Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 511 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanontilvirkning - Kanoper - kanopisk Dekret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spandau samt Privatfirmaerne Krupp og
Ehrhardt (Rheinische Metallwaaren- und
Maschinenfabrik). Iflg. Fredstraktaten af 1919 maa K.
i Tyskland nu kun finde Sted hos sidstnævnte
to Firmaer.

England har Statsværksteder for
Kanontilvirkning i Woolwich og indenfor sine Grænser
det store Privatfirma Armstrong, der
fremstiller de fleste Sorter Krigsmateriel. I Sverige er
Privatfabrikken Aktiebolaget Bofors
dominerende paa Kanonfabrikationens Omraade, omend
den sv. Stat selv i de senere Aar har
paabegyndt Fremstilling navnlig af mindre
Kanoner. I Norge har Kongsberg Vaabenfabrik
(Statens) i lange Tider fremstillet smaa Kanoner og
har siden 1917 optaget Fabrikationen af Felt-,
Bjerg- og Antiluftkanoner. I Belgien findes den
private Skytsfabrik Cockerill; i Italien bl. a.
det meget omfattende Etablissement Ansaldo i
Genua. Endelig kan for De forenede Staters
Vedkommende nævnes det verdenskendte
Firma Bethlehem Steel Comp.
(H. Tuxen). C. H. R.

Kanoper kalder man i vore Dage en Art
Vaser ell. Krukker at Sten (gerne Kalksten ell.
Alabast), Træ e. l., i hvilke Ægypterne lod
nedlægge forsk. indvendige Dele af
de Afdøde, som ved Balsameringen
udtoges af Legemet, rensedes og
præpareredes med forsk. stærke Stoffer.
K. henstilledes i Graven omkr.
Mumien, ell. Mumiekisten. Til en
fuldstændig Begravelse hører 4 K., hvis
Laag foroven undertiden alle har
Form af et Menneskehoved; langt
hyppigere har dog kun den ene K.
Menneskehoved, de tre andre
derimod Dyrehoveder (se Fig.), Abe-,
Sjakal- og Falkehoved. Iflg. de gl.
Ægypteres Forestillinger blev nemlig
enhver Afdød — forudsat naturligvis, at
alle Ceremonier ved Begravelsen var
iagttagne strengt ritualmæssigt
hvorved han apoteoseredes ell. optoges
bl. Guderne — til en ny Osiris ell.
Osiris selv, og paa samme Maade
blev de indvendige Dele, der var udtagne
og balsamerede ritualmæssigt, saa at sige
forvandlede til 4 Guddomme, hvis Navne
vi plejer at læse Amsel, Hapi, Tiu-mutef
og Kebh-sonuf, men hvis nøjagtige Udtale
vi ikke kan angive, da deres Navne kun
findes udtrykte med gammel-ægyptiske
Skrifttegn, ikke med alfabetiske Tegn. Disse 4
Guddomme, som beskyttede hver sine Dele af
Menneskets indre bløde Dele, afbildes gerne som
Mumier, men med Hovedet af et levende
Væsen: Amset har Menneskehoved, Hapi Abe-,
Tiu-mutef Sjakal- og Kebh-sonuf Falkehoved.
De 4 K. betragtedes som Billeder af disse 4
Guddomme, og de Dele af Mennesket, der
nedlagdes i K., identificeredes med vedk. Guddom
og blev delagtige i hans Guddommelighed. Men
da de 4 omtalte Guddomme ogsaa alle 4 kunde
fremstilles som Mennesker, stod det Ægypterne
frit for at anvende Menneskehoveder til alle 4
K., hvad der ofte er Tilfældet. Foruden af
disse 4 Guddomme, der nu ofte kaldes
Gravgenier (Génies funéraires) og antoges for
Sønner af Horos ell. af Osiris, beskyttedes de 4 K.
og de Dele, der laa i dem, endvidere af 4
Gudinder Isis, Nefthys, Neith og Selk ell.
Selkit, hvilke i de Indskrifter, der læses paa K.,
ofte identificerer sig hver med sin Gravgenie
og med de indvendige Dele, der laa i de K.,
der bar deres Navn. Paa K. læses ofte
Indskrifter, i hvilke de 4 Gudinder omtaler,
hvorledes de vaager over de Dele, der laa i dem.
De Dele, der nedlagdes i K., var: Hjerte,
Lever, Lunger, Indvolde o. s. v. Der var bestemte
Regler for Fordelingen, men de Analyser, man
har foretaget af Indholdet af K., viser, at de
Ægyptere, der havde med Balsameringen af
disse Dele at gøre, i Reglen gik meget lidet
samvittighedsfuldt til Værks og fordelte
Sagerne efter Forgodtbefindende. K. anvendtes
allerede i det gl. Rige, men findes kun i rige og
fornemme Begravelser. De indvendige Dele
gemtes dengang i Smaapakker ved Mumien.
Men fra 26. Dynasti af haves mange
Eksemplarer, ofte meget smukt udførte, i ægypt.
Museer, bl. a. i Antiksamlingen i Kbhvn og i Ny
Carlsberg Glyptotek. Efter Persertiden gik K.
snart af Brug.
V. S.

Fire sammenhørende ægyptiske Kanoper.

kanopisk Dekret ell. Kanopos-Stelen
kalder Nutidens Lærde et Aktstykke fra det
gl. Ægypten, som haves i 3 Sprog, og som
forfattedes 238 f. Kr. i Byen Kanopos af en
Forsamling af Deputerede fra ægypt.
Præsteskaber. Indholdet bestaar af Beslutninger,
vedtagne paa Mødet, om særegne Hædersbevisninger
for den da regerende Konge i Ægypten,
Ptolemaios III Euergetes, og for fl. Medlemmer af
hans Slægt, som Anerkendelse af Kongens
Fortjenester af Ægyptens Templer og Kultus. I
Slutn. af Aktstykket fortælles det, at det
vedtoges at lade Dekretet udhugge i 3 Sprog:
Gammelægyptisk (»det hellige Sprog«),
Ægyptens Folkesprog (Demotisk) og paa Græsk, og
at Tavler af Sten med Dekretet i disse 3 Sprog
skulde opstilles i ægypt. Templer. Man har
efterhaanden fundet fl. Eksemplarer af det k. D.;
men de fleste er saa ødelagte, at man ikke kan
faa ret meget ud af dem. Men 1866 kom der
i Sân ved et Jordskred et aldeles uskadt
Eksemplar til Syne. Lepsius rejste, saa snart han
hørte om Fundet, straks til Ægypten og tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>