- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kandjur - Kandy - Kane (se Slæde) - Kane (By i U. S. A.) - Kane, Elisha Kent - Kanea - Kane Bassin - Kaneforer - Kaneforinstitutionen - Kanel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fuldstændige Aftryk af K. findes i Petrograd,
London og Paris; en fuldstændig systematisk
Index udgav J. J. Schmidt (1845). Se forøvrigt
Lamaisme og tibetansk Sprog og
Litt.
: Jfr E. Schlagintweit, Buddhism
in Tibet
(London 1863).
(S. S.). D. A.

Kandy, d. s. s. Kandi.

Kane, se Slæde.

Kane [kein], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 90 km NØ. f. Oil City. (1910)
6626 Indb. K. er Jernvejsknudepunkt.
G. Ht.

Kane [kein], Elisha Kent, Dr., amer. Læge,
arktisk Rejsende, f. i Philadelphia 1820, d. i
Habana 1857. K. besøgte som Skibslæge Kina,
Indien, Ceylon, Vestkysten af Afrika og
Ægypten. Senere deltog han i den meksikanske Krig
og fik her Lejlighed til at foretage
barometriske Højdebestemmelser af Popocatepetl.
1850—51 deltog han som Læge i den af Købmand
Henry Grinnell af New York udrustede
Ekspedition under Kommando af Lt. de Haven for
at eftersøge Franklin-Ekspeditionen. Skibet
overvintrede drivende i Pakisen, i største Fare
for at knuses, i Wellington Kanal, Barrow
Stræde, Lancaster Sund og gennem Baffin Bugt
til Kap Walsingham. 1853 udrustede Grinnell
Skonnerten »Advance« paa 120 t og overlod
Kommandoen til K. I Ekspeditionen deltog Dr.
Hayes som Læge og Dr. Sonntag som
Astronom, samt Danskeren Carl Petersen som
grønlandsk Tolk og Grønlænderen Hans Hendrik
som Hundekusk. Dr. K. var Tilhænger af
Teorien om et aabent Polarhav og havde den
Anskuelse, at Franklin muligvis havde naaet dette.
Maalet var derfor at trænge saa langt N. paa
gennem Smith Sund som muligt og derefter
foretage Eftersøgning ved Hjælp af
Hundeslæder. »Advance« forlod New York 30. Maj, gik
op gennem Smith Sund, men spærredes af
uigennemtrængelige Ismasser i det indelukkede
Hav, som nu bærer K.’s Navn. Efter mange
Farer kom Skibet i Vinterkvarter i Beg. af
Septbr i Rensselaer Havn 78° 37′ n. Br.
og 71° v. L. Næste Foraar og Sommer gjordes
Slæderejser, paa hvilke opdagedes Grinnell
Land
, Humboldt Bræ og
Washington Land. Hovmester Morton og Hans
Hendrik naaede paa Slæderejse Kap
Constitution
paa 80° 32′, hvorfra Havet saas frit for
Is, og K. mente, at man havde opdaget et aabent
Polarhav. K. havde Samkvem med
Polareskimoerne, af hvem han modtog Hjælp af
Levnedsmidler og Hunde, men han forstod ikke at
behandle Folkene paa rette Maade. Efter to
besværlige Overvintringer opgav K. sit Skib og
forlod det 17. Maj 1855 med 2 Baade og Slæder
og naaede efter mange Besværligheder til den
danske Koloni Upernivik 6. Aug. (Litt.:
Kane, Arctic Explorations in the years
1853—55
[Philadelphia 1856]; Carl Petersen,
»Erindringer fra Polarlandene« [Kbhvn 1857]).
G. F. H.

