Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karlstad - Karlstads Len - Karlstadt - Karlstadt, Andreas - Karlstein - Karlsten - Karlsvognen - Karlsöy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stambane, som i K. har en af sine
Hovedstationer, har fremmet Byens Udvikling. En
smalsporet Bane fører til Munkfors. Af
Fabrikker var der 1918 47 med samlet
Produktionsværdi af 27588061 Kr. Betydeligst bl. disse
var de to Savværker, de to mek. Værksteder,
de to Trikotage- og Strømpefabrikker og to
Tobaksfabrikker. Antallet af indgaaede og
udgaaede Skibe i K.’s Havn var s. A. 2698 med
259624 t, deraf 107 med 11901 t i udenrigsk Fart.
Eksporten er hovedsagelig Jern- og Trævarer.
K. er Sæde for Landshøvding og Biskop, har
en højere Skole og Uddannelsesanstalter for
Folkeskolelærere og Smaaskolelærerinder samt
en Idiotanstalt. Det Sted, hvor K. nu ligger,
hed i Middelalderen Thingvalla og var
Tingsted. Der holdtes ogsaa det store Marked, som
kaldes Persmessen, og som finder Sted endnu.
Stedet gjordes til By 1584 af Hertug Karl (Karl
IX) og fik Navn efter ham. I K. underhandlede
sv. og norske Befuldmægtigede om Unionens
Opløsning 31. Aug.—23. Septbr 1905 (smlg.
Norge »Historie«).
G. Ht.
Karlstads Len [karl’stad-], se Värmland.
Karlstadt [’karl∫tat] (kroatisk: Karlovac,
ung.: Károly város), By og gl Fæstning i det
nordlige Jugoslavien, i det tidligere ung. Komitat
Agram i Kroatien, ligger ved den her sejlbare
Kulpa og ved Jernbanelinien
Zakany—Agram—Fiume, har c. 8000 Indb., et
Franciskanerkloster, fl. højere Skoler og Handel med Vin,
Spirituosa og Korn.
G. Ht.
Karlstadt [’karl∫tat] (egl. Bodanstein),
Andreas, tysk Reformator, f. i Karlstadt i
Franken c. 1480, d. 24. Decbr 1541 i Basel.
K. blev 1505 kaldet til Univ. i Wittenberg, fik
1508 tillige praktisk kirkelig Virksomhed, blev
1510 Dr. theol., og vandt Berømmelse som lærd
skolastisk Teolog af thomistisk Retning. 1517
kom han under stærk Paavirkning af Luther
og indlod sig i Disputats med Luther’s
Modstander Eck i Leipzig 1519 om den fri Villie,
men kom ikke videre heldig fra det og blev
desuden stillet i Skygge af Luther’s
imponerende Personlighed. 1520 blev han lyst i Band
sammen med Luther. S. A. udsendte han to
betydningsfulde Skr, De Canonicis Scripturis,
hvori han hævder Skriftprincippet, men
samtidig deler de bibelske Skr i forsk. Grupper m.
H. t. Autoritet, og »Von päpstlicher Heiligkeit«,
som bryder med Pavekirken og i stærke
Udtryk opfordrer til Kamp mod denne Kirkes
Mænd. 1521 indbød Christian II K. til Danmark,
og K. modtog Indbydelsen med Glæde, men
forlod Kbhvn efter nogle faa Ugers Forløb,
vistnok fordi han følte sig utryg. Han vendte
tilbage til Wittenberg og begyndte her, medens
Luther sad paa Wartburg, en voldsom Kamp
mod Cølibat, Munkevæsen, kat. Messe og
Billeder i Kirkerne. 1522 giftede han sig. K.’s
voldsomme og hensynsløse Kirkerensning vakte
Uro og Tumulter, og da Luther ved sin
Tilbagekomst gjorde Ende herpaa, opgav K. en
Stund sin akademiske Virksomhed og blev
Landmand, men snart ked heraf begyndte han
igen sit Billedstormen i Orlamünde og
erklærede sig nu ogsaa mod Luther’s Nadverlære.
