Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kancelliherremand - Kancellipræsident - Kancelllraad - Kancellisekretær - Kancellist - Kancellistil - Kanchanjanga - Kándahar - Kandalaksha-Bugt - Kandar - Kandaules - Kandavu - Kande (Beholder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kancelli, der paa den Tid alle var adelige. Omtr.
samme Bet. havde Kancellijunker, der
dog maaske mest brugtes om de yngste
Sekretærer, der kun gjorde Volontørtjeneste.
P. J. J.
Kancellipræsident, se Kancelli II 2 og IV.
Kancelllraad var i Danmark efter 1660
Benævnelsen for Medlemmerne af
Kancellikollegiet (se Kancelli, II, 2), men blev
efterhaanden paa lgn. Maade som Kammerraad (s.
d.) en blot Titel, som giver sin Indehaver Rang
i 6. Rangklasse Nr 1 ell. 7. Nr 1, efter som
han i Bestallingen er betegnet som »virkelig
K.« ell. ikke. I Sverige brugtes K. ogsaa opr.
om visse Medlemmer af Kancellikollegiet, men
det er ikke der blevet til en Titel, men er nu
BenævnelseTi paa Bureaucheferne i de fleste
sv. Regeringsdepartementer.
P. J. J.
Kancellisekretær. For den ældre Tids
Vedkommende, se Kancelli. I Sverige nu
Betegnelsen for de Embedsmænd, som er ansatte
under Ekspeditionschefen og Kancelliraaderne
i forsk. af Regeringsdepartementerne, og som
tillige fører Protokollen, naar Sager fra
Departementerne refereres i Statsraadet for
Kongen. I Danmark blev det i Tidens Løb blot
en Titel, som gav Rang i 9. Rangklasse Nr 7
ell. Nr 13, efter samme Hensyn som anført
under Kancelliraad.
(C. V. N.). P. J. J.
Kancellist, en tidligere meget anvendt
Betegnelse for subalterne Tjenestemænd i
Kancelliet og andre Regeringskollegier, opr.
nærmest svarende til det nuv. Fuldmægtig, senere
til, hvad nutildags kaldes Sekretær. I samme
Bet. som det sidste brugtes forinden
undertiden Udtrykket Underkancellist.
P. J. J.
Kancellistil, den Form af Brevstil, der
anvendtes af Kancelliet og derefter ogsaa af
andre Myndigheder i deres skriftlige
Udfærdigelser. Den uddannedes i Middelalderens Slutn.,
da Latinens Benyttelse væsentlig indskrænkedes
til det internationale diplomatiske Samkvem,
medens det blev stadig almindeligere ved
Aktstykker, der kun havde Bet. inden for Landets
Grænser, at bruge Landets eget Sprog, og den
falder derfor, bortset fra enkelte staaende
Vendinger, — til hvilke i øvrigt ogsaa den Tids
Privatbreve har noget ganske tilsvarende, —
opr. sammen med ell. er en Forløber for det
alm. Skriftsprog. Saaledes i Tyskland. Her blev
K. til i 15. Aarh. som Meddelelsesmiddel
mellem de fyrstelige Kancellier indbyrdes. Luther
forefandt den fuldfærdig og benyttede den til
sin Bibeloversættelse, hvad der faldt ham saa
meget mere naturligt, som Grundlaget for den
var den sachsiske Mundart. Herved vandt den
vid Udbredelse og gik snart over til at blive
fælles tysk Skriftsprog. Men medens dette
under Paavirkning af Talesproget er i stadig
Udvikling og bestandig fornyer sig, saa stivnede
K. snart. De for den som for enhver
Forretningsstil uundværlige staaende Formler, hvis
Bet. ofte kun er den at indramme ell. indlede
det, hvorpaa det kommer an, gjorde, at den
efterhaanden fik et gammeldags, fremmedartet
Udseende. Den rent upersonlige Udtryksmaade
i Forbindelse med stadig genkommende,
fastslaaede Vendinger berøvede den Friskhed og
Farve; og de mange betingende og begrænsende
Indskud med de deraf flg. lange Perioder, som
fremkaldtes af en baade prisværdig og
nødvendig Stræben efter Nøjagtighed i Udtrykket,
efter hverken at sige for meget ell. for lidt,
gav den et Præg af Uforstaaelighed og
Utilgængelighed, af Vidtløftighed og Omsvøb, som
den i den alm. Bevidsthed har bevaret, skønt
der intet er til Hinder for, at K. kan skrives
baade med Finhed og Elegance, medens den
derimod efter Sagens Natur vanskelig kan blive
enten knap ell. kortfattet.
