Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kandelaber - Kandelabergran - Kander - Kander-Dal - Kandesh - Kandestederne - Kandestøber - Kandestøbermetal - Kandhia - Kandi - Kandia - Kandidat - Kandiltagh - Kandioter - Kandis - kandisere - Kandjur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysestager med fl. Arme (Armstager) til
Opstilling paa Borde. Piedestaler o. l.
V. S.
Kandelabergran kaldes den Form af
Rødgran, som undertiden opstaar derved, at
Træets Topskud ødelægges, hvorefter 2 ell. flere
Sidegrene bøjer sig opad og danner parallelle
Stammer.
C. V. P.
Kander, Flod i det schweiziske Kanton Bern,
udspringer fra K.-Gletscheren ved Foden af
Blümlisalp, 1900 m o. H., og løber mod N. til
Thun-Søen. I højre Bred optager den Kien, i
venstre Bred Engstligen og Simme; dens
Længde er 44 km. Opr. faldt K. i Aare 3 km neden
for Thun-Søen, men p. Gr. a. dens
Oversvømmelser gravedes 1711—14 en Kanal gennem en
Bakke for at lede den til Thun-Søen.
G. Ht.
Kander-Dal, den af Kander
gennemstrømmede Dal i Berneroberland, deles i fl.
Afdelinger, af hvilke den øverste, Gasteren-Dal, der
ligger i en Højde af 1260—1875 m, er 11 km
lang og ender med den romantiske
Gasteren-Klus. Derefter følger Kandersteg (1170 m o. H.),
hvorfra Terrainet sænker sig stærkt ned til
Kandergrund (800 m o. H.), der fortsætter sig
i Frutigthal (750—710 m o. H.). Flækken
Kandersteg danner et yndet Udgangspunkt for
Turister. Til de smukkeste Punkter i Omegnen
hører Öschinen-Sø (1502 m) og den idylliske
Blaa-Sø ikke langt fra Ruinen Felsenburg.
Gennem K. fører Vejen mod S. over Gemmi-Passet
til Badestedet Leuk.
G. Ht.
Kandesh (Candeish), to Kollektorater i den
vestlige Del af Forindien, Præsidentskabet
Bombay, Kandesh East, 11785 km2 med (1911)
1034886 Indb., hvoraf 99521 Muhammedanere,
1420 Kristne, 21993 Aandedyrkere, og Kandesh
West, 14087 km2 med 580723 Indb., hvoraf 31323
Muhammedanere, 629 Kristne og 70542
Aandedyrkere. Hovedsproget er Marathi; desuden
findes i Bjergene mange Bhiler (Aandedyrkere).
Nordgrænsen dannes af Satpura-Bjergene, den
sydlige Del af Landet er opfyldt af
Adschanta-Bjergene, medens Midten, der gennemstrømmes
af Floden Tapti, er en Slette, hvis Overflade er
dækket af den frugtbare »sorte Bomuldsjord«.
Bjergene er skovrige og huser endnu mange
Tigre. Agerbruget leverer betydelige Mængder
af Bomuld samt Hirse og Oliefrø. Banen fra
Bombay til Kalkutta og Allahabad
gennemskærer K. Hovedstad er Dhulia med (1891)
21880 Indb.
M. V.
Kandestederne, Hjørring Amt, Horns
Herred, Raabjerg Sogn, en lille Landsby ell.
Samling af spredt liggende Huse i det nordligste
Nørrejylland, Vendsyssel. Den ligger ved
Skagerrak c. 15 km SV. f. Skagen ligesom en lille
Oase mellem Klitterne, med Badehotel,
Redningsstation siden 1852. Ud for Stedet har
Havet siden 1840’erne taget c. 115 m bort af
Kysten. K. er først opstaaet i Slutn. af 18. Aarh.
