Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i selve Feltet vil den være en
Kasteparabel, idet Partiklen der er underkastet den
konstante Kraft e E, som giver den Accelerationen
eE/m; da Partiklen er l/v Sekunder om at passere
Feltet, vil den i Løbet af denne Tid blive ført
Stykket bb’=de=1/2 · eE/m · l2/v2 til Siden.
Afbøjningen maales i Alm. ikke umiddelbart ved Feltets
Ende, men i nogen Afstand (L) derfra. Den
maalte Forskydning D bliver da betydelig
større; der skal dog ikke her gives nogen
Formel for, hvor stor den bliver, men kun
bemærkes, at den altid vil blive proportional med de,
til hvilken Størrelse vi alene vil henholde os.
Vi lægger da først Mærke til, at for samme Art
Partikler, d. v. s. samme e/m, vil Afbøjningen
blive desto større, jo mindre Hastigheden v er,
endvidere, at Nævneren i Udtrykket for de er
proportional med den levende Kraft (1/2 m v2)
af Kanalstraalepartiklen. Af dette sidste følger,
at Partikler med samme levende Kraft og
samme Ladning e vil faa samme Afbøjning. Nu vil
en Kanalstraalepartikel med en enkelt
Elementarladning og en Katodestraalepartikel, der jo
er en Elektron, begge have samme absolutte
Ladning (men forsk. i Fortegn), og da de som
omtalt begge faar Hastighed af Katodefaldet,
vil deres levende Kraft og dermed deres
Afbøjning i samme elektriske Felt være ens (ell.
i hvert Fald af samme Størrelsesorden, idet
Kanalstraaledelene ikke alle har deres positive
Ladning gennem hele Katodefaldet).
Anderledes forholder det sig med den
magnetiske Afbøjning. Havde Feltet været
magnetisk i St f. elektrisk og haft Styrken H, vilde
den afbøjende Kraft have været e v h/c, hvor c
er Lysets Hastighed. Her er altsaa Kraften
proportional med Hastigheden v og derfor
meget mindre for de langsommere
Kanalstraalepartikler end for Katodestraalernes Elektroner.
Kraften hidrørende fra Magnetfeltet vil altid
være vinkelret paa Partiklens øjeblikkelige
Hastighed; naar imidlertid Afbøjningen som ved
K. er lille, vil Banen med god Tilnærmelse
kunne betragtes som en Kasteparabel, og
Afbøjningen bliver dm = 1/2 e v h/m c · l2/v2. Den vil gaa
vinkelret ind mod Papirets Plan under
Forudsætning af, at +A og —A nu betyder henh.
Nordpolen og Sydpolen af en Elektromagnet.
Ofte underkaster man Straalen samtidig et
elektrisk og et magnetisk Felt, idet den
yderste Del af Polskoene er isoleret fra den øvrige
Magnet og kan gives den fornødne
Spændingsforskel. Derved kommer Kraftlinierne i de to
Felter til at gaa i samme Retning, og de
Afbøjninger, de frembringer, vil gaa vinkelret paa
hinanden. Opfanger man Straalen paa en
fluorescerende Skærm (ved D) ell. endnu bedre paa
en fotografisk Plade, kan man paa den udmaale
Afbøjningerne
hidrørende fra de to Felter,
og da man tillige kan
bestemme Felternes
Styrke, faar man ved
Indsætning i de ovf.
givne Formler bestemt
saavel Forholdet m/e
som Hastigheden v af
Kanalstraaledelene. I
Fig. 4 er gengivet en
saadan fotografisk
Optagelse af
Kanalstraalernes Afbøjning i et
med ren Brint fyldt
Rør. Til Forklaring af
Billedet tjener den
tilsvarende skematiske
Tegning i Fig. 5. Midt
i Figuren ses en stærk
Sværtning O,
hidrørende fra de neutrale og
derfor uafbøjede Dele
af Straalen. Som
omtalt i forrige Afsnit vil
de neutrale Dele ofte være i Overvægt. De
positivt ladede Dele har faaet en Afbøjning til højre
af det elektriske Felt og er samtidig afbøjet
opad af det magnetiske. I Fig. angiver +H
det Sted, hvor Straaler af positive Brintatomer
føres hen. Hvis de
alle havde haft
samme Hastighed,
vilde der være
fremkommet en
punktformet
Sværtning, men da
de ikke har det,
trækkes Straalen
ud til en Streg,
som kan vises at
være en Del af
en Parabel. De
mindst afbøjede
Dele af denne er frembragt af de hurtigste
Brintatomer. Ved +H2 er antydet en anden Parabel,
som hidrører fra positivt ladede Brintmolekyler.
Man lægger Mærke til, at den mindste
elektriske Afbøjning er ens for begge Parabler, idet
de begynder i samme lodrette Linie. Dette
betyder efter den ovf. givne Teori, at den
levende Kraft er ens for de to Straaledele, hvad der
forklares ved, at de begge med samme Ladning
har gennemløbet hele Katodefaldet. Hver Art
af Partikler vil tegne sin Parabel, hvis
Beliggenhed kun afhænger af Forholdet m/e. Da e
er lig det elektriske Elementarkvantum ell. et
lille Multiplum deraf, vil m/e være proportional
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
