Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl den Danske - Karl (dansk Prins) - Karl (Landgreve af Hassen-Kassel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overvinde et Modparti af Storvasaller, der
lededes af Balduin’s Moder. Som Hersker udfoldede
K. lgn. Egenskaber som sin Fader; han holdt
strengt paa Retfærdighed, indskærpede alm.
Landefred og forbød Privatfejder, begunstigede
Præstestanden stærkt og rettede sig efter dens
Bud, bl. a. ved at udfolde en storstilet
Velgørenhed mod de Fattige. Herved vandt han
naturligvis Præstestandens og Folkets Yndest
og naaede en saadan Anseelse, at han modtog
Tilbud om Jerusalems Kongekrone (1123) og to
Aar senere om den tyske Kejserkrone; han
afslog dog begge disse ærefulde Tilbud. K.’s
strenge Foranstaltninger mod saadanne, som
formentlig med Urette havde svunget sig op fra
ufri Stand til at beklæde store Stillinger, truede
imidlertid direkte en mægtig Slægt, hvis Hoved
Bertulf var Borgfoged i Brügge og
Ærkekapellan; Slægten sammensvor sig derfor mod K.,
der myrdedes i Donatianskirken i Brügge 1127.
K. fik saaledes et ganske lgn. Endeligt som
Faderen; snart opkom der ogsaa Rygter om
hans Hellighed, og der skete Undere ved hans
Grav. Hans Hellighedsry vandt saa meget
snarere Udbredelse, som der efter hans Drab
opstod store indre Uroligheder, hvori ogsaa den fr.
Konge Ludvig VI, hvem Karl altid havde været
en tro Vasal, blandede sig; Drabsmændene
belejredes i Borgen i Brügge og efter dennes
Indtagelse i Donatianskirken, som med Møje
erobredes fra dem. Den af Ludvig beskyttede
Tronprætendent kunde dog ikke holde sig i
Landet, cg med den fr. Konges Indflydelse i
disse Egne var det foreløbig forbi. (Litt.:
Samtidige Levnedsbeskrivelser af Walter af
Thérouanne og Galbert af Brügge,
udg. bl. a. i Scriptores rerum Danicarum IV;
Galbert bedst udg. af Henri Pirenne
[Paris 1891]; Wegener, »Om Karl Danske«
[Kbhvn 1839]; Edw. Le Glay, Histoire du
bienheureux Charles le Bon [Bruges 1884]).
J. O.
Karl, dansk Prins, Søn af Kong Christian V
og Charlotte Amalie, f. 26. Oktbr 1680, d. 8.
Juli 1729. Han fik en god Opdragelse og
tilbragte 4 Aar i Udlandet, men den Uddannelse,
han erhvervede sig, benyttede han ikke i
Statens Tjeneste, idet han, hvis Helbred ikke var
stærkt, foretrak at leve som en fyrstelig
Privatmand paa sine Godser Jægerspris og
Vemmetofte, hvor hans Søster, Prinsesse Sofie
Hedevig, der var ugift ligesom han selv, i Reglen
holdt Hof sammen med Broderen. Han roses
som en stille, venlig og hjælpsom Mand, der i
religiøs Henseende stod Pietismen nær. (Litt.:
Brasch, »Vemmetoftes Historie« [Kbhvn
1859]).
(C. F.). C. A. T.
Karl, Landgreve af Hassen-Kassel, dansk
Generalfeltmarskal, f. 19. Decbr 1744, d. 17.
Aug. 1836. Faderen, Landgrev Frederik I af
Hessen-Kassel, var gift med en Søster til
Dronning Louise af Danmark, Frederik V’s første
Hustru, og Prins K. kom derfor, da Faderens
Overgang til Katolicismen gjorde det ønskeligt
at fjerne Sønnerne fra Hjemmet, i Aaret 1756
til Kbhvn sammen med to Brødre, af hvilke
den ene, Vilhelm, senere blev Kurfyrste af
Hessen, cg den anden, Frederik, der ogsaa vendte
tilbage til Tyskland, gennem sin Søn Vilhelm,
General i dansk Tjeneste, blev Bedstefader til
Kong Christian IX’s Dronning; K. derimod blev
for bestandig knyttet til Danmark, i hvis
Tjeneste han kom til at beklæde de højeste militære
og civile
Stillinger. Vel fik
han aldrig,
hverken som
Soldat ell.
administrativ
Embedsmand,
nogen virkelig
Bet., men
gennem sit nære
Familieforhold til
Kongehuset havde
han til sine
Tider en ikke
ringe
Indflydelse, hvorved
han kom til at
spille en vigtig
Rolle ved
Hoffet og blev en
meget omtalt og meget forsk. bedømt
Personlighed, idet nogle roser ham i høje Toner,
medens andre fælder haarde Domme baade
over hans offentlige Virksomhed og over hans
Karakter. Der kan dog ikke være nogen Tvivl
om, at hvad man end dømmer om ham som
Statstjener, er Angrebene paa ham som
Menneske i det væsentlige overdrevne. Datidens
Frivolitet kan vel have sat sit Mærke paa hans
Ungdomsliv, men Beskyldningerne mod ham
for at have været en af dem, der forledte
Christian VII til Udsvævelser, er, efter Udtalelser
af dem, der bedst kendte Forholdene ved
Hoffet, uholdbare; K. var i det hele en
rettænkende og velvillig, men meget forfængelig Mand.
Hvad Evner angaar, var han, uden at være
fremragende i nogen som helst Retning, en
intelligent, opvakt Natur med livlig Interesse for
forsk. Sider af Aandslivet; at han med sin
gode, sunde Forstand forbandt en mærkelig
Overtro og et vidtgaaende religiøst Sværmeri,
er ikke noget enestaaende i hin Tid, da
Spiritismens Forløbere fordrejede Hovederne paa
saa mange, navnlig i de højere Kredse. Stærkt
militært interesseret var han allerede fra sin
tidligste Ungdom. Hans vindende Optræden og
betydelige selskabelige Talent gjorde ham til
en behagelig Omgangsfælle, og det var dette,
der sammen med hans Familieforhold skaffede
ham de højeste Poster i en saa ung Alder, at
han allerede af den Grund umulig kunde
udfylde dem; thi alt 1765, altsaa 21 Aar gl, blev
han Generalmajor og Chef for Artilleriet, og
det flg. Aar, da Christian VII havde besteget
Tronen, blev han dennes erklærede Yndling,
udnævntes til Generalløjtnant og Chef for »det
høje Krigsraad« (svarende til vor Tids
Krigsministerium) og blev Medlem af Kongens
Konseil. Samtidig hermed ægtede han Prinsesse
Louise, Kongens yngste Søster, og hans Stilling
ved Hoffet og i Staten syntes nu uangribelig;
men usikker som han var i sin Holdning over
for de politiske Partier, Statsmændene dengang
 |
| Karl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
