Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartoffel - Kartoffelbille - Kartoffeldansk - Kartoffelfuselolie - Kartoffellæggere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sygdomsfri Sorter med højere Stivelseindhold og
længere Voksetid, saasom Magnum Bonum, Prof. Jul.
Kühn (aflange), Richter’s Imperator, Champion
og Richter’s Ædelsten (runde). Til Foder- og
Fabrikationsbrug fordres Sorter med stor
Ydeevne, højt Stivelseindhold, god Modstandsevne
mod Sygdomme samt helst stor og ensartet
Knoldestørrelse, men navnlig saadanne, der
giver en stor Stivelsemængde pr. Arealenhed.
saadanne er f. Eks. Up to date, Blaa Kæmpe
(aflang, violet), Tyske Rigskansler (rund, rød),
Richter’s Imperator, Athene, Fyrst von Lippe
(runde, hvide). Disse, hvoraf fl. ogsaa er
brugelige Husholdningskartofler, giver 20000—30000 kg
pr. Hekt., har 18—24 % Stivelse og en
Voksetid af 5—6 Maaneder. K. kan formeres ved Frø;
men Knoldene herefter bliver i første Aar
meget smaa og er ikke konstante, hvorfor denne
Formeringsmaade sædvanlig kun anvendes ved
Tiltrækning af ny Sorter efter Krydsbefrugtning.
I Praksis formeres de sædvanlig ved Knolde,
sjældnere ved unge Skud. Knoldene skæres
stundom i fl. Stykker, men hvert Stykke maa, for at
kunne give en Plante, have mindst eet Øje. K.
trives bedst paa lette lermuldede ell. gode
sandmuldede Jorder og giver gode og sikre Afgrøder
selv paa meget lette Sandjorder, til hvis
værdifuldeste Kulturplanter K hører. Paa saadanne
Jorder dyrkes K. ofte afvekslende med Rug,
men der maa da, i hvert Fald i Nordeuropa,
dyrkes nogenlunde tidlige Kartoffelsorter, da
Rugen ellers vil blive saaet for sent. Jorden maa
bearbejdes omhygelig til K. og helst gødes med
Staldgødning; skal denne erstattes med
Kunstgødning, er det sikrest paa lette Jorder at
bruge baade Kvælstof, Fosforsyre og Kali. En
Kartoffelafgrøde paa 30000 kg pr. Hekt. optager
i Knoldene og Stænglerne tilsammen c. 120 kg
Kvælstof, 50 kg Fosforsyre og 190 kg Kali. De
lægges (i Danmark) i Løbet af April ell. først i
Maj i Rækker med sædvanlig 60—65 cm Afstand
og 25—30 cm mellem Planterne i Rækken; der
lægges efter Knoldesl ørreisen fra 2000—3500 kg
pr. Hekt. De lægges til en Dybde af 10, højest 15
cm. Naar Stænglerne har naaet en Højde af
15—20 cm, hyppes de (se Hypning). Saa
vidt muligt bliver de staaende i Jorden om
Efteraaret, indtil Toppen er henvisnet. De tages
da op og overvintres i Kule ell. Kælder. I
Danmark er det først i Løbet af 19. Aarh., at K.
er bleven alm. udbredt som Markafgrøde. Endnu
1861 var det med K. dyrkede Areal kun c. 30000
Hekt. modi c 54000 Hekt. 1896 og c. 80000 Hekt.
i 1921. I Norge dyrkes K. i stor Udstrækning
i alle jordbrugende Bygder i Landet, næsten
overalt hvor Mennesker bor; dens Nordgrænse i
Landet er 71° 7′ n. Br. (Gjesvær) og dens
Højdegrænse 811 m o. H. (Fjeldgaarden Halden i
Sunddalens Præstegæld, Romsdal). K. er det
norske Jordbrugs vigtigste Kulturplante, den
bruges til Føde for Mennesker og Dyr og i ikke
liden Udstrækning paa enkelte St. (især paa
Hedemarken) i industrielt Øjemed, til
Brændevinsbrænding og Stivelsefabrikation; Loven om
Tilvirkning af Brændevin af 1. Juli 1816 og det
dermed samimenhængende Forbud mod Indførsel
af Kornbrændevin bidrog meget til den alm.
Dyrkning af K. i Norge. Landets Produktion af
K. var 1919 c. 10 Mill. Dobbeltcentner, medens
Danmarks Kartoffelavl samtidig var 14 1/2 Mill.
Dobbeltcentner.
K. H-n.
Kartoffelbille (Coloradobille)
(Chrysomela, Boruphora decemlineata), hørende til
Bladbillernes Fam., en nær Slægtning af den
paa vore Pile og Popler optrædende C. populi,
er en 9—11 mm lang Bille af orangegul Farve
med sorte Tegninger; af Form ligner den
meget vore alm. Bladbiller hørende til Slægten
Chrysomela. Larven mere ell. mindre rød med
sorte Tegninger, Puppen gulrød med en sort
Tarm paa sidste Kropring, Æggene aflange,
gule som en Æggeblomme. K. levede opr. paa
en vild nordamerikansk Natskyggeart og
kastede sig da ret pludselig over de vidtstrakte
Kartoffelmarker; senere hen overførtes den
med Skibsfarten til Europa, hvor den i Slutn.
af 1870’erne gjorde en Del Skade, men hvor
den nu atter synes at være udryddet. Hunnen
lægger 500—1000 Æg i smaa Pakker paa 15—80
Stkr paa Kartoffelbladene, og Larverne giver
sig straks til at æde af disse. I Løbet af kort
Tid kan Planten afløves ganske og bliver ude
af Stand til, idet Assimilationsorganerne
berøves den, at drive Knoldene frem; kort Tid
efter gaar Planten ud. Forpupningen foregaar
i Jorden. K. optraadte første Gang ødelæggende
i Klippebjergene, særlig i Colorado, c. 1860 og
naaede stadig vandrende Ø. paa i Løbet af c.
15 Aar det atlantiske Ocean, hvorpaa den 1877
naaede Europa. Her optraadte den særlig om
Köln og om Schildau (Sachsen). 10 Aar senere
viste den sig i Nærheden af Torgau og er
senere ikke funden. Medens man i Nordamerika
var ude af Stand til at standse Billen
paa dens Ødelæggelsestogt, fik man, takket
være de overordentlig energiske
Foranstaltninger fra den preuss. Stats Side, Bugt med
denne lille Skabning, der rimeligvis let kunde
være bleven en Landeplage for alle Dele af
den gl. Verden, hvor Kartoffelen var alm.
dyrket. De befængte Marker blev omgivne med en
gravet Grøft, og Grøftens Sider besmurte med
Benzol, alle Markens overjordiske Dele
afskaarne og brændte og Marken gennemgravet og
renset for Larver og Pupper. Samtidig udstedtes
der Bekendtgørelser om, at enhver under Straf
var forpligtet til at melde til Øvrigheden,
saafremt han nogensteds sporede K.
C. W.-L.
 |
| Kartoffelbille. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
