Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 543 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap Race - Kaprice - Kaprifikation - Kaprifolium - Kaprinsyre - Kapriol - Kapronsyre - Kaprylsyre - Kapsali - kapsejse - Kapsel (anat.) - Kapsel (bot.) - Kapselbaand - Kapselbarometer - Kapsele - Kapselhjul - Kapselmaskine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den yderste Spids af Halvøen Avalon og har et
vigtigt Fyr.
G. Ht.

Kaprice [-’pris_ə] (fr.), Indfald, Lune, Grille,
Nykke; kapriciøs, lunefuld, egensindig.

Kaprifikation (lat.), se Ficus.

Kaprifolium, se Lonicera.

Kaprinsyre (Dekatylsyre, normal
Dekansyre), C₁₀H₂₀O₂, forekommer som
Glycerid i forsk. Fedtstoffer, bl. a. i Smør, og
som Isoamylæter i Fuselolie. Den danner fine
Naale af ubehagelig, svedlignende Lugt, som
smelter ved 31,3° og koger ved 268,4°
under Forandring. K. kan ikke
destilleres under almindeligt Tryk uden kendelig
Sønderdeling. I koldt Vand er den næsten
uopløselig, hvorimod den let opløses i Alkohol og i
Æter. Kun dens Alkalisalte er letopløselige i
Vand; de øvrige Salte er tungtopløselige ell.
uopløselige.
(O. C.). R. K.

Kapriol, se Skoleridning.

Kapronsyre (normal Heksansyre),
C₆H₁₂O₂ ell. CH₃(CH₂)₄ . COOH, findes som
Glycerid i Smør og dannes ved Smørsyregæringen
samtidig med Smørsyre. K. er en olieagtig
Vædske, der lugter ubehagelig, og som stivner ved
÷ 18°. Den smelter igen ved ÷ 5,2° og koger
ved 205°. Der eksisterer 6 andre
Heksansyrer, som er isomere med K., og af hvilke
enkelte findes i Naturen.
(O. C.). R. K.

Kaprylsyre (normal Oktansyre),
C₈H₁₆O₂, findes som Glycerid i mange
Fedtstoffer, bl. a. i Smør; den dannes ved Iltning
af Oktylalkohol og fremstilles ved Forsæbning
af Kokosolie, idet man opløser den derved
dannede Sæbe og destillerer Opløsningen med
Svovlsyre. Det Destillat, der gaar over ved
220—240°, omdannes til Bariumsaltet, og af
dette vindes Syren. K. er en bladet, krystallinsk
Masse, der allerede smelter ved 16,5° og koger
ved 237°. Ved alm. Temp. er den næsten
uopløselig i Vand.
(O. C.). R. K.

Kapsali, Kapsalion, nu officielt Kythirá,
Hovedstaden paa den gr. Ø Cerigo (Kythera)
ved Moreas Sydkyst, ligger paa Øens Sydside
og har (1915) 5000 Indb. Den er Bispesæde og
driver Handel med Olie og Korender.
C. A.

kapsejse (Søv.), Udtryk for at vælte;
bruges saavel om et Skib ell. Fartøj, der kuldsejler,
som om Genstande, der under en Overhaling
(pludselig Krængning) vælter.
C. B-h.

Kapsel (lat. cápsula) betegner i Anatomien
en fastere Hinde, der omslutter et Organ;
saaledes er Nyre-K. en fin, men sej
Bindevævshinde, der som en silkepapirtynd Skal
omslutter Nyren. Led-K. omslutter som en Muffe de
sammenstødende Knogleender, der tilsammen
danner et Led. K.-Baand kaldes særlig tykke
og stærke Partier af en saadan Led-K.
S. B.

Kapsel (bot.) kaldes enhver flerfrøet,
opspringende Frugt; den er i det overvejende
Antal Tilfælde tør, f. Eks. Viol, Kodriver,
Nellike. Hos Balsamine er K. grøn og saftig.
Særformer af K. er Bælg, Skulpe, Buddike og
Porekapsel.
(V. A. P.). A. M.

Kapselbaand, se Kapsel.

Kapselbarometer, se Barometer S. 682.

Kapsele er en Tospands Bringesele, hvis
Særegenhed bestaar deri, at Hestene foruden
ved Bringkobler forbindes med Vognstangens
Forende ved en Tværstang med tilhørende
Bæreremme. Tværstangen, der maa være c. 1 1/2
m lang, stikkes lige foran Hestenes Bringer
gennem et Jernøje paa Vognstangen og bæres
oppe af hver Hest ved en smal Rem, der fra
Tværstangens Ende føres op over Selens
Mankepude og atter ned til Midten af
Tværstangen. Metoden kan ogsaa anvendes ved
Kumteseler. Fordelen ved den er, at man kan
benytte Tospand for tohjulede Køretøjer med
enkelt Vognstang. — Denne
Forspændingsmaade er alm. i Kaplandet og har hist og her
fundet Efterligning i Europa.
(C. G. B.). O. P.

Kapselhjul, Tandhjul, som arbejder i en
lufttæt til dem sluttende Kappe, Kapselen, og
som navnlig tjener som Luftpumper, f. Eks.
Root’s Blæser (se Blæsere), og som
Vandpumper. De anvendes ogsaa ved Vand- og
Gasmaalere. K. hører 2 og 2 sammen, de
udmærker sig ved det ringe Tandantal og de
dybtindskaarne Tænder (se Fig.). Fig. 1 er
Pappenheim’s K.; Bevægelsen frembringes
ved Hjul, der sidder paa K.’s Aksler uden for
Kapselen, die indvendige Hjul, K., er stadig i
indbyrdes Berøring med Kapselen; teoretisk
skulde en Omdrejning give det 6-dobbelte af
Rumfanget x, der indesluttes mellem 2
Kapselvægge og 2 Tænder, af Vand, Gas o. s. v., i
Praksis er Effekten mindre, da K. aldrig er
helt tætte. Fig. 2 er Fabry’s Ventilator til
Miner. Fig. 3 er Poyton’s Vandmaaler, hvis
Tandform er Cirkelafvikleren.
F. W.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Kapselmaskine. Den kan enten være en
Motor, drevet ved Damp, Trykvand, Trykluft,
ell. en Arbejdsmaskine (Pumpe, Blæser). Dens
ydre faststaaende Del, Kapslen, har to plane
parallelle Endebunde, forbundne med et
Omsvøb, formet efter Cylinderflader. Kapslen har
et Tilløbs- og et Afløbsrør. Inden i Kapslen
findes særligt formede Legemer, drejelige om
Aksler, der føres ud gennem Endebundene.
Legemernes Form er saaledes, at de slutter
tæt til de plane Endebunde, og i øvrigt stadig
rører baade Kapslens Omsvøb og hinanden
indbyrdes, medens de løber rundt. Derved deler
de Kapslens Indre i fl. Rum, som optager
Fluidet og fører det fra Tilløbs- til Afløbsrøret.
Skal K. virke som Motor, tilføres Kraftdamp,
Trykvand ell. Trykluft, som ved sit Tryk paa
Legemerne omdrejer disse og overfører Arbejde
dertil. Skal K. virke som Pumpe ell. Blæser,
omdrejes Legemerne ved Maskinkraft og
indsuger derved henh. Vand ell. Luft gennem
Tilløbsrøret og driver det ud gennem Afløbsrøret.

Der gives en meget stor Mængde forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>