Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanontaarn - Kanontilvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underlag. Dette i Forbindelse med en saadan
Vægtfordeling, at Systemets Tyngdepunkt
falder i Pivotens Midte, giver et meget let
drejeligt Taarn. Ammunitionstransporten foregaar
gennem Røret, der tillige giver Beskyttelse for
Kommunikationsmidlerne. De nyeste
Krigsskibe af Dreadnoughttypen har hele
Hovedarmeringen af 30—40 cm Kanoner staaende i 4—8
K. med 2—4 Kanoner i hvert Taarn.
I den danske Flaade er alle de nævnte
Typer af K. anvendte i vore Kystforsvarsskibe.
De ældste Drejetaarne fandtes i »Rolf Krake«,
der deltog i Krigen 1864, »Gorm« og
»Lindormen«; Barbettetaarnet i »Tordenskjold« og
»Ivar Huitfeldt« og de Canet’ske Taarne i vore
senere byggede Kystforsvarsskibe.
C. B-h.
Kanontilvirkning er den Virksomhed, som
omfatter Fremstillingen af det grove Skyts. De
første Kanoner efter Krudtets Opfindelse
fremstilledes ved Sammensvejsning af
Smedejernsstænger ell. -baand. Senere støbtes Kanonerne
af Bronze ell. Støbejern. For Danmark maatte
Bronzen naturlig være Materialet, for Norge
Støbejernet. K. i Danmark udførtes af private
ell. i Kronens Støberi i Kbhvn, bl. a. i
Gjethuset; herfra gik den i Slutn. af 18. Aarh. over
til det private Støberi i Frederiksværk, hvor
der til 1823 er støbt over 2000 Kanoner. Norge
har haft et enkelt Kanonstøberi for Metalskyts
paa Akershus. Tilvirkningen af
Støbejernskanoner begyndte her under Chr. IV og blev
betydelig forøget under de flg. Konger. Den
omfattede bl. a. Værkerne Eidsvold, Fossum, Moss
og Larvik, der alle var private, men forfaldt i
Beg. af 18. Aarh., idet de af sv. Værker
fremstillede Støbejernskanoner stod over de norske
i Styrke og Prisbillighed. Efter Adskillelsen fra
Danmark købte Norge Støbejernskanoner i
Sverige, ligesom Danmark efter Kanonstøbningens
Ophør i Frederiksværk udelukkende forsynede
sig fra samme Land, der raadede over mange
private Støbejernsstøberier, saaledes Åker,
Stafsjö og Finspong, hvilket sidste har holdt sig til
op imod Nutiden som Kanonværk.
I 19. Aarh. tog Artilleriteknikken en rivende
Udvikling. Medens K. hidtil saa godt som
udelukkende havde bestaaet i Støbningen og senere
Udboringen af det glatte Løb, hvilken sidste
Operation endog for de ældste Kanoners
Vedkommende indskrænkedes til en Glatboring, idet
disse støbtes hule over Kerne, saa opstod
gennem Fordringerne til en større Virkning, en
forøget Skudsikkerhed og en hurtig og bekvem
Ladning, dels Sammenbygningen af Kanonen af
2 ell. fl. Lag, der krympedes uden paa
hinanden, saaledes at der opstod saakaldte initiale
Spændinger mellem Lagene, hvorved Pjecen
bedre var i Stand til at modstaa Krudtgassens
Tryk, dels en minutiøs Nøjagtighed i
Fremstillingen af den styrende Del af Løbet, hvor
Projektilet, der indsættes bagfra uden Spillerum,
skal passere igennem, og endelig Anvendelsen
af Bagladning, hvorved Betingelsen for
hurtigskydende Kanoner var tilvejebragt, med
sindrige, tætsluttende Lukkemekanismer, der
kræver saavel Snille hos Konstruktøren som den
største Nøjagtighed ved den mekaniske
Udførelse. Hertil kom Anvendelsen af Staalet som
Materiale, hvorved Fordringerne til Pjecens
Styrke kunde sættes op i betydelig Grad.
Spændingen, hvormed de forsk. Lag i Kanonen
paakrympes, bestemmes med stor Nøjagtighed ved
matematisk Beregning, men da de elastiske
Udvidelser af Materialet er meget smaa, maa der
anvendes den største Omhu ved Afdrejningen af
de indre Lags ydre Diameter og Udboringen af
den tilsvarende indre Cylinderflade i de Lag,
som skal paakrympes. Man maa her kunne bore
og dreje med en Nøjagtighed af en
Hundrededel Millimeter for at frembringe netop den
Spænding, som efter Beregningen svarer til
den sammenbyggede Kanons Maksimumsstyrke.
Overskrides dette fine Maal, vil man f. Eks.
ved en Kanon af mindre Kaliber bortkaste 10
% af Kanonens Styrke, hvad man ikke tør i
Kanonkonstruktioner, idet man her frister
Materialet meget mere ɔ: arbejder med betydelig
mindre Sikkerhed end f. Eks. i
Maskinkonstruktioner, idet det Antal Gange, Kanonen
anstrenges ved Skydning, i Alm. næppe gaar over
nogle Tusinde, medens en Maskindel anstrenges
Millioner af Gange, inden den er udslidt. For
at opnaa denne Nøjagtighed arbejdes der i
Kanonværkstedet med forsk. fine
Maaleinstrumenter, saaledes Etoilen for de indre Maals
Vedk. og den saakaldte Diametermaaler, som
er forsynet med Mikrometerskrue, for de ydre
Maal, ligesom der under Maalingen tages
omhyggeligt Hensyn til Kanonens Temp., idet
denne influerer følelig paa Maalenes Størrelse.
Sammenbygningen af Kanonen ved Lagenes
Paakrympning foretages ved en jævn
Opvarmning til c. 300° af den Mantel ell. Ring, som
skal paalægges; en stærkere Varme vilde
forandre Staalets Egenskaber, idet dette anvendes
som oliehærdet, medens en ujævn Opvarmning
let vilde kaste Mantelen krum og hindre
Anbringelsen, fordi Spillerummet ved denne
forholdsvis lave Temp. kun er nogle Tiendedele
Millimeter og Tiden til Paasætningen kun nogle
Sekunder, inden Afkølingen indtræder.
Udboringen af de enkelte Dele, hvoraf Kanonen
sammenbygges, saaledes Kernerør og Mantier,
udføres, idet den første Kanal ved de mindre
Kalibre dannes ved et Forbor, der fjerner
Materialet i Spaan, for de større Kalibres
Vedkommende ved et Kronebor, der udborer
ringformigt, saaledes at Materialet i Midten til sidst
borttages som en Stang, der finder anden
Anvendelse. For at gøre den borede Kanal
fuldkommen lige fortsættes med en Rk. Bor,
saasom Rømbor, Vandbor og Sletbor, hvilke
efterhaanden aftager finere og finere Spaan; til sidst
smergles Løbet i den nu samlede Kanon, idet
denne roterer, og Polerstangen, der er
forsynet med bevægelige Blybakker, roterer hastig
modsat Vej af Kanonen. Riflingen foretages i
en særlig Maskine, idet Riffelstangen, forsynet
med et skærende Staal, bevæger sig ind i
Løbet, idet den drejer sig efter den Kurve,
Riffelgangen skal danne. Kammeret o. a. indre
Flader fremstilles ved Façonbor ell. Fræser og al
ydre Form ved Drejning ell. Høvling. I en
Kanon af mindre Kaliber maa intet Maal i Løbets
styrende Del afvige 0,05 mm fra Tegningen.
Baglademekanismen fordres ofte fremstillet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