G. H.
Kanchanjanga, se Kantshintshinga.
Kándahar, By i Afghanistan, Hovedstad i
Prov. K., ligger paa en frugtbar Slette mellem
Floderne Argandab og Tarnak. Indbyggernes
Antal anslaas til c. 10—20000. Byen er bygget
af Nadir Shah efter en regelmæssig Grundplan
med lige, om end snævre Gader, den har mange
Pragtbygninger fra Ahmed Shah’s Tid, da K.
var Rigets Hovedstad, dog er de nu stærkt
forfaldne. Omkring Byen gaar en Jordvold
med Taarne og Bastioner, foruden hvilken
et Citadel samt de i den seneste Tid
anlagte Udenværker tjener til Byens Forsvar.
K. er forbundet med Shikarpur i britisk
Indien ved en Jernbane og er under stærk eng.
Indflydelse. Industrien er temmelig ubetydelig,
derimod er Handelen vigtig med Persien og
Indien. Der udføres Uld, Frugter, Nødder. I
Omegnen af Byen drives betydelig Vin- og
Frugtavl. Provinsen K. er Oldtidens Arachosia,
og Byen K. er sandsynligvis Alexandria
Arachotorum. P. Gr. a. sin strategiske Bet. som
Nøglen til Bolan-Passet, der fører til Indien,
er K. talrige Gange blevet erobret og ødelagt,
1383 af Timur Lenk, 1507 af Baber, 1620 af
Shah Abbas I, 1660 af Shah Abbas II, 1783 af
Nadir Shah, der grundlagde det nuv. K. tæt
ved den Plads, hvor det gl. havde ligget.
M. V.
Kandalaksha-Bugt [-∫a-],
Kandalákskajabugt, finsk Kantalahti, skærer sig fra det
hvide Hav 190 km mod NV. ind mellem
Halvøen Kola og Karelstranden i Guv. Archangelsk.
Bredden ved Indgangen er 85 km; den ender
ved Fiskerlejet Kantalaks, der har givet Bugten
Navn, og den optager Afløbene fra Søerne
Imandra og Kunto.
M. V.
Kandar, se Hovedtøj.
Kandaules, se Gyges.
Kandavu, en af Fidji-Øerne i det store
Ocean, ligger S. f. Viti Levu, adskilt fra denne
ved K.-Passagen. 530 km2 med c. 14000
Indb. Ved to Bugter deles den i to, kun ved en
smal Tange sammenhængende Dele; den er
bjergrig og naar i den udslukte Vulkan Mbuke
Levu (Mt Washington) ved Øens Vestspids 838
m. K. er den frugtbareste og skønneste Ø i
hele Arkipelet, og Indbyggerne er alle Kristne.
M. V.
Kande. Opr. var K. et Drikkekar af Metal
ell. Træ i cylindrisk ell. konisk Form og
forsynet med Hank (Kandedreng) og med et
Laag forbundet med denne ved Hængsel. Dette
løftedes ved at sætte Fingeren paa Gækken,
et Greb, som gik ud ell. op over Hanken (Fig.
1 og 2). K. var af forsk. Størrelse. De største
brugtes ved Hverv- (Rund-)drik, idet K., der
fra først af var særlig Øldrikkens Kar, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
