Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karlfeldt, Erik Axel - Karli - Karlin - Karlin, Georg - Karlister - Karl Johans-förbundet - Karl Johansværn - Karl Jónsson - Karl-Magnus-Sagnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opl. 1918) vidner derom. Skønt han i
»Värdshuset«, »I Fridolins spår« o. fl. Digte viser, at
han ikke bar glemt Dalarne, og skønt han
endnu finder rammende Udtryk for
»Fattigmansverser«, og i »Häxorna« for Dalkullornes
Tankegang i ældre Tid, er Størsteparten af
denne hans senere Lyrik i Pagt med den
Patos, der talte gennem »Barmhertighetens
tempel« og »Om en tillbörlig vrede« i hans første
Samlinger; han giver ikke blot pragtfulde
Tidsdigte som »Vid sekelskiftet«, men tillige stærkt
personlige Tanker som »I Passionsveckan«,
»Träslottet«, »Sjukdom«; de sidste Aars
begivenhedsrige Tid har udviklet hans Form og
uddybet hans Følelser som i »Poeten till
sångmön« ell. selve Digtet »Till Bellona«. Foruden
de fem Digtsamlinger med det særligt dallarske
og den personlige, mandige Tone er K. kun
optraadt med et Par Smaabøger »Vid Gustaf
Frödings bår« (1911), »Skalden Lucidor« (1914);
men hvor han skriver ell. taler, klinger hans
Stemme fuldt og stærkt og paa en Maade som
ingen anden i den sv. Litteratur.
O. Th.
Karli, et af de mest kendte Huletempler fra
den indiske Oldtid, ligger omtr. midtvejs
mellem Bombay og Punah nær Jernbanen. Som de
andre ind. Klippe- ell. Huletempler er det helt
hugget ud af Fjeldet. Det har ikke liden
Lighed med en oldkristelig Basilika. Man træder
først ind i en Art Forværelse, fra hvilket man
kommer ind i det egl. Tempelrum, der ved to
Rækker Søjler er delt paa langs i 3 Skibe, men
der er den Forskel fra de Kristnes Bygninger,
at Sideskibene — ell. hvad der svarer til dem
— er meget smalle. Søjlerne staar tæt ved
Væggene, saa at der egl. kun er ladet en smal
Gang tilbage imellem dem og Væggen. Paa hver
Side er der 16 Piller. Der, hvor de Kristne har
deres Alter, findes der i K. en Art Tope (Stupa)
med Relikvier. Længden af Templet er omtr.
40 m, Bredden og Højden omtr. 15 m. For
Belysningen er der sørget fortrinlig ved
Udhugninger i Klippen, som danner Loftet; de er
anbragte netop paa de rigtige Steder. Der er i
K. fundet et Par Indskrifter. Man antager i
Reglen, at K. hører til de ældste ind.
Huletempler. (Litt.: J. Fergusson, History of
Indian and Eastern Architecture, S. 116 ff.
[London 1876]).
V. S.
Karlin, d. s. s. Carolin.
Karlin, Georg, sv. Kulturhistoriker, født
23. Apr. 1859 i Skaane. 1879 blev han Student
i Lund og begyndte straks med Iver at samle
gl. Kulturminder fra Sydsverige. 1882 grundede
han i Lund »Kulturhistoriska museet för Södra
Sverige«, hvis Chef han siden har været fra
1893 med Titel af Intendent. Han forestaar
ligeledes fra 1886 den; med Museet forenede
Kunstsløjdsanstalt. Siden 1894 har han paa
»Kulturhistoriska Föreningen«’s Vegne udgivet
»Kulturhistoriska meddelanden«.
A. M. D.
Karlister, sp. Partinavn for Tilhængerne
af Kronprætendenterne Don Carlos siden 1833
og af det enevældige, klerikale Kongedømme,
hvis Bærere disse har været. K. brugtes ogsaa
i 1830’erne om Tilhængerne af den fordrevne
Kong Karl X af Frankrig, der senere kaldtes
Legitimister.