H. W.
Kandestøber, Haandværket, som ved
Støbning fremstiller Brugsgenstande, navnlig
Husgeraad, af de letsmeltelige hvide
Metallegeringer, fortrinsvis Tinlegeringer. Kandestøberiet
spillede tidligere en meget stor Rolle; den alm.
Indførelse af den billige Fajance, som atter i
vor Tid er trængt tilbage af emailleret presset
Jern, har dog sat Kandestøberiet meget
tilbage.
F. W.
Kandestøbermetal, Legering af 2 Dele Tin
og 1 Del Bly, er billigere, støbeligere og lettere
smelteligt end rent Tin. K. er nu alm. afløst af
Britanniametal, hvor det giftige Bly helt ell.
dog væsentlig mangler.
F. W.
Kandhia, By i United Prov., Forindien,
12000 Indb.
Kandi (Candy), By paa Ceylon, 446 m o.
H., ligger malerisk ved en af lave Bjerge
omgiven Sø, har (1911) 30148 Indb. K. var
forhen Hovedstad i et Kongerige K. og har fra
den Tid fl. Bygninger, hvoriblandt et meget
stort, men forfaldent kgl. Slot, hvoraf en Del
holdes vedlige og benyttes som
Regeringsbygning. Desuden findes et Tempel, der er en af
Buddhisternes største Helligdomme p. Gr. a.
en Tand af Buddha, som opbevares dér gemt
i et kostbart Skrin. Tæt uden for Byen ligger
den bekendte botaniske Have i Peradeniya. K.
staar ved en Jernbane i Forbindelse med
Kolombo.
M. V.
Kandia (Candia, Megalokastro), den
største By paa Øen Kreta, der tidligere ogsaa
kaldtes K. efter Byen, ligger omtr. paa Midten
af Øens Nordkyst og har (1913) 25000 Indb.
Den er endnu omgivet af gl. venetianske
Fæstningsværker, men de er stærkt forfaldne, og
hele Byen gør et forfaldent Indtryk,
Resultater af talrige Jordskælv. Bl. Bygningerne kan
fremhæves den Venetianske Loggia, Konaken
(nu Præfektur), fl. Moskeer og Kirker. Et stort
Museum indeholder Resultaterne fra store, ny
Udgravninger i Nærheden. Der udføres en Del
Olie og Sæbe, men Handelen er kun ringe, da
Havnen ikke er tilgængelig for større Skibe.
K. menes at ligge, hvor det gl. Heracleion laa,
og Grækerne har derfor officielt givet Byen
Navnet Hiraklion.
C. A.
Kandidat, se candidatus.
Kandiltagh, lav Bjergkæde i Turkestan,
strækker sig fra det vestlige Endepunkt af
Alatau mod NV. gennem Guv. Semirjetshensk
og ind i Guv. Akmolinsk, dannende Vandskellet
mellem Floden Tshu og de Vandløb, der taber
sig i Ørkenen ved Ili’s Delta. De højeste
Punkter er Snoktube (3050 m) og Bishmainak
(2960 m). Passerne er lave og lette at passere.
M. V.
Kandioter, Indbyggerne paa Øen Kreta.
Kandis, se Sukker.
kandisere, overtrække med Sukker, en
Fremgangsmaade, der væsentlig benyttes til at
konservere og forhøje Velsmagen af forskellige
Frugter. Det ved Kandiseringen frembragte
Overtræk, der ofte først anbringes, efter at
Frugten er helt gennemtrukken med Sukker,
er krystallinsk, medens tilsvarende Frugter
kaldes glacerede, naar Overtrækket holder
sig ukrystalliseret.
K. M.
Kandjur (Kandschur, Kagyur,
Kangyur, Bkagyur, tibetansk Bkah-hgyur),
den tibetanske Overs. af Buddhisternes hellige
Skr, omfattende 1083 Værker i 7 Grupper,
100—108 Bd; første Gang skaaret i Træ og trykt
paa Befaling af Miwang, Regent i Lhassa
(1728—46), i Narthang, et Kloster ved Taschilhunpo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
