Drik Kumys. Om Sommeren bærer K. en
Bomuldsdragt, om Vinteren en tyk Faareskindspels.
Teltene bestaar af et rundt Træstel, dækket med
Filttæpper. Manden har lovformeligt kun een
Hustru, men kan holde et ubegrænset Antal
Medhustruer. K. er delt i Familier og Stammer
med patriarkalsk Styre. Dog er de gl.
Samfundsforhold nu ved at opløses under den russ.
og kin. Indflydelse. K. har en interessant Litt.
bestaaende af Digte, Sagn og Eventyr. Næsten
alle K. bekender sig til den tibetanske Form
for Buddhismen (Lamaismen), men megen
shamanistisk Overtro er bevaret. I den nyeste Tid
har Kristendommen og Muhammedanismen
vundet nogle Tilhængere. (Litt.: H.
Howorth, History of the Mongols [London
1876—78]; H. Kaarsberg, »Gennem Stepperne
og blandt K.« [Kbhvn 1891]).
K. B.-S.

Kalmus (Acorus L.), Slægt af Arumfam.,
fleraarige Sumpplanter med krybende og stærkt
forgrenet Rodstok. De trekantede og høje
Lysskud bærer toradede og sværddannede Blade
og en
tilsyneladende
sidestillet Kolbe,
idet denne er
trængt til
Siden af det
stængellignende og ganske
oprette
Hylsterblad.
Blomsterne er
tvekønnede og
byggede af de
for
Enkimbladede typiske 5
Bladkranse.
Blosteret er
uanseligt,
grønligt; dog
bestøves de
udpræget
førsthunnede
Blomster af
Insekter.
Frugten er en
rødlig Kapsel. 2 Arter. Alm. K. (A. Calamus L.,
se Fig.), hvis Lysskud kan blive meterhøje, vokser
hist og her i Danmark ved Bredderne af Søer
og Aaer; i Norge findes den i de østlige og
sydligste Dele, men er ej alm. Den er fra sit
Hjemsted, Landene omkr. Sortehavet, overført
1754 til Mellemeuropa, senere til Nordeuropa,
og har været stærkt anvendt som Lægeplante.
Endnu er Rodstokken (Rhizoma Calami)
officinel; den indeholder K.-Olie (se
Kalmus-Rod) i talrige kugleformede Celler. I Danmark
saa lidt som i det øvrige Nordeuropa naar
Frugterne at modnes; Planten udbreder sig
derfor ad rent vegetativ Vej og overvokser
hurtig større Arealer.
A. M.

Kalmus. 1 Rodstok; 2 Blomsterstand; 3 Blomst; 4 Frugtknude i Tværsnit.

Kalmus-Olie, se Kalmus-Rod.

Kalmus-Rod (Rhizoma Calami) er den fra
Birødder, Stængel- og Bladrester befriede
Rodstok af Acorus Calamus (se Kalmus). K.
danner indtil 20 cm lange og 2 cm tykke, noget
fladtrykte Stykker af Rodstokken; de har en
grønligbrun Overside med brede Bladar, en
lysere Underside med en i Zigzag ordnet Rk.
kredsrunde Ar efter Birødder og hvidgul, poret
Snitflade. Stykkerne er ofte flækkede for at
lette Tørringen og forekommer tillige i
Handelen i skrællet Tilstand. K. lugter aromatisk,
smager aromatisk og bittert; den indeholder
Bitterstoffet Acorin og c. S % æterisk Olie.
K. anvendes som Bittermiddel og i
Veterinærpraksis; skrællet K., der ikke er saa holdbar,
benyttes til Fremstilling af Pulveret og som
Tyggemiddel, til hvilket Brug den ogsaa
kandiseres. Den æteriske Olie, Kalmusolie, anvendes
som Bittermiddel, til Aromatisering og ved
Inhalation. Kalmus-Rod er et af de ældste
Lægemidler.
B. G.

Kálnoky [’ka.lnoki], Gustav, Grev, østerr.
Diplomat (1832—98), var af en gl tschekk.
Adelsslægt (kendt siden 1459, ophøjet i ung.
Grevestand 1697), var først Husarofficer, men
gik 1854 over til den diplomatiske Tjeneste og
var 1860—70 Legationssekretær i London. 1871
sendtes han i et særligt Hverv til det italienske
Hof, var 1874—79 Sendemand i Kbhvn og
derefter i Petrograd, indtil han i Novbr 1881 blev
Udenrigsminister. Som saadan arbejdede han
særlig for at vedligeholde den gode Forstaaelse
med Rusland, bl. a. ved Trekejsermødet i Septbr
1884, men sluttede dog 1883 Tremagtsforbundet
med Tyskland og Italien. Da den pavelige
Nuntius i Foraaret 1895 havde taget livlig Del i
Agitationen mod de ung. Kirkelove, og den
ung. Regering krævede Udenrigsministerens
Optræden herimod over for Pavehoffet, kom
han i en Strid med den ung. Førsteminister
Banffy og nødtes 16. Maj til at gaa af. 1897
blev han livsvarigt Medlem af det østerrigske
Herrehus.
E. E.

Kalobiotik (gr.), »Kunsten at leve smukt« ɔ:
føre et harmonisk Liv.

Kalocsa [’kålot∫å], By i ung. Komitat
Pest-Pilis-Solt-Kis-Kun, ligger i en sumpet Egn, 5
km fra Donaus venstre Bred, 132 km S. f.
Budapest ad Jernbanen, og har c. 12000
Indb. K. havde tidligere større Bet. end nu;
der findes en smuk Domkirke, et
ærkebiskoppeligt Palads, et Præsteseminarium, Lærer- og
Lærerindeseminarium og et astronomisk
Observatorium. Til Byen hører store Landarealer, og
Indbyggerne lever for en stor Del af Agerbrug
(Vin, Frugt, Hør, Hamp). Det af Stefan den
Hellige Aar 1000 grundede Bispedømme blev
1135 af Bela II ophøjet til Ærkebispedømme.
G. Ht.

Kalogeros (ɔ: »god Olding«), i den gr.
Kirke et alm. Navn for Munk.
H. H. R.

Kalokagati (gr., af καλός και ἀγαθός, smuk
og god), hos de gl. Grækere Indbegrebet af de
Egenskaber, der burde findes hos en fri Mand,
nemlig Hæderlighed, Dygtighed og en værdig
Optræden, et Begreb af lgn. Art som det
romerske virtus og det engelske gentleman.
K. H.

Kalomo, By i det indre Sydafrika, ligger c.
110 km N. f. Sambesi ved Jernbanelinien fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>