Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karnul - Karnuter - karnøfle - Karo - Karobin - Karobtræ - Karolin - Karoline (et Slags Billardspil) - Karoline (Dronning af Storbritannien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af to Bjergkæder, af hvilke den østlige,
Yellamalai, naar en Højde af 600 m, den vestlige,
Nilamalai, 1000 m. Bjergene har udstrakte
Skove, især er de rige paa Teaktræ. Mellem
Bjergkæderne strækker sig en Dal med dyb og
frugtbar Muldjord. Den vestlige Del af Landet er,
som den øvrige Del af Højlandet i det indre
Dekan, tør og temmelig ufrugtbar. Tigere og
Slanger er alm. Befolkningen hører til
Telegu-Folket, i Nilamalai lever, den uciviliserede
Stamme Tchentchu. Der dyrkes Ris, Hvede,
Hirse, Bomuld, Tobak og Indigo. Af
Bjergværksprodukter udvindes noget Jern, medens
Diamantlejerne er udtømte.
M. V.
Karnuter (lat. Carnutes), gallisk
Folkestamme i Oldtiden, der boede imellem Floderne
Seine og Loire. Deres betydeligste Byer var
Autricum (Chartres) og Cenabum (Orléans).
De spillede en ikke ringe Rolle under Cæsar’s
galliske Krig.
H. H. R.
karnøfle (nedertysk;, spille Karnøffel,
et i 15. og 16. Aarh. yndet Kortspil af
politisk-satirisk Bet. og kaldet saa efter Hovedkortet,
Karnøffel, der fremstillede en Kardinal (efter
andre en Landsknægt); puffe, slaa,
gennemprygle; smlg. Udtrykket i H. C. Andersen’s
»Den grimme Ælling«: »han skal nøfles«.
G. K-n.
Karo, Navn paa de jap. Daimioers fornemste
Embedsmand, »Marsken«, under
Tokugavastyret.
F. de F.
Karobin, et lidet undersøgt Alkaloid, der
findes i Karobablade, de tørrede Blade af
visse tropiske Bignoniaceer.
R. K.
Karobtræ, se Ceratonia.
Karolin, 1) Benævnelse (efter Karl XII’s
Tid) paa Karl XII’s Krigere. 2) Benævnelse paa
sv. Mønter. Paa forsk. Tidspunkter er der
blevet præget Mønter af forsk. Værdi af
Navnet K. Sidste Gang, K. begyndte at præges, var
1868. Den var dengang en Guldmønt af Værdi
svarende til den lat. Møntkonventions 10 frc.
Stykke. K. var kun lidet i Brug, og en Plan
om at gøre den til Hovedmønt — den skulde
deles i 10 Mark — vandt ikke Rigsdagens
Samtykke. Efter 1879 møntes K. ikke længere. De
tilbageværende K.’s Værdi er nu fastsat til
7 Kr. 20 Øre.
A. S.
Karoline, et Slags Billardspil (dansk ell.
russisk efter lidt forsk. Spilleregler), spilles
med 5 mellemstore »Baller«, hvoraf en er
Karolineballen, af to ell. tre Spillere (i sidste
Tilfælde er den ene »Konge« og spiller mod de
to andre). Med Spillerens Bal gælder det for
ham om at gøre de andre Baller, der tæller
forsk.; ved Karolineballen har det Bet., om
den gøres i et Midterhul ell. i et Hjørnehul.
Ofte gives særlige Points ved Karambolage,
samtidig med at Ballen gøres.
Carl Br.
Karoline, Dronning af Storbritannien, f. 17.
Maj 1768, Datter af Hertug Ferdinand af
Braunschweig, d. 7. Aug. 1821 i London. Efter et
forkuet og kedsommeligt Ungdomsliv ægtede
hun 1795 sin Fætter Georg, Prins af Wales
(senere Georg IV), men der var fra ingen af
Siderne nogen Tilbøjelighed; han ægtede hende
kun for at faa sin Gæld betalt og viste hende
fra første Færd aabent sin Ligegyldighed. 1796
fødte hun en Datter Charlotte, som 1816 blev
gift med Prins Leopold af Sachsen-Koburg
(senere Kong Leopold I), men døde n. A. Straks
efter Fødselen fjernede Prinsen sig fra hende,
da »Tilbøjelighed ikke lod sig fremtvinge«, og
fortsatte sit
vilde Liv, men
rettede dog
nærgaaende
Klager mod
hende, medens
Kong Georg
III og den
offentlige Mening
tog hende i
Forsvar.
Hendes uforsigtige
Optræden
fremkaldte
dog
Beskyldninger for
Ægteskabsbrud,
men en kgl.
Undersøgelseskommission,
som nedsattes
1806, frikendte hende. Da hendes Ægtefælle
1811 var blevet Regent, forværredes hendes
Stilling; hun fik kun sjældent Lov til at se sin
Datter, Klage til Underhuset hjalp ikke
(Brougham tog Ordet for hende 1813), og hun
havde 1814 den Krænkelse, at de fremmede
Fyrster, som kom til London, ikke aflagde hende
Besøg. Derefter fik hun Lov til at gennemrejse
Sydeuropa og Østerland 1814—16, ledsaget af
en ital. Eventyrer Bergami, hvem hun
efterhaanden ophøjede til Kammerherre og aabent
viste saa stor Velvillie, at der snart — og
vistnok med fuld Føje — opstod onde Rygter om
deres indbyrdes Forhold. Efter Rejsen bosatte
hun sig ved Como-Søen, medens hendes
hadefulde Ægtefælle 1818 sendte Spioner til Italien
for at efterspore hendes Færd og samle
Vidnesbyrd mod hende. Da Georg III var død
1820, fik hun Tilbud om forhøjet Aarpenge,
naar hun vilde give Afkald paa Dronningtitlen
og forblive paa Fastlandet. Men hun afslog
det og vendte 5. Juni hjem, hilset af
Folkemassen med Jubel, vistnok nærmest p. Gr. a.
Uvillien mod Kongens frihedsfjendske
Styrelse og eget forargelige Privatliv. En Maaned
efter indbragte Regeringen et Lovforslag om at
frakende hende hendes Rettigheder som
Dronning p. Gr. a. Ægteskabsbrud og fremkaldte
derved en lang Undersøgelse og et omfattende
Vidneforhør om hendes Liv i de senere Aar.
Brougham var hendes fornemste Forsvarer. 6.
Novbr 1820 erklærede et Flertal i Overhuset
(123 Stemmer imod 95) hende skyldig, men
ved en senere Afstemning var Overtallet kun
9 Stemmer, og Regeringen lod derfor Sagen
falde, medens man i London fejrede Kongens
Nederlag med 3 Afteners Illumination. Dog
nægtedes der hende Deltagelse i Kroningen,
ja paa selve Kroningsdagen 19. Juli 1821 vistes
hun med Magt bort fra Westminster-Abbediets
Dør. Denne Krænkelse kastede hende paa
Sygelejet og medførte hendes Død. Hendes
Jordefærd gennem City, tvært imod Kongens
 |
| Dronning Karoline. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
