Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapselmaskine - Kapselstær - Kaps jagende Hund - Kapsko - Kapskyer - Kapstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konstruktioner af K., mest som roterende
Dampmaskiner, hvis Fremkomst skyldes den
fejlagtige Antagelse hos ikkesagkyndige Opfindere,
at der tabes Arbejde ved Omdannelse af en
frem- og tilbagegaaende Bevægelse til en
omdrejende. I Virkeligheden lides der kun
Arbejdstab ved Friktionen, og K. giver oftest langt
større Friktionstab end den alm. Dampmaskine,
foruden at der ved K. vanskeligt undgaas stort
Dampspild gennem Utætheder.
K. bruges kun undtagelsesvis som Motor, mere
som Pumpe, isærligt til Vand, som medfører
opslæmmede faste Dele, der vilde tilstoppe en
alm. Pumpes Ventiler. Mest bruges K. som
Blæser, hvor der f. Eks. i en Ovn skal indblæses
store Luftmængder med ringe Spænding.
S. C. B.
Kapselstær, Øjensygdom, se Stær.
Kaps jagende Hund ell.
Hyænehunden, en vild afrikansk Hunderace.
Kapsko, har Træbund, men Overlæder og
ligeledes Hælekappe af Læder.
C. V. P.
Kapskyer kaldes to i den sydlige Polaregn
liggende Lysskyer (Nubecula major og minor).
De var ukendte for den klassiske Oldtid, da
de ikke ses før S. f. 18° n. Br. og altsaa er
usynlige i Middelhavslandene, men vakte lige
saa meget ved det ejendommelige Lys, de
udsendte, som ved den isolerede Beliggenhed,
de havde (Nubecula minor ligger i en af de
stjernefattigste Egne af Himlen), de
Søfarendes Opmærksomhed paa Vejen til det gode
Haabs Forbjerg; de blev 1515 kendte for
Europæerne under Navnet K. Efter Magelhaen’s
Verdensomsejling fik de af Portugiserne Navn
efter ham, og begge Benævnelser, K., som
Hollænderne kaldte dem, og de
Magelhaenske Skyer, bruges nu ved Siden af
hinanden. Den ældste Beskrivelse, rigtignok kun af
N. major, hidrører fra den pers. Astronom
Al-Sûfi, der benævner den »den hvide Okse«
(el bakar), som man ikke kan se i Irak (Egnen
om Bagdad) ell. i Nedshd (det nordlige af
Arabien, men vel i det sydlige Tehama mellem
Mekka og det sydligste af Jemen, langs Kysten af
det røde Hav. Deres første videnskabelige
Beskrivelse fik K. af Lacaille (Sur les étoiles
nébuleuses du ciel austral, Mém. [1755]); denne er
nu sat noget i Skygge af J. Herschel (Results of
astron. obs. made 1834—38 at the Cape of good
Hope [1847]), der har leveret den
fuldstændigste Monografi af disse Skyer, som for det
ubevæbnede Øje gør det Indtryk, to lige saa store
Dele af Mælkevejen — 42 og 10 Kvadratgrader
ell. 224 og 53 Gange Fuldmaanen — vilde gøre,
hvis de stod isolerede. Hvor lige de end er
Mælkevejen, staar de ikke i Forbindelse med
den, lige saa lidt som med hinanden indbyrdes.
