Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Ludwig Johann (Ærkehertug af Østerrig) - Karl Ludwig (Ærkehertug af Østerrig) - Karlberg - Karl den XIII's Orden - Karlebotten - Karleby - Karlfeldt, Erik Axel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besatte München, men angrebes og sloges af
Davout ved Eggmühl og led senere betydelige
Tab ved Lannes’ Storm paa Regensburg. Svagt
forfulgt trak han sig tilbage til Böhmen,
forenede sig med Hiller ved Stockerau og søgte
forgæves at hindre Napoleon’s Overgang over
Donau, sejrede vel ved Aspern og Esslingen,
men sloges afgørende ved Wagram. Da
Kejseren misbilligede hans Forhold under
Forhandlingerne med Napoleon, nedlagde han sin Post
som Generalissimus og optraadte ikke senere
paa Valpladsen, om end han 1815 en kort Tid
var Guvernør i Mainz. K. er en af den nyere
Tids største Feltherrer og ansaas for
Napoleon’s betydeligste Modstander. Han har
skrevet »Grundsätze der Strategie, erläutert durch
die Darstellung des Feldzugs von 1796 in
Deutschland« (Wien 1814), Geschichte des
Feldzugs von 1799 in Deutschland und in der
Schweiz« (Wien 1819). (Litt.: Duller,
»Erzherzog K.« [Wien 1844—45];
Schneidawind, »Das Buch vom Erzherzog K.« [Leipzig
1860]; Thielen, »Erzherzog K. von
Oesterreich« [1858]; Zeissberg, »Aus der
Jugendzeit des Erzherzog K.« [Wien 1883]).
(B. P. B.). O. M.
Karl Ludwig, Ærkehertug af
Østerrig (1838—96), yngre Broder til Kejser Frants
Josef. Han tog ingen som helst Del i Rigets
Styrelse, men regnedes for at være meget ivrig
Katolik. Han var gift 3 Gange: 1) 1856 med
Margrete (1840—58), Datter af Kong Johan
Nepomuk af Sachsen, 2) 1862 med Annunciada
(1843—71), Datter af Kong Ferdinand II af
begge Sicilier, og 3) 1873 med Maria Theresia
(f. 1855), Datter af den portugisiske
Prætendent Dom Miguel. Hans Søn af andet
Ægteskab, Frants Ferdinand (f. 1863), var 1889—1914
Tronfølger til Østerrig-Ungarn, og dennes
Brodersøn Karl, f. 1887, blev 1916 Kejser af
Østerrig-Ungarn indtil Novbr 1918.
E. E.
Karlberg [’ka.r£bærj], kgl. Slot, ligger ved
en Fjord af Mälaren lige Nordvest for Sthlm.
Efter at Kronen havde inddraget det, beboedes
det af Karl XI. Slottet anlagdes 1639 af
Rigsadmiral, Friherre Karl Karlsson Gyllenhjelm.
Det bestaar af en ældre Mellembygning med
to langstrakte Fløje, som Gustav III lod tilføje.
Bag Slottet ligger en vidt udstrakt Park. 1792
henlagdes det nyoprettede Krigsakademi til K.;
det fortsættes endnu under Navnet
»Krigsskolan«.
A. M. D.
Karl den XIII’s Orden, sv. Ridderorden,
stiftet 27. Maj 1811, har sit eget, af de andre
sv. Ridderordener uafhængige Kapitel og
bortgives kun til højtstaaende Frimurere. Den kan
saaledes siges at være et Led af
Frimurerinstitutionen. Antallet af Riddere af denne Orden
er indskrænket til 27 verdslige og 3 gejstlige.
Et lgn. Udmærkelsestegn, et rødt Kors, findes
ogsaa i det danske Frimureri, men da det
bortgives af Ordenens Styrer, ikke som i Sverige
af Statens Overhoved, har det kun Bet. i
Frimurerkredse og bæres aldrig uden for
Ordenshuset. Begge bortgives kun til højtstaaende
Mænd inden for Frimureriet, særlig til Ordenens
Styrere.
