Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kancelli - Kancellibygningen - Kancellideputeret - Kancellidirektør - Kancelliets Brevbøger - Kancelliforvalter - Kancelliherremand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hofkansleren som Medlem af K., se
Hofkansler. — Ogsaa i Sverige bruges K.
jævnlig om underordnede Myndigheders
Ekspeditionskontorer. Saaledes kaldes
Lensstyrelsernes Ekspeditionskontorer Landskancelli.
(Litt.: Om K. i Udlandet findes
Oplysninger i de alm. Fremstillinger af Rets- og
Forfatningshistorien, desuden i fl. af de under
Diplomatik anførte Haandbøger i denne
Disciplin. Ang. Danmark, se navnlig V. A.
Secher, »Vejledende Arkivregistraturer« I [i
»Meddel, fra Gehejmearkivet«, 1883—86]; A. D.
Jørgensen, »De danske Rigsarkivers
Historie« [1884]; Will. Christensen, »Dansk
Statsforvaltning i det 15. Aarh.«, S. 82 flg. [1903];
T. H. Aschehoug i »Smaaskrifter, tilegnede
A. F. Krieger«, S. 6 flg. [1887]; G. N.
Kringelbach, »Den danske civile
Centraladministrations Embedsetat 1660—1848« [i »Meddel.
fra Geheimearkivet« for 1886—88]; ang. det sv.
K., se bl. a. E. Hildebrand, »Svenska
statförfatningens historiska utveckling« [1896]; A. B.
Carlsson, »Den svenska
centralförvaltningen 1521—1809« [1913]).
P. J. J.
Kancellibygningen i Kbhvn, paa Hjørnet
af Slotspladsen og Slotsholmsgade, opførtes
under Frederik 4 1716—21 til Brug for den civile
Centraladministration, særligt Kancelliet og
Rentekammeret. Paa Grunden, der slutter sig
til det bagved liggende Provianthus, laa
tidligere et 1648 opført Boldhus. Sit folkelige Navn,
»den røde Bygning«, har K. faaet p. Gr. a. de
røde Mure, der dog brydes af
Sandstensdekorationer, spinkle Vinduesrammer, Portaler og
Vaabentrofæer i den rundede, barokt
dominerende Fronton over Facaden mod
Slotsholmsgade. Ledende Arkitekt var I. C. Ernst, der
dygtigt har udnyttet den uregelmæssige
Byggegrund; Billedhuggerarbejderne er udførte af
Sturmberg og Gercken. I det indre er der,
trods mange Omdannelser, bevaret fl. opr.
Interiører med Loftsmalerier af Coffre og Krock
og Stukkaturer af Sturmberg og Italieneren
Auzoni; især kan fremhæves Gehejmekonseillets
Konferensværelse og Rentekammerets
Kollegiesal (nu Indenrigsministeriets Sal). Allerede fra
første Færd føjedes til K. en Arkivbygning, et
»Geheimearkiv«, der indrettedes i og ved
Enden af Provianthuset, men fik en enklere
Arkitektur, idet Facaden brydes og skjules af
Forhindelsesbygningen med Slottet (over
»Zahlkammerporten«), der i sin nuv. Form er bygget af
Christian VI samtidigt med hans nye
Christiansborg, men som allerede har eksisteret
under Frederik IV. Siden Opførelsen har K.
vedblivende været benyttet af
Centraladministrationen, og naar denne i de forløbne
Aarhundreder har maattet udvide sine Lokaler, er det
sket dels ved Køb og Inddragelse af de
tilstødende Ejendomme i Slotsholmsgade, dels ved
Udflytninger, men aldrig ved Nybygninger.
Det første Skridt til Udvidelse gjordes, da
Christian VI indrettede Dronning Anna Sofie’s
Gaard (nuv. Slotsholmsgade Nr 8) til Posthus,
i hvis Lokaler efterhaanden forsk.
