- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kanopisk Dekret - Kanopos - Kanopos-Stelen - Kanpur - Kansan-Stadiet - Kansas - Kansas-City

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Stedet en nøje Afskrift af den
hierogryfiske og den gr. Tekst, der er indhuggede paa
Stenen over hinanden, og som han udgav (R.
Lepsius
, »Das bilingue Dekret von Kanopus«
[1867]). Samtidig udgaves Teksterne ogsaa af
Reinisch og Roesler, der dengang var paa
Studierejse i Ægypten, »Die zweisprachige
Inschrift von Tanis« (1867). Ingen af de tyske
Ægyptologer lagde Mærke til, at der paa
Stenens Kant fandtes den samme Tekst paa
Demotisk. Den opdagedes af Mariette o. a. fr.
Ægyptologer, decifreredes og udgaves af
Revillout i Chrestomathie démotique (1880).
Opdagelsen af det k. D. var en stor Triumf for
Ægyptologien, da alle de ægypt. Ord, der
findes i den lange Indskrift med de tilsvarende
gr. Ord ved Siden, for længst var kendte og
bestemte af Ægyptologerne ved komparative
Studier af ægypt. Tekster. Det k. D. viste, at
alt var rigtig bestemt og oversat.
V. S.

Kanopos (Kanobos), gr. Navn paa en
oldægyptisk By paa Middelhavets Bred nær
Udløbet af en af Nilens gl. Hovedarme, der
Oldtiden var meget bred og vandrig, men som
efterhaanden er sandet til, saaledes at den nu
kun har ringe Bet. Denne Munding og Nilarm
kaldtes af Grækerne efter Byen: den kanopiske.
K. laa omtr. 20 km NNØ. f. Alexandria nær
Abukir, hvortil en Jernbane fører fra Alexandria. I
K., hvis ægypt. Navn gerne læses Pekot, fandtes
et Tempel for Serapis, som var meget berømt
i den gr.-rom. Tid, og hvis Orakel havde stor
Tilstrømning. I K. holdtes store Fester, hvor
det gik lystig og vildt til. Indbyggerne i K.
havde i det hele ikke det bedste Lov paa sig;
Byen sagdes at være et Hjem for Yppighed,
Vellevned og løse Sæder. Da ved
Kristendommens Sejr Oraklet og de store Fester hørte op,
gik K. hurtig tilbage og forfaldt snart helt.
1893 foretoges systematiske Undersøgelser af
Ruinerne i K., i hvilke man gjorde vigtige
Fund. De udgravede Genstande ses i det ny
Museum i Alexandria. Grækerne fortalte, at
Menelaos’ Styrmand Kanopos laa begravet i
Byen. Det er naturligvis ingen virkelig
Overlevering, men et kunstig dannet Sagn, alene
grundet paa Lydlighed.
V. S.

Kanopos-Stelen, se kanopisk Dekret.

Kanpur, se Khanpur.

Kansan-Stadiet [’känsən-], Betegnelse for
den Tid, da den kvartære Landis naaede sin
største Udbredelse i Nordamerika. Forud for
K.-S. gik den ældste Interglacialtid (Aftonian),
og den efterfulgtes af den mellemste
Interglacialtid (Yarmouth ell. Buchanan).
Aflejringer fra K. danner de yderste og sydligste
glaciale Aflejringer og findes navnlig i Kansas,
Missouri, Iowa og Nebraska; hyppig er de
dækkede af yngre glaciale Aflejringer.
J. P. R.

