Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamehameha - Kameiros - Kameke, Georg Arnold Karl - Kamel (Drøvtygger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamehameha, Navn for 5 Konger paa
Havaii (Sandwich-Øerne). K. I., f. omtr. 1790, d.
1817, gjorde sig 1789—1804 til Overherre over
alle Øerne, med Honolulu til Herskersæde, og
fremmede Handelen med Udlandet. — K. II.,
foreg.’s Søn, f. omtr. 1800, hed opr.
Liloliho, d. 1824 under et Besøg i London tillige
med sin Dronning; han lod sig døbe tillige med
mange af sine Undersaatter og forbød
Afgudsdyrkelsen. — K. III, foreg.’s Broder, f. 1814,
d. 1854, havde 1837—39 Stridigheder med de
fr. kat. Missionærer og vilde udvise dem, men
blev af en fr. Flaade tvunget til at opgive
denne Plan. Han udstedte 1840 en fri Forfatning
og fik 1843 Øernes Uafhængighed godkendt af
England og Nordamerika, kastede sig 1846 i
Armene paa England og efter et nyt
Sammenstød med Frankrig 1851 i Armene paa
Nordamerika samt omdannede Forfatningen i meget
frisindet Aand. — K. IV, f. 1834, d. Novbr 1863,
foreg.’s Brodersøn, styrede med stor Klogskab
og Maadehold og forstod at holde sig
uafhængig af de fremmede Magter, som indbyrdes
stred om at vinde Indflydelse; ægtede 1856 en
eng. Dame, Emma Rooke (1836—85). — K. V.,
f. 1830, d. 25. Decbr 1872, gjorde 1864 under
fr. Paavirkning et Statskup, ændrede
Forfatningen og indskrænkede Valgretten, samt tog
et Ministerium, sammensat af Udlændinge. Han
oprettede 1868 en K.-Orden.
E. E.
Kameiros [-’mæ^irås, gr. -’rås] (Kamiros),
gr. Oldtidsby paa Øen Rhodos, en af de 3 gl.
Byer, som sammen med 3 Byer paa Fastlandet
dannede den doriske »Seksby«. 407 deltog K.
sammen med Lindos og Yalysos i
Grundlæggelsen af Byen Rhodos og tabte derefter sin
Bet. Byen laa ved et Forbjerg paa Øens
Nordvestkyst, hvor Pladsen endnu betegner sig ved
Rester af Havn og Borg. Gravpladser er
undersøgte af Biliotti og Salzmann 1858—65. En
Byheros af s. N. var endnu i 3. Aarh. Genstand
for Kultus.
H. A. K.
Kameke, Georg Arnold Karl, preuss.
General og Krigsminister, f. 14. Juni 1817 i
Pasewalk, d. 12, Oktbr 1893 i Berlin. Han
begyndte sin Løbebane i Ingeniørkorpset 1834 og
kom 1850 ind i Generalstaben som Kaptajn. Han
deltog som Generalmajor og Generalstabschef
ved 2. Armékorps i Felttoget 1866 og
erhvervede sig Ordenen pour le mérite. Aaret efter
Krigen traadte han tilbage i sit gl. Vaaben, blev
midlertidig Chef for Ingeniørkorpset og
udnævntes 1868 til Generalløjtnant. Under Felttoget
1870—71 kommanderede han først 14.
Infanteridivision, med hvilken han indledede den blodige
Kamp ved Spichern 6. Aug. 23. Decbr overtog
han Ledelsen af Ingeniørarbejderne ved Paris,
og under Okkupationen fungerede han som
Kommandant i den besatte Del af Byen. 1871
blev han virkelig Chef for Ingeniørkorpset og
Generalinspektør for Fæstningerne. 1873 afløste
han Roon som Krigsminister, og afskedigedes
efter Ansøgning 1853.
(B. P. B.). O. M.
Kamel (Camelus) er den gamle Verdens
eneste nulevende Slægt af den efter dem
opkaldte Drøvtyggerfamilie, Camelidæ ell.
Tylopoda, der tidlig har sondret sig ud fra de
typiske Drøvtyggere; medens disse i Nutiden har
tandløs Mellemkæbe, har de unge K. bibeholdt
alle 3 Fortænder; af disse falder dog de to
forreste tidlig ud, saaledes at de voksne Dyr
blot har een krum, spids og skarp Fortand, der
ligner Hjørnetanden, men er noget mindre end
denne. Af samme Form er Underkæbens
Hjørnetand, der hos disse er tydelig adskilt fra de
3 fremadrettede, spatelformede Fortænder,
samt undertiden ogsaa den forreste Kindtand,
der da er adskilt fra de næste ved et betydeligt
Mellemrum. De øvrige Kindtænder er foldede,
med meget høje Kroner, og ligner de
Skedehornedes mest. Tandformen er saaledes 1·1·3·3/3·1·2·3/.
— Baade paa For- og Bagbenene er Fodrodens
Knogler mindre sammenvoksede end ellers hos
Drøvtyggerne. 3. og 4. Mellemfodsben er kun
sammenvoksede i den øverste Del, og Dyret gaar
ikke alene paa de to Tæers yderste Led, men
tillige paa en stor elastisk Trædepude, der
ligger under de øvrige Taaled. Hovene, er smaa,
ikke affladede paa Indersiden som hos andre
Klovdyr og omgiver ikke Taaledet helt, ligner
mere krumme Negle. Ethvert Spor af Bitæer
mangler; Klovkirtler findes ikke hos K. — Hvad
Mavens Bygning endelig angaar, bestaar denne
af de samme 3 Hovedafsnit, som hos andre
Drøvtyggere, men Bladmaven er lang og
rørformet, men kun med lave Længdefolder og
gaar i det Ydre jævnt over i Løben, der
indvendig kendes ved sin langt tykkere Slimhinde
med længere Kirtelrør end forrige. Derimod
mangler en egl. Netmave; Formaven er dog
ved Indbugtninger ufuldkomment afsondret i
fl. Afdelinger. I Vommens Vægge sidder høje,
membranøse Folder, der begrænser smaa,
bicelleagtige Rum; disse kan lukkes med en
Ringmuskel. Heri optages flydende Indhold fra
Maven, og dette Vandreservoir er det, der gør
K. i Stand til at tørste i lang Tid. — Af andre
for K. ejendommelige Forhold kan mærkes, at
Halsen er lang og bæres krummet med det
forreste Parti næsten lodret, medens Hovedet
sidder næsten vandret. Dette savner ethvert
Spor af Horn ell. Takker. Det er højbenede
Dyr med afskydende og stærkt indknebet Kryds
og meget frie, lodret stillede Laar. K. faar kun
een Unge ad Gangen; Drægtigheden er 11
Maaneder. Hannerne meget stridbare, ophidsede
og bidske i Parringstiden. Placenta er diffus
som hos Svin og Dværghjorte, ikke tottet som
hos de egl. Drøvtyggere. Fra alle andre
Pattedyr adskiller K. sig ved, at de røde
Blodlegemer ikke er runde, men ovale som hos de lavere
Hvirveldyr.
Til Slægten K. hører kun 2 Arter, den
tvepuklede K. ell. Trampeldyret (C.
bactrianus Erxl.) og Dromedaren (C.
dromedarius Erxl.), der ligner hinanden
overordentlig i Bygning og næsten kun er forsk. ved, at
den første har to, den sidste kun een Pukkel
midt paa Ryggen. Da de tilmed let danner
Bastarder, der endog er indbyrdes yngledygtige,
synes de rettest at maatte opfattes som to
Racer af samme Art. — Det er nogle af de største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
