Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanel - Kanelaldehyd - Kanelalkohol - Kanelblomster - Kanelbusk - Kaneldraaber - Kanelolie - Kanelsten - Kanelsyre - Kaneltræ - Kanelvand - Kanem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længdestriber, indvendig mørkebrune og har en
krydret, sød og slimet Smag og en fin, aromatisk
Lugt. Rørene er elastiske, saaledes at de kan
bøjes noget, før de brækker. Java-K. og
kinesisk K. (se dog ogsaa ndf.) er lgn., men
noget mørkere og tykkere Sorter.
Tellicherry-K. er en ringere Sort fra Forindien; lgn.
Kvaliteter faas fra Cayenne, Bourbon,
Brasilien og Sumatra. Uægte, alm.,
kinesisk K., Cassiabark, er den
almindeligst i Handelen gaaende Sort. Den faas fra
Kina, Cochinchina, Malabar-Kysten, Ceylon,
Sunda-Øerne, Meksiko og Sydamerika og
fremkommer sædvanlig i 40—50 cm lange, enkelte
ell. dobbelte Rør af 1—2 mm’s Tykkelse. Rørene
har en brungul Farve, er meget haarde og
skøre og har ikke en saa fin Lugt som den
ægte K. Malabar-K. ell. Træcassia, af
C. Tamala, kommer bl. a. fra Malabar-Kysten,
Sydvestkina og Sumatra. Den danner 50—80
cm lange Rør af 1—2 mm’s Tykkelse, ofte flade
ell. skruesnoede, paa den udvendige Side oftest
grønliggraa af det endnu fastsiddende ydre
Lag; den indvendige Side er mørkebrun ell.
brunsort. Smagen er noget svagere og
skarpere end alm. K.’s. Af og til er Varen blandet
med den saakaldte Moderkanel, en gulrød,
tyk Sort, der formentlig stammer fra
vildtvoksende Arter. De forsk. Sorter K. indeholder c.
4 % Stivelse, desuden bl. iaj. Slim, Harpiks og
Garvestof samt indtil 1 % af en æterisk Olie,
Kanelolie, der fremstilles ved Destillation
af Kanelaffald med Vanddampe og kommer i
Handelen i to Kvaliteter, nemlig ægte
Kanelolie af Ceylon K. og den ringere
Cassiaolie af alm. K., muligvis ogsaa af Blomsterne.
Ved Destillation af Bladene faas en anden, svagt
nellikeagtig lugtende Olie, Kanelbladolie.
Olien bruges hovedsagelig i Likørfabrikationen.
Pulveriseret K. forfalskes dels med de
sædvanlige Forfalskningsmidler for pulveriserede
Krydderier, navnlig med Risstivelse, der har
en Del Lighed med Kanelstivelse, dels med
pulveriseret »Chips«, hvorved forstaas det ved
Rensningen af Raavaren fremkomne Affald,
hovedsagelig Yderbark og Træsplinter.
Foruden som Krydderi anvendes K. til simplere
Chokolader, til Likører, Parfumer og i ringe
Mængde i Medicinen. Under Navn af hvid
K. benyttes Barken af Canella alba (se
Canellaceæ), der kommer i Handelen som
2—3 cm lange, 2—5 mm tykke, indvendig
gulhvide, udvendig oftest rødlige Stykker. Lugten
er kanelagtig, Smagen skarpt krydret. Hvid
K. anvendes i Amerika som Krydderi, i Europa
i Likørfabrikationen. Ang. Nellikekanel,
s. d.
K. M.
Kanelaldehyd, C6H5—CH=CH—CHO, er
Hovedbestanddelen af Kanelolie og kan
fremstilles af denne, idet man ved Hjælp af
Natriumbisulfit danner Aldehydets Forbindelse
med dette Salt og derpaa isolerer K. af denne.
K. er en olieagtig, farveløs ell. svagt gullig
Vædske, der lugter aromatisk og koger under
Sønderdeling ved 246°. Den kan let destilleres
med Vanddamp.
