Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karlskrona - Karlskrona Len - Karls-Orden - Karlsruhe - Karlsson, Karl Henrik - Karlstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Admiralitetskirken. Bl. de offentlige Bygninger
fremhæves Kungshuset, Residens for
Kommandanten, og Raadhuset. Midt i Byen ligger
Stortorget med en Bronzestatue af Karl XI. S. herfor,
nær Havnen, findes den smukke Park
Admiralitetstorget, og i den nordlige Del af Byen, nær
Jernbanestationen, ligger Hoglands Park med
Marmorstatue af Karl XIII. Størst Interesse
har dog Orlogsværftet med dets Dokker,
Forraadshuse, Værksteder og Indretninger til
Flaadens Brug. Orlogshavnen anses for at være en
af de bedste i Europa. Foruden fl. af Flaadens
Undervisningsanstalter har K. en højere
Læreanstalt. 1918 havde K. 46 Fabrikker med en
sammenlagt Produktionsværdi af 15522619 Kr.
Bl. disse har Galvaniseringsfabrikken og
Skibsbyggerierne størst Produktionsværdi. Desuden
findes en Hattefabrik, en Tobaksfabrik, et
Uldspinderi og et Væveri. Antallet af indgaaede
og udgaaede Skibe i K.’s Havn var s. A. 930
med 165181 t, deraf 215 med 44124 t i
udenrigsk Fart. Ved Jernbanerne K.—Växiö,
Mellemste Blekinge og Østre Blekinge Bane staar
K. i Forbindelse med Växiö, Kristiansstad og
Kalmar. K. hører til Sveriges yngre Byer.
Stedet, paa hvilket K. ligger, blev 1680 udset til
den sv. Flaades Station af Karl XI. Borgerne i
Ronneby opfordredes til at flytte til K.
Befæstningsarbejderne blev ledede af Erik Dahlberg,
som opførte Kungsholmsfæstningen paa
Tjurkön og Drottningskär’s Kastel paa Aspön paa
begge Sider af det store Indløb. Nu er
Forsvaret ordnet saaledes, at der mellem de Øer,
der omgiver Byens Red, strækker sig en Kæde
af stærke Stenforsænkninger med kun to
Indsejlingsløb, et mindre mod V., forsvaret af
Skansen paa Hästholmen, og et større mod S.,
beskyttet af Kungsholms stærke Fæstning.
Drottningskär er sløjfet som Fæstningsværk. Mod
Landsiden beskyttes K. af en bred, vaad Grav
tværs over Vämö samt Fæstningen Oskarsvärn.
G. Ht.
Karlskrona Len [karls’kro.na-], se
Blekinge.
Karls-Orden. 1) Karl III’s Orden, sp.,
19. Septbr 1771 af Karl III til Ære for den
ubesmittede Undfangelse stiftet Orden for Civile og
Militære, delt, efter Dekret af 1847, i 4 Klasser:
Storkors, Kommandører af (Komturer) 1. og 2.
Grad samt Riddere. Ordenstegn: ottekantet,
gyldent blaatemailleret Kors med hvide Rande
og Guldliljer mellem Armene; paa Aversens
ovale Midtskjold ses Madonna paa Maaneseglet;
Ordenen hænger i en gylden Laurbærkrans og
bæres i blaat Baand. 2) Karl XIII’s Orden
(s. d.).
Karlsruhe [-’ru.ə], Hoved- og Residensstad
i Republikken (tidligere Storhertugdømmet)
Baden samt Hovedstad i Distriktet og Kredsen K.,
ligger i Rhin-Dalen 8 km Ø. f. Rhinen, 115 m o.
H., Knudepunkt paa Jernbanelinien
Mannheim—Konstanz. (1910) 134411 Indb., hvoraf Halvdelen
Protestanter. Den ældre, af Markgrev Karl
Vilhelm af Baden-Durlach 1715 anlagte Stad er
bygget i Form af en Vifte, idet Gaderne
straaleformet løber ud fra Slottet. I den ydre Stad,
der navnlig efter 1870 har udviklet sig til en
anselig Størrelse, er Vifteformen dog opgivet.
