Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl (Landgreve af Hassen-Kassel) - Karl August - Karl Frederik - Karl (sv. Konger) - Karl Sverkersson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannede, faldt han allerede i Foraaret 1767
som Offer for det Intrigespil, han selv ikke
havde holdt sig fri for. Han forlod da Kbhvn
og blev et Par Aar efter ansat som Statholder
i Hertugdømmerne, en Stilling han beklædte til
sin Død. Efter Struensee’s Fald blev han sendt
til Norge som kommanderende General
(1772—74), han og hans Hustru vandt Nordmændenes
Velvilje, hvad den forfængelige Prins omtaler
i stærkt overdrevne Udtryk. 1778—79 fulgte
han, ansat i Frederik II af Preussens Stab,
med megen Opmærksomhed Begivenhederne i
den bayerske Arvefølgekrig. Efter
Regeringsforandringen 1784 kom han atter i nøjere
Berøring med Hoffet, udkastede 1786 Planen til
en Reform af Hæren og fik endelig 1788
Lejlighed til at lede et virkeligt Felttog, idet han
blev stillet i Spidsen for den Hjælpehær,
Danmark var forpligtet til, iflg. Traktat med
Rusland, at sende i Marken mod Sverige. Med en
norsk Hær paa 12000 Mand rykkede han frem
mod Göteborg; ved Kvistrum Bro maatte 800
Svenskere overgive sig 29. Septbr, men videre
Operationer maatte opgives p. Gr. a. Hærens
slette Tilstand (over 3000 Soldater døde af
Sygdom). Det uheldige og upopulære Felttog,
der hurtig endte ved Preussens og Englands
Mellemkomst, gav hans Modstandere Vind i
Sejlene, saa han — omend delvis med Urette
— maatte udstaa svære Angreb, og skønt han
en Tid vidste at knytte sig saa nær til
Kronprins Frederik, at denne endogsaa ægtede hans
Datter (1790), var hele Tidsaanden dog saa
stærkt imod ham (han var saaledes en
Modstander af Trykkefrihed), at han trak sig
tilbage til Luisenlund (ved Slesvig) og Gottorp.
Uden at deltage aktivt i de store
Verdensbegivenheder, der snart efter skulde drage
forbi, plejede han her sine litterære Interesser,
men det, som mest optog ham, var Guldmageri
og spiritistiske Fænomener, hvorved han ikke
sjælden kom i Kast med tvetydige Personer.
Sin Hustru mistede han 1831, 5 Aar før han
selv døde, næsten 92 Aar gl. Gennem en Datter,
Louise, blev han Bedstefader til Kong Christian
IX. (Litt.: Prins Karl selv er Forf. til
Mémoires sur le Campagne de 1788 en Suède [Kbhvn
1789; dansk Oversættelse ved Abrahamson s. A.]
og Mémoires de mon temps [udg. i Kbhvn som
Manuskript 1861; norsk Oversættelse ved C. J.
Anker, Kria 1893]; Chr. Blangstrup,
»Begivenhederne i Norden i Efteraaret 1788«
[Kbhvn 1889]; C. J. Anker, »Fra Prins K. af
H.’s Arkiv« [2 Bd, Kria 1893 og 1896]; Holm,
»Danmark-Norges Historie 1720—1814«, IV—VI
[Kbhvn 1902—09]; Bobé, »Lavaters Rejse til
Danmark i Sommeren 1793« [Kbhvn 1898]).
(C. F.). C. A. T.
Karl August (Christian August), se
augustenborgske Linie. S. 369.
Karl Frederik, Hertug af Holsten-Gottorp,
Søn af den gottorpske Hertug Frederik IV (d.
1702) og den sv. Prinsesse Hedevig Sofie, Karl
XII’s ældste Søster, blev f. i Sthlm 19. Apr.
1700 og døde i Holsten 18. Juni 1739. Sin
Opdragelse fik han i Sverige, hvor han som
nærmeste Tronarving havde sit stadige Ophold.
