Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapudan - Kapun - Kapunda - Kapurthala - kaput - Kap Verde - Kapverdiske Øer - Kapvine - Kapygua - Kapys - Kar (anat.) - Kar (bot.) - Kara (d. s. s. Karasu) - Kara (Flod) - Kara (i geografiske Egennavne) - Karabagh - Karabin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapudan er den tyrk. Fordrejelse af det
ital. capitano. K. Pasha var den gængse
Betegnelse for Marineministeren og for
Storadmiralen, den tyrkiske Flaades
Øverstkommanderende. Ordet er et af de mange Søudtryk,
som Osmannerne, hvad venteligt var, har laant
fra, deres gl. Fjender og Læremestre paa Søen,
Venetianerne.
J. Ø.
Kapun benævnes en kastreret ung Hane,
som derved legemlig og sjælelig undergaar en
gennemgribende Forandring, idet den bliver
mere magelig, taber sin Fyrighed, faar
stærkere Tilbøjelighed til Fedme, udvikles hurtigere,
og Kødet faar en ejendommelig Skørhed og
Velsmag, idet det bibeholder Kyllingens fine
Smag. Kapunerede Haner, hvis Hals- og
Saddelgehæng bliver længere, Kam- og
Hagelapper mindre udviklede, slaas ikke og mister
Evnen til at gale. Det feminine i K.’s Natur
viser sig ved, at den lader sig tvinge til at ruge
og føre Kyllinger, og faar da ganske
Kyllingehønens Væsen, Lader og Stemme. Kapunering
foretages bedst, naar Hanekyllinger er 3 à 4
Maaneder gl, og lønner sig kun, om disse først
skal fedes 8 à 10 Maaneder gl., saa
Kødudviklingen er afsluttet, før Fedningen paabegyndes.
Haner af de store og svære Racer egner sig
bedst til at kapuneres, idet Haner af de mindre,
lette Racer vil blive fer tørre og vel grovkødede.
Unge Høner, underkastede en tilsvarende, langt
sjældnere foretaget og i øvrigt vanskeligere
Operation, kaldes Poularder. Hos os samt i de
eng. og belg. Federier er man gaaet bort fra
Kapunering, og selv i Frankrig, hvor
omrejsende Koner for en lav Betaling kapunerede
Hanekyllinger, var Kapunering langt mere anvendt i
gl. Dage. I Amerika anvendes særlige
Instrumenter til Operationen.
I Udlandet bringes ofte unge, fedede Haner
og Høner i Handelen under Betegnelsen K. og
Poularder, og mange gør i øvrigt gældende, at
der med de saakaldte »coqs vierges«, d. v. s.
unge Haner, der under Opvæksten ikke har
været i Berøring med Høner, kan opnaas
maaske fuldt saa godt Fedningsresultat som med
K., ligesom Kødet skal faa en nok saa kraftig
Smag.
W. A. K.
Kapunda, By i South Australia, NNØ. f
Adelaide, ved den lille Flod Ligh, der løber til
St Vincent Bay. 2000 Indb. De tidligere vigtige
Kobberminer er nedlagte, men Omegnen er et
rigt Ager- og Vinland.
M. V.
Kapurthala [kapu.ət’hala], britisk Vasalstat i
det nordvestlige Forindien, Prov. Pandshab,
SØ. f. Amritsar, har et Areal af 1606 km2 med
(1911) 268133 Indb., overvejende
Muhammedanere, 60751 Hinduer, 54275 Sikher, 107
Kristne. Landet er velvandet og frugtbart, det
frembringer Hvede, Majs, Bomuld, Tobaj og Sukker.
M. V.
kaput (af fr. capot), ødelagt, fortabt,
færdig.
Kap Verde [-’wærdæ], se Grønne
Forbjerg.
Kapverdiske Øer, d. s. s.
Capoverdiske Øer.
Kapvine, hovedsagelig hede Vine af en oftest
ringe Kvalitet. Bekendte er
Konstantia-Vinene, røde og hvide Likør vine med en
meget fin Aroma, og de tørre Hvidvine fra
Drakensteen, hvoriblandt Cape Hock.
K. M.
Kapygua, se Flodsvin.
Kapys (gr.) var efter gr. Sagn Fyrste over
de troiske Dardanere. Han var Fader til
Anchises, der med Gudinden Afrodite havde
Sønnen Æneas.
H. A. K.
Kar (vasa) er den anatomiske Betegnelse for
det, man i daglig Tale kalder »Aarer«, de Rør,
hvorigennem Legemets Safter cirkulerer. Der
findes to Hovedsystemer af saadanne Rør,
nemlig et for Blodet (Blodkarrene) og et for
Lymfen (Lymfekarrene).
S. B.
Kar (bot.) kaldes Veddelens karakteristiske
Element, Plantens Vandledningsrør. Det er
lange, ugrenede, med forsk., til Afstivning af
Væggen tjenende Skulptur udstyrede,
forveddede Rør, dannede ved Sammensmeltning af
oven over hverandre stillede, cylindriske eller
svagt prismatiske, hurtig hendøende Celler,
hvis adskillende, horizontale Vægge, Bundene,
snart forsvinder. De dannes især rigelig i
Aarringens saakaldte Vaarved, hvor de ogsaa er
videst. Hos Lianer opnaar de som Regel en
langt betydeligere Vidde end hos andre
Planter. K. findes kun hos Planter, som er
udstyrede med Rødder, altsaa hos Karkryptogamer
og Blomsterplanter. Deres Indhold er Vand og
Luft. Efter Væggens Skulptur skelner man
imellem Skrue-, Ring-, Net- og Stige-K.
(V. A. P.). A. M.
Kara, d. s. s. Karasu.
Kara, Flod i det nordøstlige Rusland,
udspringer paa Ural-Bjergene og falder ud i den
kariske Bugt.
M. V.
Kara (tyrk.) betyder »sort«. Ordet
forekommer som Sammensætning i en Mængde
geografiske Egennavne, f. Eks. Karabunar (ɔ:
Sortkilde), Karahissar (Sortborg) o. s. v.,
ligeledes i Personnavne, f. Eks. Kara Georg, den
berømte serbiske Folkefører.
J. Ø.
Karabagh [-’bag], »den sorte Have«, Landskab
i Transkaukasien, er et vildt Bjergland, der
adskilles fra Persien ved Floden Aras. Det var
tidligere et selvstændigt Rige under armeniske,
senere under tatariske Fyrster; den sidste
flygtede 1822 til Persien, hvorefter Russerne tog
Landet i Besiddelse, og det udgør nu den
sydlige Del af Guvernementet Jelissavetpol.
Hovedbyen er Shusha.
M. V.
Karabin (fr.), et Haandskydevaaben, der
bruges som Bevæbning for Rytteri,
Ingeniørtropper, Fæstningsartilleri (undertiden ogsaa
Feltartilleri), Gendarmerikorps og
Marinesoldater. I det væsentlige adskiller K. sig kun fra
Geværet derved, at den er kortere og lettere.
Længden er godt 1 m, Vægten 3,0—3,6 kg. Piben
bliver herefter 50—60 cm lang, hvilken Længde
endnu er nogenlunde tilstrækkelig til
Krudtgassens Udvikling. Begyndelseshastigheden
bliver dog kendeligt mindre (30—50 m) end
Geværets, og Knaldet og Mundingsflammen
ubehageligere, fordi Krudtet ikke naar at
forbrænde helt, før Skarpet forlader Mundingen,
alt under Forudsætning af, at K. bruger den
samme Patron som vedk. Lands Fodfolksgevær,
hvilket nu er alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