Regeringskontorer fik Sæde. 1805 købtes »den Lerche’ske
Gaard« (nuv. Slotsholmsgade Nr 10), et
stateligt Barokpalæ, der opr. er bygget c. 1742 som
Bolig for Hertug Christian af Württemberg, og
som i det indre har bevaret Rester af fine
Rokokointeriører; 1806 paabyggedes dets tredje
Etage.
Ved slige Omdannelser og Udvidelser blev
der i disse Bygninger ogsaa Plads til den
militære Centraladministration, der paa Frederik
IV’s Tid havde faaet Bolig i
Generalkommissariatsbygningen ved nuv. Holmens Kanal, der
var opført 1706—09 og brændte 1795. Sidst (1870)
overflyttedes Marineministeriet fra Bremerholm
til de egl. Ministerialbygninger.
Trods Rigets territoriale Tab kunde man dog
ikke i Længden trænge hele
Centraladministrationen sammen i Slotsholmsgade. Allerede 1851
flyttede Udenrigsministeriet til Amalienborg, og
1897 købte det sin nuv. Bolig, den Harsdorff’ske
Gaard paa Kongens Nytorv. 1910 rykkede
Kirke- og Undervisningsministeriet ind i den
1703—05 opførte Staldmestergaard ved
Frederiksholms Kanal, og det 1908 oprettede
Handelsministerium har lejet Lokaler i Hafnias
Bygning ved Holmens Kanal. De andre
Ministerier er derimod forblevne i de egl.
Ministerialbygninger, og som et Led af
Centraladministrationen har ogsaa Rigsarkivet bevaret sine
gl. Lokaler, omend meget betydeligt udvidede
derved; at det tidligere kgl. Bibliothek 1910
omdannedes til Arkiv. (Litt.: A. D.
Jørgensen, »Centraladministrationens
Bygningshistorie« [Kbhvn 1883]; F. R. Friis, »Bidrag til
Dansk Kunsthistorie«, S. 386; V. Lorenzen,
i »Den danske Centraladministration« [Kbhvn
1921]).
C. A. J.
Kancellideputeret, i Danske og Tyske
Kancelli, se Kancelli II. I Sverige benævnes de
4 Tillidsmænd, som fører Overtilsynet med
Rigsdagens Bureau, der her har Navn af
Rigsdagskancelli, og Ekspeditionen af
Rigsdagsbeslutningerne, og som vælges 2 for hvert Kammer,
ligeledes K.
(C. V. N.). P. J. J.
Kancellidirektør. Et Embede som saadan
bestod 1730—35, medens Iver Rosenkrantz var
Chef for baade Danske og Tyske Kancelli, og
oprettedes igen en kort Tid 1788, men med
andre Funktioner, idet Indehaveren,
Geheimeraad Brandt, havde det Hverv at referere
Kancellisager i Geheimestatsraadet, hvilket
tidligere havde været og efter hans Afgang atter
blev besørget af den Deputerede for 1.
Departement.
(C. V. N.). P. J. J.
Kancelliets Brevbøger, se Kancelli II 1.
De er udgivne for Christian II’s Tid i Suhm’s
»Samlinger til den danske Historie« I—II
(1779—84) og »Nye Samlinger til den danske Historie«
I—II (1792—95); for Perioden 1523—1550 i Kr.
Erslev og W. Mollerup, »Kong Frederik
den Førstes danske Registranter« (1879);
samme, »Danske Kancelliregistranter 1535—50«
(1881—82; kun de aabne Breve og i Udtog);
»Danske Magazin« 3. og 4. Række (de lukkede
Breve 1535—50); for Tiden fra 1551 (i Udtog) i
Bricka og L. Laursen, »Kancelliets
Brevbøger« (1885 flg.; foreløbig 14 Bd, omfattende
Tiden 1551—1620).
P. J. J.
Kancelliforvalter, se Kancelli II 2.
Kancelliherremand kaldtes undertiden i 16.
og 17. Aarh. Kancellisekretærerne i Danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