Slottet er bygget i gl fr. Stil (1751—76) og har
et ottekantet Taarn (Bleiturm), hvorfra der er
prægtig Udsigt over Byen og Omegnen. Omkr.
Slottet ligger Regeringskontorerne i en
Halvcirkel. Slotspladsen med Schwanthalers Statue
af Storhertug Karl Frederik og Torvet
(Marktplatz) med en Statue af Storhertug Ludvig er
de vigtigste offentlige Pladser. Den brede
Kaiserstrasse, der løber Ø.-V., har fl. af de offentl.
Bygninger, deriblandt Posthuset og Arsenalet.
Bl. de andre offentlige Bygninger fremhæves
Raadhuset, Stænderhuset. Museet
(naturhistoriske, arkæologiske og etnografiske Samlinger
samt et Bibliotek) og Kunstgaleriet. Byen har
6 protestantiske og 4 rom.-kat. Kirker. Den
evang. Stadkirke er Begravelsesplads for
Markgreverne af Baden. K. er Sædet for Badens
Regeringsmyndigheder og vigtigste Domstole,
en Filial af den tyske Rigsbank o. fl. a. Banker
samt et Handelskammer. Den tekn. Højskole
(Fredericiana) er grundet 1825 som den første
i sin Slags i det tyske Rige; den omfatter 7
Afdelinger (Matematik, Arkitektur,
Ingeniørvæsen, Maskinvæsen, Elektroteknik, Kemi og
Forstvæsen) og har 108 Professorer og
Docenter. Endvidere findes i K. et Kunstakademi, en
Malerindeskole, en Kunstindustriskole, et
Musikkonservatorium, Gymnasium, Pigegymnasium,
Realgymnasium, Overrealskole, Lærer- og
Lærerindeseminarium, Teater, Hospital og
Vajsenhus. K. var indtil efter Verdenskrigen
Hovedkvarter for 14. tyske Armékorps. Industrien har
været i stærk Vækst siden 1870; den omfatter
Tobak, Maskiner, Læder, Kemikalier, Papir, Øl,
Parfume m. m. Der findes store
Jernbaneværksteder og fabrikeres Lokomotiver. Byen er
omgivet af smukke Parker, Maxau ved Rhinen er
K.’s Flodhavn og forbunden med K. ved en
1901 fuldført Kanal.
G. Ht.
Karlsson, Karl Henrik, sv. Historiker,
f. paa Råby i Vestmanlands Len 12. Novbr 1856,
d. i Sthlm 24. Maj 1909. K. studerede Filologi
med Historie som Hovedfag og blev Kandidat
1880, Licentiat 1889 og Doktor 1890. Hans
Doktorafhandling om »Konungens domsrätt under
medeltiden« skaffede ham desuden den
Geijer’ske Prisbelønning. 1885 begyndte han at arbejde
i det kgl. Bibliotek i Sthlm, og her blev han
Amanuensis 1894; fra 1888 var han tillige
sysselsat i Riksarkivet. 1894 bosatte han sig for en
Aarrække i Rom for at studere i de vatikanske
Arkiver, af hvis rige Skatte han fremdrog
mange værdifulde Bidrag til sit Fædrelands og
Nordens Historie i Middelalderen. De fleste af hans
Afhandlinger herom er offentliggjorte i sv.
»Hist. Tidsikr.«:. Stor Grundighed har han viet
Forarbejderne til et sv. Diplomatarium,
omfattende Middelalderen. Uden Modsigelse var han
i sin Tid den mest fremragende Kender af den
sv. Middelalders Genealogi.
(K. V. H.). A. S.
Karlstad [karl’sta.d], By i Värmland i
Sverige, ved Klarelvens Udløb i Vänern. (1920)
18922 Indb. Efter Branden 1865 er K. en
regelmæssig anlagt By med meget brede Gader.
Hovedgaderne er i hele deres Længde
beplantede. Domkirken, Raadhuset og Gymnasiet
(Almänna läroverket) er de vigtigste
offentlige Bygninger. Den nordvestlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