Efter Karl XII’s Død (1718) tilfaldt Kronen
imidlertid ikke K. F., men Kongens yngste Søster,
Ulrikke Eleonora, der var kommet ham i
Forkøbet og var blevet hyldet som Dronning,
inden han var naaet til Sthlm med Hæren paa
Tilbagetoget fra Norge. Han forlod nu Sverige,
og hans Forsøg paa ved Ruslands Hjælp at
vinde Kronen, hvortil han mente at have lovlig
Ret, maatte opgives efter Freden i Nystad
(1721). Forgæves var ogsaa hans Bestræbelser
for at faa den gottorpske Del af Slesvig tilbage,
indtil hans Giftermaal med Peter den Store’s
Datter Anna gav ham Vind i Sejlene, men
Peter’s Død 1725 og Katharina I’s 1727
tilintetgjorde hans Forhaabninger. Han tog nu med sin
Hustru (d. 1728) Ophold i Holsten, hvor han
maatte finde sig i at bo under meget smaa
Forhold (Statsindtægterne var alt i alt c. 800000
Kr), men haardnakket afslog han ethvert
Forligstilbud fra Danmarks Side. Han stolede paa,
at han engang med Tiden maatte komme i
Besiddelse af enten Sveriges ell. Ruslands
Krone, men Døden rev ham bort (1739), kort før
der virkelig vilde have aabnet sig Udsigter for
ham. (Litt.: C. Ph. Schmidt, »Herzog
Karl Friedrich« [»Schlesw. Holst. Lauenburg.
Provinzialberichte für das Jahr 1825«, Altona
s. A., S. 385 ff.]; E. Holm, »Danmark-Norges
Historie 1720—1814«, I—II [Kbhvn 1891—94]).
(C. F.). C. A. T.
Karl, sv. Konger. Ni af Sverige’s Konger har
baaret Navnet K.; den første af dem er K.
Sverkersson. At man i Nummer følgen har
faaet højere Tal og er kommen lige til K. XV,
beror derpaa, at Historieskriveren Johannes
Magni i sin Historia de omnibus Gothorum
Sveonumque regibus (1554) af patriotisk Iver
opdigtede en lang Rk. Fortidskonger, bl. hvilke
fandtes 6 K. I Tillid til Johannes Magni’s
Udsagn antog Gustaf I’s Søn K. som Konge Tallet
IX, og Nummerfølgen er senere fortsat (K.
Gustaf synes dog ikke nogen Sinde i sin Levetid
at være bleven benævnt K. X Gustaf). Efter
Foreningen mellem Sverige og Norge 1814 førte
Kongerne med Navnet K. samme Nummer i
Rækken i Norge som i Sverige; Stortingets
Konstitutionskomité ankede i sin Indstilling 1836
over denne Form for den norske Konges
Titulatur, men Anken blev udeladt i Tingets
Adresse af 24. Jan. 1837 ang. de unionelle Forhold,
og ved K. XV’s Tronbestigelse fattede den
norske Regering Beslutning om, at samme
Nummerfølge skulde anvendes.
A. S.
Karl Sverkersson, Søn af Kong
Sverker den Ældre, fulgte 1156 efter sin Fader. Det
er usikkert, over hvor stor en Del af Riget K. i de
første Aar har regeret, og hans Forhold til den
samtidige Kong Erik (den Hellige) er ogsaa
uklart. Først efter at have besejret den danske
Prins Magnus Henrikssøn, der havde overfaldet
og dræbt Erik, synes K. at have været det
samlede Riges Konge. Under K.’s Regering fik
Sverige 1164 egen Ærkebiskop med Sæde i Upsala.
K. var paa spændt Fod med Norge og myrdedes
1167 paa Visingsö af Erik den Hellige’s Søn
Knud, der efter ham blev Konge. K. var
formælet med Kristina, en Søsterdatter til
Valdemar den Store.
A. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
