Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 548 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karabin - Karabinierer - Karabinkrog - Karabugas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. staar i ballistisk Henseende kun lidet
tilbage for Geværet. Den kortere Sigtelinie gør
dog Skydningen noget vanskeligere, navnlig
Fjernskydningen. De ældre og korteste K. har
derfor et Viser, der kun gaar til 12—1500 m.

I de senere Aar har man imidlertid begyndt
at forsyne Rytteriet og de øvrige særlige
Vaaben med længere K. ell. afkortede
Geværer, der i Hovedsagen er
Fodfolksgeværerne jævnbyrdige. I Rusland har man alt i en
Aarrække haft et langt Dragongevær. I
England og Nordamerikas forenede Stater har man
endog indført et Enhedsgevær (M. 1903)
for alle Vaabenarter. I Danmark har
Rytteriet i fl. Aar været bevæbnet med
Ryttergevær 1889 (Længde 108 cm, Vægt 3,5 kg),
og Ingeniørerne har nylig faaet et
Ingeniørgevær 1889 (Længde 111 cm, Vægt 4,1 kg)
med en lang Kaardebajonet. De to sidstnævnte
Geværers hele Indretning er i Hovedsagen som
Fodfolkets Gevær 1889, men de har i St f.
Overrør et Overskæfte af Træ; de bruger
naturligvis Fodfolkets Patron, og Viseret gaar
til 2000 m. Den ældre danske Rytterkarabin
1867—96 (Kaliber 11,35 mm, Vægt 3,1 kg) bruges
nu af Feltartilleriet.

K.’s (og det afkortede Geværs) ydre Udstyr
er betinget af Føringsmaaden. Beredne bærer
K. enten paa Ryggen i en Rem over Skulderen
ell. med Mundingen nedad, i en Sko paa højre
Side af Hesten og fastspændt ved Kolbehalsen.
Laasen kan beskyttes af et Læderhylster, og
Munding og Sigtekorn skærmes af en Ring om
Pibens Forende med en Stolpe paa hver Side af
Sigtekornet. Af Hensyn til bekvem Føring
sidder Rembøjlerne tidt paa Siden af K., og for
let at kunne fattes fastgøres K. ofte ved
Karabinhager. Skæftet paa K. er undertiden
halvt, hvorved Vægten bliver mindre. Ved
Rytterkarabinen kan Kolbekappen undværes.
C. Q.

Karabiner. 1. Dansk Ingeniørgevær 1889 med Kaardebajonet. 2. Norsk Karabin, Model 1912, med Kaardebajonet. 3. Svensk 6,5 mm Repeterkarabin, Model 1895. 4. Fransk 8 mm Rytterkarabin, Model 1890.

Karabinierer (fr. carabiniers) var opr.
beredne Arkebuserer, der fra Henrik IV’s Tid
enten tildeltes det svære Rytteri ell.
formeredes i selvstændige Afdelinger; saaledes
fandtes i den fr. Hær under Napoleon I 2
Regimenter og senere flere; efter 1870 anvendes
Benævnelsen ikke mere i Frankrig. I andre
Hære har man ogsaa til Tider haft K., men
disse findes nu ingen Steder som særlige
Tropper, selv om man undertiden støder paa
Navnet. I Italien er K. et Politikorps = Gendarmer.
(B. P. B.). E. C.

Karabinkrog, se Fjederhage.

Karabugas (»den sorte Bugt«), Bugt paa
Østkysten af det kaspiske Hav, har et Areal af c.
16000 km². Ved to fremspringende Odder
skilles K. fra det kaspiske Hav, med hvilket det
kun staar i Forbindeise ved en snæver Kanal.
Dybden er ringe, 4—12 m, i Indløbet kun 1 m.
K. ligger i en næsten regnløs Egn, hvor
Fordampningen er overordentlig stærk, og da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>