E. E.
Karl Johans-förbundet, stiftet i Upsala
1848 af »Juvenalen« Israel Hwasser, udgiver for
sine Medlemmer »Handlingar«, der indeholder
Bidrag til Karl Johan’s Historie. Fra 1858 findes
en norsk Afdeling deraf, stiftet af P. A. Munch.
A. M. D.
Karl Johansværn, den norske Marines
Hovedstation, se Horten.
Karl Jónsson [’jo^u.nså.n], isl. hist. Forf.,
d. 1213. Om K. J.’s Liv vides ku-, at han første
Gang var Abbed i Tingöre Kloster 1160—81;
1185—89(?) opholdt han sig i Norge, hvor han særlig
sluttede sig til Kong Sverre. Efter at være
vendt tilbage til Island blev K. J. atter Abbed
i samme Kloster; sit Embede nedlagde han,
vistnok p. Gr. a. Alderdom, 1207. K. J. maa
have haft Ry for Lærdom og Dygtighed. Da
han var i Norge, forfattede han, maaske paa
Opfordring af Sverre, den første Del af denne
Konges Saga »Sverrissaga«, der gaar fra c.
1177 til c. 1184. Det hedder, at denne Del blev
ført i Pennen efter Sverre’s eget Diktat; i
hvert Fald har han vistnok bestemt, hvad der
skulde skrives. Skildringen af Kongens Færd
og Kampe er overmaade detailleret, men ikke
desto mindre frisk og fornøjelig og uden Tvivl
i det væsentlige korrekt. Særlig tiltalende er
Sverre’s berømte Taler, der vidner om hans
bedste Egenskaber, Lune, Vid og Veltalenhed.
Efter Sverre’s Død er Resten af Sagaen
skrevet, vistnok af K. selv, efter mundtlige
Meddelelser; denne Del er langt mere kortfattet. Der
dvæles i det hele mere ved de ydre
Begivenheder, mindre ved de Stridigheder, Sverre
havde med Gejstligheden, og, hvad der er
beklageligt, mindst ved den begavede Konges
Statsmandsvirksomhed. Ikke desto mindre er
Sagaen et overmaade vigtigt Kildeskrift. Den
findes i fl. Haandskrifter og findes udgivet i
»Fornmannasögur«, VIII, Codex Frisianus,
Eirspennill, »Flatö-Bogen«. (Litt.: K.
Maurer, »Über die Ausdrücke«, Anm. 10; F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. litt. hist.«, II; H.
Koht, »Norsk historieskrivning« i Edda« I, og
F. Jónsson, »Sverrissaga« i Arkiv 36).
F. J.
Karl-Magnus-Sagnene. Om
Frankerkongen Karl den Store og hans Kæmper dannede
der sig i den nærmeste Eftertid dels en
Mængde mere ell. mindre eventyrlige Fortællinger
(til Dels bevarede i en St-Gallen-Munks
Levnedsskildring af ham), dels fortællende Kvad.
Saadanne fr. Kvad nævnes allerede i 10. Aarh.,
og fra 11. til 14. Aarh. foreligger der en stor
Mængde store Heltesange (Chansons de Geste)
dels om K. og hans Nærmeste (Geste du roi,
»Kongens Sagnkreds«), dels om hans tro
Vasallers Hedningkampe (Geste de Guillaume),
dels om de Oprørske (Geste de Doon de
Mayence). Det ældste og berømteste af disse Kvad
er »Rolands-Kvadet« (om Nederlaget i
Ronceval); en anden af de ældste Fremstillinger
er den fantastiske Krønike fra omtr. Aar 1100,
der udgives for at være forfattet af
Ærkebiskop Turpin. I 12. og 13. Aarh. spredtes
denne fr. Ridderdigtning ud over Europa; i Norge
blev en Række af fr. Digte sammenarbejdede
til en stor Prosaroman, »Karlamagnus Saga«;
denne blev i 15. Aarh. overført gennem Svensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