Kanea, Chania, By paa Øen Kreta, ligger
paa den vestlige Del af Nordkysten i Bunden
af en dyb Bugt mellem Kap Rhodopon og
Halvøen Akrotiri. (1913) 24000 Indb., hvoraf
Halvdelen Muhammedanere. Den har en fortrinlig
Havn, skærmet af en 400 m lang Mole med
Dokker og Arsenal, og er Øens vigtigste
Handelsplads, og her bor de fremmede Konsuler.
Fæstningsværkerne stammer endnu til Dels
fra Venetianernes Tid, men deres Grave er nu
omdannet til offentlige Haver. Ø. f. Byen er
der vokset en anselig Araber-Landsby op,
beboet af Indfødte fra Ægypten og Kyrenaika,
der levede som Baadsmænd, Dragere og
Tjenestefolk. En Del af dem har dog efter
Ophøret af det tyrk. Herredømme forladt Øen.
C. A.

Kane Bassin [’kein-’bäsin], Farvandet mellem
78° 40′ og 80° n. Br., der mod Ø. begrænses af
Grønland, mod V. af Grinnell Land. Paa
Sydsiden ligger Kane’s Overvintringssted,
Rensselaer Havn, paa Østsiden den brede Humboldt
Bræ. Mod S. fører Smith Sund ned til Baffin’s
Bugt, og mod N. fører Kennedy Kanal til Hall’s
Bassin.
G. F. H.

Kaneforer (gr.) kaldtes i Athen i Oldtiden
de unge Piger, som ved Panathenæerne og visse
Fester for Dionysos og Demeter bar flade
Kurve med de Ting, der skulde bruges ved
Ofringerne, til det paagældende Tempel. Kurvene,
der stundom var forgyldte, bares paa Hovedet,
og Overbringelsen foregik ved en højtidelig
Procession, der skal være blevet indført af
Erichthonios. K. udtoges altid af de fornemste
Ætter, og Deltagelsen i Processionen var et
eftertragtet Æreshverv. K.’s smukke, ranke
Holdning gjorde dem til et af Billedhuggerne
yndet Sujet. Oldtiden nævnte med særlig
Berømmelse en Malmstatue af Polykleitos og
Marmorfigurer af Skopas. Nogle af de
Kvindeskikkelser, der paa Parthenon’s Cellefrise er
fremstillede som Deltagere i det panathenæiske
Optog, er maaske K. (se ogsaa Karyatider).
H. A. K.

Kaneforinstitutionen indførtes i
Ptolemæer-Tiden i Ægypten, idet der udnævntes fornemme
græsk-ægyptiske Damer til »Bærere af
Guldkurven« ɔ: til Kaneforer, der optraadte ved
Fester til Ære for de Dronninger og Prinsesser
af Ptolemæernes Kongehus, som paa
Forsamlinger af Deputerede fra de højeste
Præsteskaber optoges iblandt Guderne. Værdigheden,
der vistnok skiftede Indehaver hvert Aar, var
saa høj, at man i Ægypten daterede Aaret ved
i Aktstykker at nævne Kanefor’en sammen med
Præsten for Dyrkelsen af Alexander og af hans
Efterfølgere i Alexandria. Ved Siden af denne
Dateringsmaade tog man ogsaa Kongens
Tronbestigelses Aar til Udgangspunkt.
V. S.

Kanel er det indre Barklag af Cinnamomum
ceylanicum
og C. Cassia. Ang. Dyrkningen og
Indhøstningen, se Cinnamomum. Efter
Indhøstningen tørres Barken let og befris
derefter for det ydre Lag, hvorpaa som Regel
7—10 Rør stikkes inden i hverandre og tørres
fuldstændig i Luften; herved ruller de enkelte
Rør sig enten sammen til et dobbelt Lag, ell.
de ruller sig ind fra begge Sider. Man skelner
i Handelen mellem flg. Sorter. Ceylon-K. ell.
ægte K. fremkommer som indtil 1 m lange,
dobbelt rullede Rør, dannede af 7—10 i og paa
hverandre stukne, enkelte Rør. Disse er
papirtynde, 0,3—0,5 mm tykke, paa de udvendige
Sider mat gulbrune med næsten hvide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free