- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
542

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kappe (Hud) - Kappe (gl sv. Maal) - Kappe (i Bygningskunsten) - Kappe (Beskytte) - Kappe (Søv.) - Kappel - Kappeln - Kappemuskelen - Kappeorm - Kappeovn - Kapper, Siegfried - Kapperør - Kappeyne van de Copello, Jan - Kap Race

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Dyrenes Legeme og har fri Rande, der
hænger ned som Hudfolder; K. bestaar baade
af Epitel, Bindevæv og Muskler. Om dens Form
og Udseende inden for de forsk.
Bløddyrklasser, se Muslinger, Snegle og
Blæksprutter.
(A. C. J.). C. M. S.

Kappe, gl sv. Maal for Korn, Malt, Stenkul
og Kalk, = 1 3/4 Kanna = 4,58 l.
Th. O.

Kappe kaldes i Bygningskunsten de krumme
Buetrekanter, som fremkommer ved
Hvælvingskonstruktioner, hvor de enkelte Flader støder
sammen i Skæringslinier; de kan være meget
flade og meget kraftige i Hulningen, alt efter
de forsk. Stilarter. K. bruges ogsaa som
Betegnelse for de flade Tøndehvælvinger, som i
moderne Bygninger spændes imellem
Jernbjælker (se Hvælving).
(E. S.). C. B-r.

Kappe, en ydre Indfatning af et Apparat
ell. et Maskineri, som enten alene tjener til at
beskytte og isolere, f. Eks. K. paa en Højovn,
ell. tillige udgør en væsentlig Del af Apparatet
ell. Maskineriet, saaledes K. til et Vandhjul. Ved
opbyggede Kanoner kaldes det yderste Lag,
naar det bestaar af en udelt Cylinder, K. ell.
Trøje (Mantel).
F. W.

Kappe (Søv.). 1) Substantiv: et Overtræk til
Beskyttelse mod Fugtighed og Kulde, som Regel
forfærdiget af vandtæt Sejldug, f. Eks.
Mundings-K. til Beskyttelse af Kanonmundingen,
Nathus-K. til Nathuset, Nedgangs-K. over
Nedgangslugerne paa øverste Dæk; de er som Regel
af Hensyn til Passagen ophængt paa et Stativ
af Metal. Nedgangs-K. kan ogsaa være af Træ,
og er da forsynet med et forskydeligt Tag og
Døre.

2) Verbum: d. s. s. at skære ell. hugge over
f. Eks. kappe Masterne. K. og gaa Sejl kaldes
den Letningsmanøvre, et Sejlskib udfører, naar
det maa lette i en Storm for at undgaa at drive
paa Land. Den bestaar i, at Sejlene sættes,
hvorefter Kæden kappes, hvorved Skibet
hurtigt faas under Kommando.
C. B-h.

Kappel, 1) Flække i schweizisk Kanton
Zürich, c. 700 Indb., hist. bekendt ved de to
Krige 1529 og 1531 mellem de Reformerte og
Katolske i Schweiz. Den første af disse Krige
endte ved Freden i K. I den anden led de
reformerte Zürich’er et Nederlag i Slaget ved K.
For Reformatoren Zwingli, der faldt i Slaget,
rejstes 1838 et Mindesmærke paa Valpladsen.
2) Flække i schweizisk Kanton St Gallen, ligger
637 m o. H. ved højre Bred af Thur, 26,5 km
SV. f. St Gallen ved Toggenburg-Jernbanen og
har Fabrikation af Broderier. (1910) 2400 Indb.
G. Ht.

Kappeln (dansk: Kappel; Navnet
kommer af et tidligere Kapel for Sømændenes
Værnehelgen Skt Nicolaus, af hvilket senere
Byens Kirke opstod), lille By i det tyske Slesvig,
Landskabet Angel, smukt beliggende ved
den høje nordlige Bred af Slien c. 30 km
NØ. f. Slesvig og c. 7 km fra Sliens Munding.
Den har (1910) 2600 Indb., en Agerbrugsskole,
en Del Industri, Fiskeri, navnlig af Sild, og
Handel, især med røgede Varer (røgede Sild,
»K. Bücklinge«). K. staar ved Sidebaner i
Forbindelse med Flensborg, Slesvig og
Eckernförde.
H. W.

