Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamel (Drøvtygger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drøvtyggere, over 2 1/4 m høje ved Skulderen;
Hovedet er hæsligt med hvælvet Pande,
udstaaende Øjne, afrundede, smaa Øren og bred
hængende, baaret Mule, hvor de spalteformede,
bevægelige Næsebor sidder langt tilbage;
Læberne fortil dybt spaltede. Paa hver Side er der
3/2 krumme og spidse Tænder, hvormed de
afriver den meget sejge Planteføde, hvoraf de
lever, og hvormed de kan give farlige Bid. Paa
Baghovedet sidder to Hudkirtler, hvorfra der
navnlig i Brunsttiden flyder en Mængde sort,
stinkende Vædske ud. Halsen er temmelig stiv,
Kroppen ret lang, men meget tykmavet;
Torntappene meget forlængede og støtter de
mægtige Fedtpukler; naar Dyret er i god
Foderstand, er disse elastiske udstrammede og
opadrettede; men ved Afmagring bliver de helt
slappe og hænger ned til Siden. Halen er kort og
tynd med en Dusk. Benene er svære, meget
tykkere i Ledene; Trædepuderne er meget
brede og Tæerne næsten ikke adskilte. Haarene er
bløde og næsten glatte. Paa Brystet, Albuerne,
Haandroden og Knæet er der nøgne, tykhudede
Puder, der tager mod, naar Dyret lægger sig,
idet K. hviler liggende med Benene trukket ind
under sig. — Af de to Former er den
tvepuklede den tungeste og mest kortbenede;
den er mørkebrun med tætte, stride Haar, der
er lange paa Hovedet, Forhals, Skuldre og
Pukler. Den findes tæmmet i alle Lande fra Krim
til Peking, fra Baikal-Søen til hen imod
Kashmir. Den er stærk, udholdende, nøjsom, staar
sikkert paa Fødderne i Klippeegne og taaler
temmelig godt Kulde; fodret med saftige Urter
kan den undvære Vand i fl. Uger. Kødet spises,
og af Mælken laves Smør og Ost; Huden
afgiver godt Læder, og Haarene anvendes til
Tøjvævning. Gødningen bruges som Brændsel. Til
Ridedyr er den noget tung og langsom, til
Lastdyr fortrinlig, bærer indtil 250 kg, og den
besørger næsten al Varetransport i sin
Hjemstavn. Vilde K. omtales af Marco Polo, men
blev først atter sete af Przwalski, der i
Ørkenerne omkr. Lob-Nor stødte paa fl.
Smaaflokke af dem, og Sven Hedin omtaler dem
alter i sin Rejseberetning fra de samme Egne.
De er mindre end de tamme og mere rødlige;
Puklerne er meget smaa, og der er ingen
Knæpuder. De er rimeligvis Efterkommere
efter bortløbne Tamdyr; men deres Forekomst er
saa meget mere interessant, som ingen tamme
K. parrer sig ell. føder deres Unger uden
Menneskehjælp, ligesom man gennem dem faar den
bedst mulige Forestilling om, hvorledes den
vilde Stamform har set ud. Arten er udformet i
mange (c. 20) Racer. — Som Trampeldyret er
de turanske Folks nyttigste Husdyr, er den
noget mindre Dromedar i endnu højere
Grad uundværlig for Folkene fra Pamir til
Atlanterhavet, fra Kaukasus til Sudan omtr. til
12° n. Br. Som vild kendes D. ikke. Saa langt
den arabiske Stamme har bredt sin Magt, er
Dromedaren fulgt med fra deres fælles Hjem.
De kalder den Djemmel, Europæerne i
dens Hjemstavn benævner den K., Navnet
Dromedar stammer fra middelalderlig Latin
og er afledet fra Græsk, betegner egl. »den
løbende«. Den er i det hele slankere og lysere
end forrige, og har ikke forlænget Haarlag paa
Isse, Forhals og Pukkel; men da Kamelavl
drives med samme Omhu af Araberne som
Hesteavl, findes der mange Racer, der snart som
Tuaregernes Meharier er lysebrune ædle
Løbere, hurtigere og mere udholdende end de
bedste Heste, snart som de graa ægypt. er solide
Lastdyr; snart er de mørkebrune som den i
Kaukasus, snart næsten hvide, med lange
Uldhaar paa Ryggen. Dromedaren er Ørkendyret
fremfor alle, »Øjrkenens Skib«, rigtignok et
stædigt og stridbart Skib, der nødig underkaster
sig; men ogsaa i den Retning passer den godt
til det Folk, den er knyttet til; for Europæerne
bliver en Rejse paa dens Ryg altid kun en
Nødhjælp, da den tilmed ved sin svajende
Pasgang let fremkalder Søsyge hos sin Rytter.
— Som rimeligt er, har man i forsk. Lande
med tørt Klima søgt at indføre K. Allerede
1622 kom der Trampeldyr til Toscana, hvor
der ved San Rossore nær Pisa endnu lever en
Del. Herfra forsynes hyppigst de zool. Haver.
I Sydspanien, Texas, Meksiko, Bolivia og paa
Cuba findes der Dromedarer, om end ikke i
stor Mængde; intet Sted har deres Indførelse
dog været af saa stor Bet. som i Australien,
navnlig Vestaustralien, hvor man kan anlægge
Miner og holde Faar paa Steder, hvor
Provianteringen uden K. vilde være alt for
vanskelig.
I Nutiden lever foruden Slægten K. kun
Lamaerne (Auchenia) i Sydamerika. Der er
kun to vilde Arter, Huanacoen og Vicunnaen,
med de tilsvarende tamme Former, Lamaen og
Alpacaen. De er mindre og finere end K.,
mangler Pukler, har længere Øren, kortere
Hale og mange hjørnetandsagtige Kindtænder.
I øvrigt se Lama.
Fossile Former af Kameltypen kendes
navnlig fra Nordamerika. Slægten
 |
| Tvepuklet Kamel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
