Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartoffellæggere - Kartoffelmel - Kartoffeloptagere - Kartoffelsago - Kartoffelsirup - Kartoffelskimmel - Kartoffelskrællemaskine - Kartoffelstivelse - Kartoffelsvamp - Kartoffelsygdomme - Kartoffeltysker. - Kartograf - Kartografi - Kartogram - Kartomanti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inddeles i 2 Hovedtyper, nemlig 1) Gribe- ell.
Gaffellæggere, 2) Kop- ell. Elevatorlæggere.
Maskiner med Gribeapparat har
Beholderen delt, saa der findes et særligt
Læggerum, da Mekanismen vanskeligt kan arbejde i
store Kartoffelmæmgder. Systemet bruges nu
ikke meget. Regulering af Læggeafstand sker
ved at forandre Læggehjulets
Omdrejningshastighed ved Ombytning af Tandhjul.
Kop- ell. Elevatorsystemet er
simpelt. Det bestaar af en endeløs Rem ell. Kæde,
der er forsynet med Kopper og bevæges over 2
Hjul. Kopperne er æg- ell. halvkugleformede,
5—8 cm i Tværsnit. Størrelsen bør rette sig
efter Læggeknoldene. Det er heldigt, at
Kopperne er støbte og butkantede, da de
skarpkantede Kopper af Pladejern skærer enkelte
Knolde. Remmen ell. Kæden skal under den
opadgaaende Bevægelse styres i en lang Bane,
saa den gaar roligt uden at komme i
Svingninger. Naar Kædehjulet sidder direkte paa
Hjulakslen, kan Elevatorens Hastighed ikke
forandres; Regulering af Læggeafstand maa da
ske ved at ombytte Elevatorremmen med en
anden, der har fl. ell. færre Kopper, ell. ved
at forandre Antallet af Kopper paa
Elevatorkæden; sidstnævnte Metode er enkel, men giver
en noget grov Regulering. Det er heldigst, naar
Elevatorakslen gennem Tand- ell. Kædehjul
trækkes fra Færdselshjulet, saa man ved
Ombytning af Mellemhjul kan forandre
Elevatorens Hastighed og derved regulere
Læggeafstanden; dette er ogsaa Tilfældet med de
fleste Maskiner; men de lider alle af den Fejl,
at de ikke kan lægge saa tæt, som man i nogle
Tilfælde ønsker. Naar der køres roligt, og
Jorden ikke er for haard og knoldet, kan de fleste
Maskiner, der har Kopper af passende
Størrelse, lægge sorterede Knolde uden Spring. De
fleste Kopmaskiner vil derimod give en Del
Dobbeltlæigninger, navnlig af smaa og
usorterede Knolde.
A. C-n.
Kartoffelmel, et af Kartofler ved Afskalning
og Knusning fremstillet Mel, der bruges som
Næringsmiddel for Mennesker og Dyr, særlig
i Mellemeuropa. Betegnelsen K. er
efterhaanden fejlagtig gaaet over paa
Kartoffelstivelse, se Stivelse.
K. M.
Kartoffeloptagere tjener til at løfte
Kartoflerne, løsne dem fra Jord, Rod og Top samt
saavidt muligt lægge Knoldene frit oven paa
Jorden. Efter Bygning og Virkemaade kan K.
inddeles i flg. 3 Grupper: 1) Kartoffelplove ell.
plovlignende Redskaber, 2) Gaffel-, Kaste- ell.
Gravehjulsmaskiner (Udkastemaskiner), 3) Sigte-
ell. Elevatormaskiner.
1) De egl. Kartoffelplove har i St f.
Muldfjæl et stort, symmetrisk, trekantet Skære, der
bagtil bærer en Del skraat opadvendte Stænger
som en Ristplov. Ploven er uden Langjern.
Skæret gaar under Kartoffelkammen; Jord og
Knolde skydes tilbage over Risten, som lader
Jorden falde igennem, medens Kartoflerne glider
længere tilbage og falder ned bag ved Risten
2) K. efter Gaffel-, Kaste- ell.
