Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamisarder - Kamkultur - Kamløv - Kammer (aflukket Rum) - Kammer (et Værelse) - Kammer (i Skyts) - Kammer (Munderingskammer) - Kammer (Minekammer) - Kammeradvokat - Kammerassessor - Kammerat - Kammerdam - Kammerdus - Kammerfrøken - Kammergericht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ende paa Kamptilstanden, om end Gæringen
vedblev i fl. Egne og næredes ved den
ufuldstændige Opfyldelse af Løfterne. K. havde under
Kampen søgt og faaet nogen Hjælp fra
udenlandske Fjender af Frankrig, England og Savojen, og
denne Opstand blev af ikke ringe Bet. for den
spanske Arvefølgekrigs Forløb, idet Villars’
Hjemkaldelse fra Kampen i Tyskland 1704 blev
af afgørende Bet. for Udfaldet der. Saa længe
den spanske Arvefølgekrig varede, vedblev
Gæringen, men da den var endt 1713, og alle
Forventninger om fremmed Hjælp forsvundne,
faldt Befolkningen til Ro. (Litt.: Brubys,
Histoire du fanatisme de notre temps [4 Bd,
Utrecht 1713]; C. de Gébellin, Histoire des
troubles des Cevennes [1. Udg. 1760, senere i
fuldstændigere Form 3 Bd, Alais 1819];
Bonnemère, Histoire des Camisards [Paris 1869];
Issarte, Des causes de la révolte des
Camisards [Montbéliard 1901]).
P. M.
Kamkultur, se Fladkultur.
Kamløv, se Kambregne.
Kammer, aflukket Rum i et Hus, bruges i
overført Bet. til Betegnelsen af meget forsk.
Begreber:
1) Om Repræsentationens
Afdelinger, hvorefter der tales om
Etkammersystem, naar Repræsentationen kun bestaar
af een Forsamling, ell. Tokammersystem,
naar den har to Afdelinger.
2) Om forsk. Afdelinger ell. Sektioner af
en af flere Medlemmer (kollegial) sammensat
Domstol. I Danmark var saaledes den
tidligere Kriminal- og Politiret i Kbhvn delt i 6
Kriminal- og 2 Civilkamre. Den nuv. Byret i
Kbhvn er derimod simpelthen delt i 16
»Afdelinger«, hver beklædt af en enkelt Dommer.
3) Endelig om forsk. administrative
Embedsværk; saasom i Danmark tidligere
om Skatkammerkollegiet ell., som det senere
kom til at hedde, Rentekammeret,
Toldkammeret, i Sverige Kammerkollegiet,
Zahlkammeret i Norge o. s. fr.
(C. V. N.). K. B.
Kammer, et Værelse i Huset, opr. særlig
Sengekammer. Vanskelighederne ved at
varme større Rum fra de mægtige aabne
Kaminer voldte, at Huslivet i Middelalderen
koncentrerede sig her som dagligt Opholdssted,
hvor Besøg modtoges og Forretninger
afgjordes. Dette skete selv hos Fyrster, og
Kongens K. skabte mange af nedenstaaende med
K. sammensatte Ord, der kan suppleres med
en Rk. fra Kalkar’s Ordbog til det ældre danske
Sprog. I Højsæde er vist, hvorledes
Kongens K., ja endog hans Seng overførtes i de
Forsamlinger, hvis Myndighed betragtedes som
udgaaet af Kongemagten, naar han var til
Stede, ell. blot tænktes at være der.
Benævnelsen K. er bevaret for lovgivende Forsamlinger,
selv i det republikanske Frankrig (chambre des
députés). Da Rejser hørte til det daglige Liv,
og da de Rum, man under Vejs overnattede i,
oftest var blottede for alt Indbo, førtes det
nødvendige med paa Hesteryg ell. paa et Vogntog,
der kørte forud for Herskabet. Dette Rejsegods
hed ogsaa »Kongens K.«, og man havde
Kammervogne, Kammerheste,
Kammerdrivere o. s. v. Denne Levevis var en Arv
fra Oldtiden, da romerske Stormænd endog
slæbte Mosaikgulve med paa Rejser i
Provinserne, og den holdt sig i Frankrig til Ludvig
XVI’s Dage, da samtlige kgl. Slotte forsynedes
med fast Mobiliar. Den senere Middelalders
Trang til mere Hygge skabte ved Siden af
Sengekammer et mindre Rum, hvor der stod en
Seng, særlig for Gæster, hvilket diminutivt
kaldtes Kammers. I gl. sjællandske
Bondegaarde ses det endnu mellem »Stue« og
»Storstue«. Nu anvendes Benævnelsen K. kun paa
mindre Rum paa Sovekammer nær, samt
for Rum optagne i økonomisk Brug,
Spisekammer, Saltkammer o. s. v. (Litt.: Havard,
Dictionnaire de l’ameublement [Paris]; de
Laborde, Notice des émaux [Paris 1853];
Bernh. Olsen, »Sengekamre og Senge« [i
»Tidsskrift for Kunstindustri«, 1895]).
Bernh. O.
Kammer kaldes den Del af det hule Rum i
et Stykke Skyts, der optager Ladningen. K. er
bagtil begrænset af Baglademekanismens
forreste Flade, fortil af Projektilets Bund; det er
sædvanlig cylindrisk, ved Kanoner, der
anvender Enhedspatron, dog ofte svagt
kegledannet, og forbindes med Projektillejet ved en
afkortet Kegle. Ved Haandskyts danner K.
sædvanlig et Patronleje, der har en til
Patronhylsteret svarende Form.
H. H.
Kammer, Munderingskammer, se
Mundering.
Kammer, Minekammer, er det Sted i et
Mineanlæg, hvor Sprængladningen anbringes,
se Mine.
Sch. P.
Kammeradvokat er Benævnelsen for den
Sagfører, hvem det i Danmark paahviler at
optræde i alle Sager om Statskassens Indtægter
og Interesser paa dennes Vegne. For Tiden
besættes Posten kun, ved Konstitution, i Alm. ved
Valg bl. Højesteretssagførerne. K. benyttes
tillige som jur. Konsulent for forsk. Ministerier.
K. Hch.
Kammerassessor blev i Danmark efter
Enevælden Benævnelse paa Medlemmerne af
det da oprettede Skatkammer- ell.
Kammerkollegium (se Rentekammer), dog at der, i
det mindste til Tider, ved Siden af K. ogsaa
fandtes Kammerraader, der rangerede
højere. I Modsætning til disse »virkelige« K.
fremkom snart andre, for hvem Benævnelsen
blot var en Titel, og som saadan har den i
senere Tid udelukkende været anvendt og har
da givet Rang henh. i 8. ell. 9. Rangklasse Nr.
2, efter som »virkelig« har været nævnt i
Bestallingen ell. ikke.
P. J. J.
Kammerat, Stuefælle, Skoleven, Arbejdsfælle,
Standsfælle; Betegnelse for den, der deler
Rettigheder og Pligter med andre af samme Stand.
Særlig hyppig brugt af Militære.
Kammerdam, se Karpeavl.
Kammerdus, se Batist.
Kammerfrøken er en Titel, der kan
tillægges Hofdamer, og som giver disse en højere
Rang end andre Hofdamer.
P. J. J.
Kammergericht [’kamərgərekt], i Preussen
den for Prov. Berlin og Brandenburg
organiserede Overlandsret (»Oberlandesgericht«), der
har sit Sæde i Berlin. Benævnelsen er overført
fra en ældre allerede i Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