V. S.
Karlebotten, et Fiskerleje ved den indre
søndre Bugt af Varangerfjorden, Finmark Fylke.
Her var før Markedsplads.
M. H.
Karleby, 1) Gamla K. (finsk Kokkola), By
i Østerbotten, Vasa Len, ved den bottniske Bugt
med (1916) 4228 Indb., hvoraf Flertallet er
svensktalende. Ved Jernbane staar Byen i
Forbindelse med sin Udhavn Yxpila, der har en
Dybde af 5 m. Hovednæringsvejene er Handel
og Søfart; de vigtigste Eksportvarer er Smør
og Trævarer. Der findes et finsk Lyceum. Gl. K.
er anlagt 1620. 2) Nya K., Nykarleby
(finsk Uusikaarlepyy), By i samme Landskab og
Len som Gamla K., ligger ved Lappoelv 4 km
fra dennes Udløb i Havet. Ved Elvens Munding
ligger Byens Havn, Skibsværft (paa Djupstens
Holmen) og Oplagsplads for Tjære og Tømmer,
som udføres over Nya K. Der findes i Byen et
sv. Lærerseminarium. (1916) 1290 Indb.,
svensktalende. Nya K. er anlagt af Gustav II Adolf
1617 og fik Stadrettigheder 1620.
G. Ht.
Karlfeldt [’ka.rlfælt], Erik Axel, sv.
Digter, f. 20. Juli 1864 i Folkärna i Dalarne, gik i
Vesterås Skole, blev Student 1885, Kand. 1892 og
Licentiat 1898, hvorefter han gik over i praktisk
Biblioteksvirksomhed, 1905 ansattes han som
Fagkyndig i Engelsk ved Nobelinstituttet. 1904
var han blevet indvalgt i Svenska Akademien,
og 1907 udnævntes han til dettes Sekretær.
K. stammede fra en gl Bondeslægt, og fra hans
første Digte i 80’ernes Tidsskrifter mærkes det,
hvor dybt hans Sind er rodfæstet i Hjemegnens
Forestillinger og Natur. 1895 udsendte han den
første Samling »Vildmarks- och kärleksvisor«
(6. Opl. 1917), derefter fulgte »Fridolins Visor«
(1898) og »Fridolins lustgård och Dalmålningar
på rim« (1901). Set under eet vidner disse tre
Saml. om, hvilken god Iagttager, K. er, og hvilke
dybe Indtryk han har modtaget af Naturen og
af Livet i Dalarne; men med størst
Overlegenhed tumler han sit Stof, naar han har lagt
Tanker og Følelser i Munden paa den muntre,
stolte og djærve Dalkarl Fridolin, der ved sin
første Indtræden i Litteraturen straks blev
modtaget som en ægte sv. Type, og som ved
sine Digte og ikke mindst med sine
Versbilleder, f. Eks. i »Jone havsfärd«, »Elie
himmelsfärd«, »Jungfru Maria« og »Yttersta domen«
forener Humor, Finhed og Storladenhed. Fra
gl. Bøger og af Folkemunde har K. tilegnet sig
en knap Stil, og dette djærve folkelige eller
patosfyldte Ordforraad følger ham ogsaa i de
bedste af hans andre Digte. Allerede ved de
nævnte første Digtsamlinger naaede han at
blive nævnt som den svenske Lyriks ypperste
Repræsentant ved Siden af Fröding; var
Fröding større som Menneskeskildrer og som
Naturbegavelse, saa var K. ham jævnbyrdig i
Form, men overlegen i Skildring af
Landskabets Skønhed og vekslende Aarstider, af
Hjemstavnens Skikke og de Bondelivsskæbner, som
udfolder sig i Trofasthed mod det overleverede.
Men efterhaanden er K. for den store
Almenhed ikke alene blevet staaende som Dalarnes
og Fridolin’s Digter, men tillige som Tolker af
sit eget Bevidsthedsindhold. »Flora og Pomona«
(1906, 3. Udg. 1918), de bibliofilt udgivne
»Dikter« (1916), der indeholder nogle Digte, som
senere optryktes i »Flora og Bellona« (1916, 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