(O. C.). R. K.
Kanelalkohol, Styron,
C6H5CH=CH-CH2OH, findes som Kanelsyreæter (»Styracin«)
i Storaks (s. d.). Det danner farveløse,
naaleformige, i Vand, Alkohol og Æter letopløseligé
Krystaller, der lugter af Hyacinter. K. giver
ved forsigtig Iltning Kanelaldehyd, ved
stærkere Iltning Kanelsyre og Benzoësyre.
(O. C.). R. K.
Kanelblomster er Blomsterne og de
uudviklede Frugter af forsk. Arter Cinnamomum.
Blomsterne indsamles, efter at de er visnede,
og tørres; de faar derved Form af en kort, tyk
Kølle ell. Top med en Længde af 6—10 mm og
en Tykkelse af 3—4 mm paa det tykkeste Sted.
De er træagtige, sort- ell. graabrune, har en
kanelagtig Lugt og Smag og benyttes som
Krydderi.
K. M.
Kanelbusk, Benævnelse for Calycanthus (s. d.).
Kaneldraaber (Tinctura Cinnamomi), et
spirituøst Udtræk af Ceylon-Kanel, tilberedt
ved at udtrække 1 Del Kanel med 5 Dele
fortyndet Vinaamd (69 Rumfangs-%), bruges i
Medicinen som toniserende Middel og mod
Livmoderblødninger i en Dosis af 20—60 Draaber
samt som Tilsætning til ildesmagende Miksturer
for at forbedre Smagen.
E. K.
Kanelolie, se Kanel.
Kanelsten, se Granat.
Kanelsyre, β-Fenylakrylsyre,
C6H5.CH=CH . COOH, forekommer i Peru- og
Tolubalsam samt i Storaks og i Benzoëharpiks, dels
i fri Tilstand, dels som sammensatte Æterarter.
Teknisk fremstilles den ved Ophedning af
Bittermandelolie med eddikesurt Natron og
Eddikesyreanhydrid. K. optræder i forsk.
stereoisomere Former; den ene, der udkrystalliserer af
alkoholisk Opløsning i monokline Søjler, har
Smeltepunkt 134°, men giver ved Omlejring en
Syre, der smelter ved 132°, og endelig kendes
en triklinisk Form med Smeltepunkt 80°. Den
er opløselig i 3500 Dele Vand og i 4,3 Dele
Alkohol og koger ved 300°. Med Vanddamp er
den fitygtig. K. giver ved Ophedning med Kalk
Kulbrinten Styrol, C8H8. — K.’s Radikal er
Cinnamyl, C9H7O, hvis Klorforbindelse,
Cinnamylklorid, C9H7OCl, smelter ved
35—36° og koger ved 170—171°. Det saakaldte
Cinnameïn er kanelsurt Benzyl og findes
i Perubalsam.
(O. C.). R. K.
Kaneltræ, se Cinnamomum.
Kanelvand fremstilles ved at destillere
knust Kanel med Vand, hvorved dette faar
Kanelens Lugt og Smag. Bruges som
Smagskorrigens til Medicin; men nu anvendes dog
næsten udelukkende vinaandholdigt K.,
der efter den gældende Farmakopé faas ved at
destillere Ceylonkamel med 5 Gange sin Vægt
fortyndet Vinaand og 15 Gange sin Vægt Vand,
indtil Destillatets Vægt er 10 Gange Kanelens.
E. K.
Kanem, Landskab i Sudan, ligger paa den
nordøstlige Bred af Tsad-Søen og var tidligere
et blomstrende, selvstændigt Rige, men hører
nu til fr. Sudan. Den nordøstlige Del er en
sandet Slette med enkelte skovbevoksede
Strækninger, den sydlige et frugtbart Græsland.
Ogsaa de beboede Øer i Tsad-Søen regnes til K.
Befolkningen bestaar af Negerstammerne
Kanembu og Kanuri, der nu for en stor Del
er fortrængt ud paa Øerne i Tsad ell. til Bornu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