Forvist af Kurfyrst Frederik den Vise
flakkede han ustadig omkr., blev beskyldt for
Deltagelse i Bondekrigen, og da han herved kom
i alvorlig Fare, søgte han atter 1525 Tilflugt
hos Luther. Denne skaffede ham ogsaa et
fredeligt Asyl i Kemberg, men da han 1528 paa
ny begyndte at agitere mod Luther, blev han
atter forvist og kom efter langvarig Omflakken
omsider til Ro i Schweiz, hvor han 1534 blev
Præst og Prof. i Basel. Her endte hans
stormfulde Liv med en stille og fredelig Virksomhed,
der vandt ham alm. Agtelse. Han skrev talrige
Skr dels i æstetisk-mystisk, dels i
polemiskreformatorisk Interesse. (Litt.: H. Barge,
»A. B. v. K.« [1905]; Karl Müller, »Luther
und K.« [1907]; J. Oskar Andersen,
»Overfor Kirkebruddet« [1917]).
A. Th. J.
Karlstein [’karl∫ta^in], tschk. Karlův Týn,
bekendt Slot i Böhmen 22 km SV. f. Prag paa
en 72 m høj Kalkklippe ved Beraun og
Jernbanelinien Prag—Furth, blev opført 1348—65 af
Kejser Karl IV ved Bygmesteren Matthias fra
Arras til Opbevaring af Rigsklenodierne og
Statsarkivet. 1888—97 blev Borgen restaureret.
Paa Toppen af Klippen findes det 37 m høje,
firkantede Taarn, i hvis 3. Stokværk findes det
prægtige Korskapel, rigt udstyret med Malerier,
Guld og Ædelstene, hvor Rigsklenodierne
opbevaredes. Maria Theresia overlod Borgen til
den adelige Damestiftelse i Prag, hvem den
endnu tilhører.
G. Ht.
Karlsten [karl’ste.n], Fæstning i Sverige,
beliggende paa samme Ø som Byen Marstrand i
Bohus Lens Skærgaard, anlagdes antagelig
allerede c. 1500. De gl. Forsvarsværker er endnu i
det væsentlige bevarede, men ganske forældede
og uden Bet. K. blev 1677 erobret af Danskerne
under Gyldenløve, 1719 af Tordenskjold.
Sch. P.
Karlsvognen, se Bjørnen.
Karlsöy, Herred, Senjen og Tromsø
Sorenskriveri, Troms Fylke, (1920) 2274 Indb.,
bestaar af den nordre Del af den paa
Fastlandet mellem Ulfsfjord og Lyngenfjord
udstikkende Halvø samt Dele af de V. f. liggende
store Øer Reinøy, Ringvassøy og Vannøy
foruden en Del mindre Øer, af hvilke K., Skorøy
og Fugløy er de største. Forlandet er lavt og
Kysten forholdsvis godt bebygget baade ved
Nordlenangs- og Sydlenangsvaagene samt
særlig ved Ulfsfjorden. Fjeldmassen hæver sig i
Jægervastind til 1690 m. Over den brede
Ulfsfjord ligger Reinøyen, hvis største
nordlige Del hører under K.; denne Del er den
laveste og frugtbareste, Fjeldene er højest i
den sydlige Del. N. f. Reinøy ligger den lille,
lave K., højeste Punkt Karlsøyhaugen
(140 m), med Kirken og et stort gl.
Handelssted. Yderst mod N. stikker Fugløy med sine
næsten lodrette Sider op af Nordishavet. Den er
temmelig liden og højst utilgængelig, den her
drevne betydelige Fangst i Fuglebjergene derfor
yderst besværlig. Kun paa eet St. i en liden
Bugt, Gamvik, er der fast Bopæl; over denne
hæver sig Øens højeste Punkt Fugløyskagen
(702 m), der er et kendt Sømærke. K.’s
Beboere ernærer sig væsentlig ved Fiskeri, Korn
kan ikke dyrkes, Kartofler derimod paa
enkelte Steder. Havnegangene er gode,, men
utilstrækkelige. Torvmyrer er af Betydning; der er
adskilligt Vildt, især Ryper. Kreaturerne maa
om Vinteren i stor Udstrækning fodres med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
