Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karbonylklorid - Karborund - Karborundum - Karbostyril - Karboxyl - Karbundt - Karbunkel (d. s. s. Karfunkel) - Karbunkel (Brandbyld) - Karburator - karbureret Vandgas - Karburering - Karbylaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karbonylklorid, Fosgen,
Kulstofoxyklorid, Klorkulilte, COCl2, dannes ved
direkte Forening af Kulilte med Klor i Sollys
ell. ved at lede begge disse Stoffer sammen
over Benkul; Lyset, saavel som Kullene virker
katalytisk fremmende paa Processen. Det er
en farveløs, giftig Luftart, som under 8° bliver
flydende. K. har en kvælende Lugt. Af Vand
sønderdeles det i Kulsyre og Saltsyre, af
Ammoniak i Ammoniumklorid og Kulsyrens Amid.
(O. C.). R. K.
Karborund, se Siliciumkarbid.
Karborundum, se Karbider og
Siliciumkarbid.
Karbostyril, C9H7NO ell. C6H4(C3H2N . OH),
er α Oxykinolin og dannes af
Ortoamidokanelsyre ved Fraspaltning af Vand som hvide
Naale. Det viser sig at have Karakter som en Fenol
ved at kunne opløses i Alkalier og igen udfældes
af Opløsningen ved Tilledning af Kulsyre; det
snielter ved 198°.
(O. C.). R. K.
Karboxyl, et engyldigt Radikal, —COOH,
ell —C=0 —H, er en karakteristisk Bestanddel
af alle organiske Syrer, saaledes at enhver
organisk Forbindelse, der indeholder
K.-Gruppen, er en Syre; det i K. værende Brintatom
er Syrens basiske Brintatom, der kan
ombyttes med Metaller ell. sammensatte Radikaler,
og Antallet af K.-Grupper bestemmer Syrens
Basicitet, dens Plads som Monokarbonsyre,
Dikarbonsyre o. s. v.
R. K.
Karbundt, d. s. s. Karstreng.
Karbunkel, d. s. s. Karfunkel.
Karbunkel, Fordanskning af det latinske
carbunculus, der er den systematiske
Benævnelse for Brandbyld, bruges ofte synonymt
med Anthrax; men medens dette Ord
rettest anvendes om Miltbrandsbylden, saa
betegner K. slet og ret den sammensatte
Furunkel.
(E. A. T.). Johs. F.
Karburator er et Apparat, som tjener til
at »karburere« en Luftart, d. v. s. tilføre den
luftformige Kulbrinter. Hensigten hermed kan
være forsk. En vigtig Anvendelse af K. er til
mange Forbrændingsmotorer, hvor det er alm.
Luft, der indsuges, karbureres, f. Eks. tilføres
Benzindamp (Benzinmotorer) i en saadan
Mængde, at Blandingen bliver brændbar, hvorefter
den bringes til Eksplosion i Maskinens
Cylinder.
S. C. B.
karbureret Vandgas, se Gas, f, samt
Karburering og Vandgas.
Karburering. Herved forstaas i
Gasteknikken den Proces, hvorved man sætter tunge
Kulbrinter til en Gasblanding, der skal gøres
bedre lysende, eller som skal have højere
Varmeevne. Endog alm. atmosfærisk Luft
kan karbureres, saa der dannes en brandbar,
lysende Gasblanding, kaldet Luftgas, eller
efter de forsk. Apparatkonstruktioner ell.
Karbureringsvædsker kaldet Sirius-Gas,
Benoid-Gas, Aerogengas, Pentairgas, Pentan-Gas,
Hydrisingas, Excelsior-Gas m. m.
Ved Fremstillingen af Luftgas benyttes oftest
til K. Petroleumskulbrinter med lavt Kogepunkt
som Benzin, Hexan, Pentan, Gasolin o. l.
Gasblandingen fremstilles ved, at man med en
Blæser ell. Luftpumpe pumper Luft ind i en
Beholder og fra denne gennem en Regulator
til Karburatoren, hvorfra den færdige Gas
føres videre til Forbrugsstedet. Karburatoren er
i Reglen en Beholder fyldt med Tvist, Træuld,
Smuld e. l., som kan opsuge
Karburationsvædsken, og idet Luften presses gennem
Karburatoren, opsuger den Dampene fra
Karburationsmidlet. Forholdet skal afpasses saaledes, at
Luften ikke mættes med Dampene, thi i saa
Fald er Gassen ikke »fikseret«, d. v. s. i saa
Fald vil en Del af Karburationsmidlet ved
Gassens Opbevaring og Henstand i Ledningerne
udskille sig igen. Desuden bør Apparatet være
indrettet saaledes, at den færdige K.-Gas ikke
kan gaa baglæns til Luftbeholderen, naar
Blæseren ikke virker, thi der dannes da en
meget farlig eksplosibel Blanding i Beholderen.
Den her omtalte Karbureringfcmaade kaldes
kold K., fordi K.-Vædsken ikke ophedes.
Nærmere om Luftgas maa søges under denne Art.
Ved Fremstilling af karbureret Vandgas
anvendes i Reglen K. ved. Hjælp af ophedet
Massutholie o. l., saakaldet varm K. Den alm.
ukarburerede Vandgas dannes ved at blæse
Vanddampe gennem glødende Koks i en
Generator med ophedede ildfaste Vægge. Vandgassen
bestaar af omtr. lige Rumfang Brint og Kulilte,
den brænder med ikke lysende, blaa Flamme
og har en Brændværdi af c. 2500 kg° pr m3.
Hvis man ønsker at gøre denne Gas lysende
ell. give den højere Brændværdi, karbureres
den. Det kan gøres ad kold Vej ligesom ved
Luftgassen, men sker oftest ved, at den hede
Vandgas ledes ind i en stor Jerncylinder, der
er fyldt med ophedet ildfast Materiale, Sten,
der er stablede i Siksak for at give saa stor
Overflade som muligt. I Toppen af denne
Karburator indføres den forvarmede
Petroleumsolie (Massutholie), og gennem en roterende
Spreder sendes den i en fin Regn ud over de
glødende Stenmasser, hvorved den spaltes til
tunge Kulbrinter af simplere Sammensætning,
og saadanne, der ved yderligere at ophedes i
den flg. Jerncylinder af lgn. Art som
Karburatoren, »Overhederen«, holder sig i Luftform,
selv naar Gasblandingen senere faar alm. Temp.
Det var navnlig i tidligere Tid, inden
Glødenettene havde vundet Indpas, at det var
nødvendigt at benytte karbureret Vandgas til
at blande i Stenkulgas, naar Stenkulsgas alene
ikke var tilstrækkelig lysende. Nutildags
spiller Gassens egl. Lysstyrke ikke saa stor
Rolle; det kommer nu mest an paa at levere
Gas med ensartet Brændværdi.
R. T.
Karbylaminer, Isocyanider,
Isonitriler, er en Række Forbindelser af
Alkoholradikaler med det engyldige Radikal — N≡C;
Alkoholradikalet antages bundet direkte til
Kvælstofatomet, medens det i Nitrilerne (s. d.)
er bundet til Kulstofatomet i Gruppen — C≡N.
K. er farveløse Vædsker af modbydelig Lugt,
letopløselige i Alkohol og i Æter, men
tungtopløselige ell. uopløselige i Vand. De
fremstilles ved Opvarmning af primære Aminer med
Kloroform og vinaandig Kali; ved Indvirkning
af fortyndede Syrer spaltes de let i Myresyre
og Aminer, f. Eks. C2H5NC + 2H2O + HCl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