Kansas [’känsəs], forkortet Kans. ell. Kan.,
Stat i U. S. A., ligger midt i Unionen og
omgives af Staten Colorado mod V., Nebraska mod
N., Missouri mod Ø. og Oklahoma mod S.
Arealet er 212800 km2. Terrainet skraaner opad fra
c. 220 m’s Højde i den østlige Del til 1100 m i
den vestlige, hvor det nærmer sig
Klippebjergenes Affald. Hovedfloden er Kansas River,
der gennemstrømmer Staten fra V. til Ø. og
ved Østgrænsen falder i Missouri’s højre Bred;
Arkansas gennemstrømmer den sydlige Del.
I geologisk Henseende dannes Jordbunden mod
Ø. og SØ. af Kulformationen, i den øvrige Del
af Kridtformationen. De øvre Jordlag bestaar
mod N. af Istidsaflejringer og Løs. Den aarlige
Nedbør er ved Østgrænsen c. 900 mm, men
gaar i den vestlige Del af Staten ned til 500
mm og derunder. Den naturlige
Vegetationsform er Prærie; mod Ø. findes dog Skov langs
Floderne. Ved Folketællingen 1910 havde K.
1690949 Indb. For hver 100 Kvinder fandtes 110
Mænd. 96,7 % af Befolkningen var Hvide, 3,2 %
Negre. Af Indianere fandtes 2444. Kun 8 % af
Indb. var født udenfor U. S.; 34508 var fra
Tyskland, 15311 fra Rusland, 13309 fra Sverige,
12094 fra Østerrig, 11262 fra England. 70,8 %
af Befolkningen levede paa Landet. 1918
ansloges Indbyggerantallet til 1874200. Landbruget
er langt det vigtigste Erhverv og beskæftiger
44 % af Befolkningen, medens Industri og
Bjergværksdrift beskæftiger over 20 %. Af
hele Landarealet er 82,9 % taget i Besiddelse
af Agerbrugerne, og 57,1 % er opdyrket. Længst
mod V. lider Agerbruget under det tørre Klima;
kunstig Vanding anvendes dog kun paa 0,1 %
af det dyrkede Areal. Majs og Hvede er langt
de vigtigste Afgrøder. Husdyravlen og
Mejeridriften er i rask Udvikling. 1919 fandtes 1153000
Heste, 260000 Muldyr, 964000 Malkekøer, 2401000
Stkr andet Hornkvæg, 460000 Faar, 2381000
Svin. K. har meget betydelige Kulfelter og
producerede 1915 for over 11 Mill. Dollars Kul.
Petroleum, Naturgas, Zink og Salt hører ogsaa
til K.’s Mineralfrembringelser. Værdien af den
samlede Mineralproduktion var 1915 over 29
Mill. Dollars. Industriens vigtigste Grene,
Slagteri og Mølledrift, er direkte afhængige af
Landbruget. 1910 fandtes 3435 industrielle
Virksomheder, og Produktionsværdien var 325 Mill.
Dollars. De vigtigste Byer er Kansas City,
Wichita og Topeka, af hvilke den sidstnævnte er
Hovedstad. Den lovgivende Forsamling bestaar
af Senatet (40 Medlemmer) og
Repræsentanternes Hus (125 Medlemmer). Til Kongressen i
Washington sender K. 2 Senatorer og 8
Repræsentanter. Kvinder har Stemmeret siden
1912. K. blev organiseret som Territorium 1854
og var i de flg. Aar Skueplads for blodige
Stridigheder mellem Slaveejere og Abolitionister.
Disse sidste sejrede; 1861 optoges K. i Unionen
som en Stat, hvor Slaveriet var forbudt, og
stod i Borgerkrigen paa Nordstaternes Side.
G. Ht.

Kansas-City [’känsəs-’siti], Navnet paa to
stærkt fremblomstrende Byer i de
nordamerikanske Fristater lige over for hinanden ved
Sammenløbet af Missouri og Kansas. Den ene
(i Staten Missouri) har et Handelskammer, et
Operahus, 3 smukke Broer over Missouri, store
Korn- og Savmøller, Støberier,
Maskinværksteder og (1910) 248381 Indb. Den anden (i Staten
Kansas) har Støberier, Maskinfabrikker,
Bødkerier, Teglværker, Talgsmelterier, Sæbe- og
Lysfabrikker og (1910) 82331 Indb. Begge har store
Okse- og Svineslagterier og en umaadelig
Udførsel af Kød. K.’s Kvæghandel og Kødeksport
staar kun tilbage for Chicagos. Handelen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free