Kappemuskelen (músculus trapezius eller
cucullaris) er en stor og kraftig, pladeformet
Muskel, som udspringer i en lang Linie fra
samtlige Bryst- og Halshvirvlers Torntappe samt
fra Nakkebenet. Dens Muskelbundter løber
sammen i Retning af Skulderen og fæster sig paa
den yderste Del af Nøglebenet samt
Skulderbladets Kam, Sammen med den tilsvarende Muskel
paa den modsatte Side danner den en firkantet
(trapezformig) Figur som den nedslaaede Hætte
af en Munkekappe (cucullus). Den kan i hele
sit Forløb ses og føles umiddelbart under
Huden. Dens Virkning er at trække Skulderen
tilbage samt at løfte den.
S. B.

Kappeorm (Cucullanus elegans) er en lille
Rundorm; som Larve findes den i Krophulen
hos forsk. Ferskvandsleddyr (Guldsmedelarver,
Vandlopper), hvor den forvandler sig under
gentagne Hudskifter; naar den med sin Vært
overføres til Aborrer, Aal o. a. Ferskvandsfisk,
naar den i disse Rovfiskes Tarm sin endelige
Udvikling; den lever her som Blodsuger.
T. K.

Kappeovn kaldes en Stueovn, der paa
Siderne er omgivet af en Skærm ell. »Kappe« af
Jern. Luften mellem Kappen og Ovnen
opvarmes stærkt af denne sidste, den bliver lettere,
stiger til Vejrs og giver saaledes Plads for
anden Luft, der kan tilføres forneden, enten
fra det Lokale, i hvilket Ovnen staar, ell. fra
det fri. I første Tilfælde hjælper Kappen til
en hurtig Opvarmning af hele Luftmængden i
Lokalet; i sidste Tilfælde opnaas en virkelig
Luftfornyelse i Lokalet. (Se i øvrigt under
Ventilationsanlæg).
Fr. V. M.

Kapper, Siegfried, tysk og tschechisk
Digter, f. i Smichov ved Prag 1821, d. (paa en
Rejse) i Pisa 1879. Af Herkomst var K. Jøde,
af Stilling Læge. Har især gjort sig kendt
ved sin digteriske Oversættelse af serbiske
Folkesange til Tysk og senere til Tschechisk
(»Zpěvy lidu srbského« [1872—74]). Har ogsaa
bl. a. oversat den tschechiske Digter Mácha’s
Digt »Máj« til Tysk.
Hlg. P.

Kapperør fremstilles ved at støbe et kort,
tykt Blyrør og indenfor det et Tinrør og presse
det hele ud gennem et Mundstykke; derved faas
et tykkere Tinlag end ved alm. Fortinning. K.
bruges til Drikkevandsrør og faas med 1—4
cm Lysning og 4—6,5 mm Godstykkelse, hvoraf
de inderste 0,5 mm er Tin. I Kbhvn bruges
13 mm K. til Forbindelse mellem Vandledning
og W. C.-Cisterne.
E. Su.

Kappeyne van de Copello
[ka’pæ^inə-fan-də-kå’pæ£å], Jan, nederlandsk Politiker
(1822—95), studerede i Leyden og blev derefter
Sagfører i sin Fødeby Haag. Han skrev talrige
retsvidenskabelige Afhandlinger
(»Abhandlungen zum römischen Staats- und Privatrecht«
1885) og valgtes 1862 til andet Kammer, hvor
han hørte til det liberale Partis dygtigste Mænd.
Oktbr 1877 blev han Første- og
Indenrigsminister og, gennemførte n. A. en ny Folkeskolelov,
men afgik Juli 1879, da Kongen ikke vilde gaa
ind paa at ændre Forfatningen og udvide
Valgretten. Siden 1888 var han Medlem af første
Kammer.
E. E.

Kap Race [-reis], det sydøstligste Forbjerg
paa New Foundland, 46° 30′ n. Br., ligger paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free