Gravehjulssystemet er mest udbredte. K. hviler paa 2 c.
1 m høje Færdselshjul, hvorfra Bevægelsen
overføres til Kastehjulet, som roterer vinkelret
paa Køreretningen og splitter Kartoffelkammen,
som hæves op af et stort Skære, der kan
indstilles med forsk. Hældning. Knoldene slynges
ud til Siden i et 2—3 m bredt Bælte, som paa
nogle Maskiner begrænses ved en Rist, der
møder Knoldene. Arbejdshjulet bevæges 4—5
Gange saa hurtigt som Færdselshjulene.
Gaflerne er 50—65 cm lange. Periferihastigheden
er ved alm. Arbejdsgang 5—6 m pr Sek., saa
finskallede, tidlige Kartofler kan blive
beskadigede af Slaget. Kastehjulsmaskinerne er under
vanskelige Forhold de sikreste K., og de kan
under alm. Forhold trækkes af et Par kraftige
Heste. K. udnyttes bedst, naar der er fornødent
Mandskab (12—14 Personer) til Opsamling af
Knoldene umiddelbart efter Løsningen; der er
saa mindre Fare for, at de frilagte Kartofler
atter dækkes af den udkastede Jord.
3) Sigte- ell. Elevatorsystemet har fortil et
stort bredt Skære, der gaar ind under
Kartoffelkammen, som derefter skydes op paa en
endeløs, skraatstillet Stangrist, der bevæges fra
Færdselshjuiene; Jorden falder gennem Risten,
medens Knolde, Top o. l. transporteres videre
og falder ned i en smal Streng bag K. eller
føres til Siden af et Gitter. Knoldene er lette
at samle op, men Sigtemaskinerne er kun
anvendelige i tør, nogenlunde ren og let Jord; er
Kartoffeltoppen frisk, Jorden sammenhængende
og fyldt med Sener, stopper det i Maskinen,
som desuden bliver urimelig tung at trække.
Under saadanne Forhold er det kun
Kastehjulsmaskinerne, som nogenlunde klarer sig;
men er Toppen særlig svær og Jorden fugtig
og leret, svigter enhver Form af K.
A. C-n.
Kartoffelsago, se Sago.
Kartoffelsirup, Handelsbetegnelse for
Glykosesirup, der sædvanlig fremstilles af
Kartoffelstivelse. Den indeholder sædvanlig c. 40 %
Vand, c. 40 % Glykose og c. 20 % Dekstriner
og Isomaltose.
K. M.
Kartoffelskimmel, se Phytophthora.
Kartoffelskrællemaskine, se
Skrællemaskine.
Kartoffelstivelse, se Stivelse.
Kartoffelsvamp, se Phytophthora.
Kartoffelsygdomme, se
Phytophthora, Knoldforraadnelse (Kartoffelens)
og Sortbensyge.
Kartoffeltysker. Paa Alheden i Viborg Amt
bosatte sig 1760 en Del tyske Kolonister, der af
Regeringen var hvervede til at flytte hertil fra
Darmstadt og Pfalz; de gjorde sig navnlig
fortjente ved at indføre Kartoffelavlen paa Heden,
men Jyderne kaldte dem af denne Grund for
K.
G. K-n.
Kartograf (gr.), egl. Tegner at Landkort;
bruges dog ogsaa i udvidet Bet. om den, der
paa anden Maade beskæftiger sig med
Udarbejdelsen af Land- og Søkort, og er i Danmark
officiel Benævnelse for en Embedsstilling i
Generalstaben.
M. S.
Kartografi (gr.), Kunsten at tegne Landkort.
Kartogram (gr.), grafisk Fremstilling af
statistiske Forhold paa Landkort.
Kartomanti (gr.), Kunsten ved Kortlægning
at læse sig et Menneskes Skæbne til,
Kortspaadom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
