Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 451 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamimura - Kamin - Kaministiquia - Kaminovn - Kamisarder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K.’s Eskadre udsendtes Krydserne »Tsushima«
og »Chitose«, der 20.—21. August ødelagde den
fra Port Arthur undslupne hurtige russ.
Krydser »Novik«, der var søgt ind til Havnen
Korsakowsk paa Sakhalin. — (Litt.: B. Münter,
»Krigen mellem Japan og Rusland«, 2 Bd
1904—05).
F. de F.

Kamin kaldes et, til Opvarmning af et enkelt
Lokale bestemt, Apparat, der er forsynet med
et Ildsted, som paa sin ene Side er aabent ud
mod Lokalet, til hvilket det derfor — i
Modsætning til Ildstedet i en Stueovn —
hovedsagelig afgiver Varme direkte. En stor Del af
Ildstedets Varme gaar imidlertid bort med Røgen,
og K. er derfor meget uøkonomiske. (Se i
øvrigt under Opvarmningsanlæg).
Fr. V. M.

Trods Ordets klassiske Afstamning (af gr.
καμινος, lat. camina, Ovn) kendte Oldtidens
Kulturfolk ikke K. i vor Tids Forstand. De
ældste bevarede K. træffes i normanniske Borge
fra 1000-Tallet, f. Eks. i Vilhelm Erobrerens
White Tower i London, og er formede med
rundbuede Aabninger uden Fremspring foran
Væggen. Sandsynligvis har Normannerne dog
været paavirkede fra karolingiske Kulturkredse,
og i den egl. romanske Periode var K. i alt
Fald en Nødvendighed i den fornemme
Adelsborg (Kamenat, smlg. Folkevisernes Fruerstue,
Stenstue); berømt er Kejser Frederik
Barbarossa’s K. i Gelnhausen-Paladset (c. 1170).
Efter al Sandsynlighed var det K., Kong Olaf
Kyrre indførte i Norge, og som i det norske
Tømmerhus bliver til Pejs, staaende frit i et
Hjørne af Stuen. Ogsaa i danske Bøndergaarde
kan K. tjene som Stueildsted (Nørrejylland,
Samsø) og minder her om en alm. aaben
Køkkenskorsten. Kunstnerisk udformet forekommer
den paa Renaissancens Slotte og Herregaarde
i den fra Middelalderen arvede Form, med en
fremspringende Røghætte, hvis nederste
Bræmme gerne prydes af et Relief og støttes af
Konsoller og derunder Søjler ell. Hermer,
saaledes som det ses i Frederik II’s og Christian
IV’s Bygninger. Senere holdt K. sig herhjemme
særlig i den fra Frankrig paavirkede
Overklassekultur. Under Barokkens og Rokokoens
Herredømme forsvandt den skraanende
Røghætte, Kaminmunden gjordes lavere, og en
væsentlig Del af K.’s Udstyr blev nu det over
den anbragte Spejl ell. Maleri og Garnituret
(Ur og Stager) paa Hylden over Ildstedet. —
Kaminbuk, smlg. Ildbuk.
C. A. J.

Kamin.

Kaministiquia [k_äm_i’nist_ikwi._a], Flod i
Kanada, i den vestlige Del af Prov. Ontario,
kommer fra Dog Lake og udmunder i Thunder
Bay ved Fort William paa Nordkysten af Lake
Superior.
G. Ht.

Kaminovn kaldes en Slags Kaminer, som har
nogen Lighed med Stueovne. (Se nærmere
under Opvarmningsanlæg).

Kamisarder er Betegnelsen for de
Protestanter, der i Ludvig XIV’s Tid rejste en Opstand
i Cevenner-Bjergene; Navnet har de faaet efter
Ordet camisades, der betyder »hvide Skjorter«,
idet de ved deres Overfald var klædte i
saadanne, som de, naar det blev nødvendigt,
afførte sig for derved at blive ukendelige. Straks
efter Ophævelsen af det nantiske Edikt 1685
begyndte Gæringen i disse Bjergegne, hvor der
fandtes en nogenlunde samlet protestantisk
Befolkning paa et Par Hundrede Tusinde
Mennesker. De Forfølgelser, som Protestanterne nu
efterhaanden blev Genstand for, drev dem
omsider til Fortvivlelse, og i Juli 1702 rejstes
Opstanden. Der var over denne intet samlet; hver
Egns Befolkning kæmpede for sig under sine
Førere, og ingen enkelt Mand traadte frem
som Lederen. Den mest kendte af Førerne er
Jean Cavalier, men ved Siden af ham staar
adskillige andre, hvoraf fl. kendes under
antagne Navne som Abraham og Salomon. Den
Styrke, hvormed de optraadte, var sjælden
mere end 1000—1500 Mand paa hvert St., men
de blev farlige ved den Tilslutning, de havde
hos Befolkningen, der alle Vegne beskyttede og
hjalp dem. Regeringen søgte straks at slaa
Opstanden ned med Magt og sendte mod dem en
Styrke, der i alt talte 20000 Mand; man gik
frem med største Grusomhed baade i selve
Kampene og mod dem, man fik fat paa, men
K. hævnede sig ved Ødelæggelser og
Plyndringer i det omliggende Land; og længe var alle
Anstrengelser for at dæmpe Bevægelsen
forgæves. 1704 besluttede Ludvig XIV sig til at
sende Villars mod dem; den foregaaende
Guvernør var gaaet frem med en Grusomhed og
Kraft, som væsentlig havde lammet Bevægelsen,
og da nu Villars optraadte mildt og gav Løfter
om Samvittighedsfrihed, naar man opgav sine
protestantiske Ceremonier, lod en Del af K. sig
vinde. Jean Cavalier udsonede sig saaledes med
Villars, medens dog andre fortsatte Kampen.
Før Aarets Slutn. lykkedes det Villars at gøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>