I begge fandt Herschel spredte Stjerner i
Mængdevis, enkelte Steder hele Sværme af
Stjerner og kugleformede Stjerneklynger, foruden
regulære og irregulære Taagepletter, der var
trængte tættere sammen end i Taagezonen i
»Jomfruen« ell. i »Berenikes Hovedhaar«. Man
kan derfor ikke betragte disse Skyer som
Taagepletter af usædvanlig Størrelse, og heller
ikke ligner de isolerede Partier af Mælkevejen,
thi i denne hører, fraregnet en liden Zone
mellem »Alteret« og »Skorpionen«, runde
Stjernehobe og i Særdeleshed ovale Taager til
Sjældenheder. I den store Sky, der ligger paa
Grænsen mellem »Dorade« og »Taffelbjerget«
i Nærheden af Ekliptikkens Pol, har Herschel
iagttaget 582 Stjerner, 291 Taagepletter og 46
Stjerneklynger, i den lille, der tilhører
Stjernebilledet »Tukanen«, 200 Stjerner, 37
Taagepletter og 7 Stjerneklynger. Efter Harvard’s
Catalogue (Annals of Harvard College
Observatory 60,8) indeholder den store K. 32
uregelmæssige og 15 kugleformede Stjernehobe og 7
gasfcrmede Stjernetaager, medens den lille
har 6 uregelmæssige og 3 kugleformede
Stjernehobe. Paa Lick har man fundet, at
Radialhastigheden af Gastaagen i den lille K. er c.
+160 km, i de store c. +260 km, 17 forsk.
Punkter i den store K. gav Radialhastigheder,
som varierede fra 250 til 310 km pr Sek. Ved
Hjælp af dette har Hertzsprung paavist, at
alle Partier i den store K. bevæger sig parallelt
og med samme Hastighed i Rummet og at den
lille K. deltager i denne Bevægelse. Begge K.
danner efter dette et System som med en
Hastighed af 610 km pr Sek. bevæger sig mod
Eridanus. Ogsaa nogle af de 21 Stjerner af
Typen Oa, som findes i den store K., synes at
have en stor positiv Hastighed og følgelig at
tilhøre Skyen; derimod viste 17 Stjerner af
Lysstyrke fra 4,5 til 9,0 smaa Radialhastigheder,
i Middel + 6 km; disse Stjerner ser saaledes
ud til ikke at have noget med Skyen at gøre,
men at befinde sig mellem denne og os,
Hertzsprung mener, at den lille K. er fjernet fra os
c. 3000 Lysaar; i saa Fald vil denne, dersom den
tilhører Spiraltaagerne, være en af dem, som er os
nærmest. Der er fundet c. 1800 variable Stjerner
i disse Skyer, og ved fl. af disse har det vist
sig, at Periodelængden bliver desto større, jo
lysstærkere Stjernerne er. Stjernerne er mest af
7. til 8. Størrelse, nogle af 9. til 10. Midt i
den store Sky ligger en allerede af Lacaille
omtalt Taage af ejendommelig Form, og skønt
den ikke dækker mere end en Femhundrededel
af Skyens Flade, har dog Herschel i den
bestemt Positionen af 105 Stjerner af 14. til 16.
Størrelse, der projicerer sig paa den hele
uopløste, jævnt flimrende Taage. Den tidligere
Antagelse, at K. siden Lacaille’s Tid har flyttet
sig, er urigtig. De ældre med svagere
Kikkerter udførte Maalinger gav p. Gr. a.
Konturernes Ubestemthed deres Position mindre
nøjagtig, og Herschel fandt tillige, at paa alle
Kort og Himmelglober var den lille Sky aflagt
næsten 1 Time galt i Rektascension. Begge
Skyer er fotograferede af Russel i Sydney og
ved Harvard Observatory Filial i Peru.
J. Fr. S.
Kapstad (Cape Town), Hovedstad i den
britiske Prov. Kaplandet i Sydafrika og i det
sydvestlige Distrikt (Cape Division) i
Kolonien, har (1911) 29863 Indb., med
Forstæder 155233 Indb. Byen ligger ved Kysten af den
mod N. aabne Bugt Table-Bay, paa en Slette,
der som et Amfiteater omgives mod V. af
Bjergene Lions Rump (351 m) og Lions Head (664
m), mod S. af det kuppelformede Devils Peak
(997 m) og det foroven ganske flade Tafelberg
(Table Mountain, 1082 m). Omgivelserne er
sandede og vegetationsfattige, kun mod Ø., hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
