Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaserne - Kasernearrest - Kaserneskib - Kashan - Kashgar - Kashmir (britisk Vasalstat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troppernes taktiske Inddeling maa lægges til
Grund for Lokalernes Gruppering, men i øvrigt
gør der sig mange forsk. Synspunkter gældende
i de enkelte Lande.
I Danmark er Underafdelingen
(Kompagniet, Eskadronen, Batteriet) valgt til Enhed for
Fordelingen og indkvarteres helst saaledes, at
hver Underafdeling saa vidt mulig faar sine
egne Lokaler med egen Adgang til disse.
For hver Underafdeling vil K. i Alm. indeholde
Belægningsstuer, der er lyse og luftige,
c. 3,5 m høje, hvor hver Mand har sin
egen Seng og eget Skab, og hvor Belægningen
ikke gøres større, end at der mindst er 10 m3
Luftrum og c. 3,5 m2 Gulvflade pr Mand,
desuden Samlingsstuer til teoretisk
Undervisning og til Ophold om Dagen, samt Vaske-
og Pudsestuer, Vaaben- og
Munderingskamre. Fælles for hele den
indkvarterede Styrke vil man endvidere finde
Fælleshusholdningsbygning med Køkken og
Spisestue, stor nok til at Mandskabet, der
forplejes med Fuldkost, kan spise i faa Hold,
Infirmeri for Kvartersyge og
Rekonvalescenter, Badeanstalt, hvor Mandskabet kan
faa varme Brusebade, Marketenderi og
Soldaterhjem med Bogsamling, samt af
Uddannelseshensyn Eksercerhus, og ved
beredne Afdelinger tillige Stalde og
Ridehus.
Til Administration findes Kontorlokaler for
Underafdelingerne og de højere Led (Bataillon,
Regiment o. s. v.), samt Lokaler for Intendant,
Læge og Auditør. Til Afdelingens
Befalingsmænd, af hvilke saa mange som mulig burde
bo paa Kasernen, har man hidtil af
Bekostningshensyn kun tilvejebragt Bolig for enkelte
gifte Officerer (Kasernekommandant, Adjutant),
for saa mange ugifte Officerer, at der i hvert
Fald bor en Løjtnant for hver Underafdeling,
og saa vidt mulig for alle saavel gifte som
ugifte Underofficerer, saaledes at gifte Officerer
faar 4—6 Værelser, ugifte Officerer 1—2
Værelser, gifte Underofficerer 2—4 Værelser og ugifte
Underofficerer 1 Værelse.
Fordelingen af alle disse Lokaler maa
naturligvis ske under Hensyntagen til Byggepladsens
Størrelse og Form, til tjenstlige, hygiejniske og
til Dels arkitektoniske Forhold. Der gør sig
herved to forsk. Principper gældende. Medens
man f. Eks. i Tyskland og Sverige bestræber sig
paa at samle alt i enkelte store fl. Etagers
Bygninger (Bloksystemet), se f. Eks. omst.
Tegning af Kasernen i Haderslev, bygget 1888, der
er beregnet til 1 Regiment, og hvor
Kasernebygningen er paa 4 Etager, er man herhjemme
gaaet over til saa vidt muligt at give hver
Underafdeling sin egen Bygning
(Pavillonsystemet), se f. Eks. omst. Tegning af
Ingeniørregimentets K., bygget 1896, hvor
Mandskabsbygningerne kun er i 2 Etager, og som
navnlig i sanitær Henseende byder store Fordele i
Sammenligning med Bloksystemets store
Sammenhobning af mange Mennesker i en enkelt
Bygning. Af Hensyn til Bevogtningen af hele
Etablissementet er dette i Alm. indhegnet og
kun forsynet med een Hovedadgang med
vedliggende Lokaler for en Vagt.
Anordningen af den enkelte
Mandskabskaserne kan ske enten som K. med Façadekorridor,
med Midtekorridor ell. uden Korridor. Den
første Ordning, som f. Eks. findes paa Haderslev
K., er en i sanitær og tjenstlig Henseende god
Konstruktion i Sammenligning med Systemet
med Midtekorridor, som f. Eks. findes ved
Sølvgadens K. i Kbhvn, som er meget uheldig, idet
Korridoren bliver mørk og Udluftning af
Værelserne vanskelig, samtidig med at den giver
Anledning til megen Træk. Systemet uden
Korridor, som opr. er anvendt i de af Vauban
byggede K., og som bl. a. findes i Kastellet i Kbhvn,
er i en forbedret Form benyttet i vore ny K.,
bl. a. ogsaa i de sjællandske Garnisonsbyer
(Holbæk, Ringsted, Roskilde, Slagelse og
Vordingborg), hvor Kommunerne byggede de egl.
Mandskabskaserner. Systemet er i økonomisk
Henseende fordelagtigt, men staar i tjenstlig
Henseende tilbage for K. med Korridor, hvor
Oversigten og Inspektionen er lettere.
Sch. P.
Kasernearrest, se militær Retspleje.
Kaserneskib, et Skib — i Reglen et ældre
udrangeret Orlogsskib —, i hvilket det
nyindkaldte Mandskab indkaserneres for at faa sin
første militære Uddannelse. K. er i Reglen ikke
forsynet med Rejsning, men oftere med et over
Dækket bygget Tag, medens Skibet i andre
Henseender saa vidt muligt har bibeholdt sine
Skibsinstallationer, for at Mandskabet ved
Ophold der om Bord kan blive skibsvant.
C. B-h.
Kashan [-’∫an], By i det Indre af Persien,
ligger paa Vejen mellem Teheran og Ispahan ved
Nordskraaningen af Bjergkæden Kuh-i-Kehris
i en Højde o. H. af 10193 m. Indbyggernes
Antal anslaas til c. 30000. Byen har 108 Moskeer,
35 Karavanserajer, 34 Badeanstalter, har en
livlig Handel og Fabrikation af Bomulds- og
Silketøjer, Vaaben- og Guldsmedearbejder. Den
er anlagt af Zobeida, Harun-al-Raschid’s
Yndlingshustru.
M. V.
Kashgar [ka∫-] (Kaschgar), By i
Centralasien i den kin. Prov. Hsinchiang, ligger i en
frugtbar og velvandet Oase, 1220 m o. H. Byen
bestaar af to Dele, af hvilke den gl. By
(Kunashar), der ligger ved højre Bred af K.-Floden,
nu er af ringere Bet. Den er omgivet af en
Lermur, inden for hvilken der næsten kun
findes elendige og faldefærdige Hytter. Kun
Guvernørens Palads og et Karavanseraj, to
Bygninger, der begge stammer fra Jakub Beg’s Tid, er
bedre byggede. I en Afstand af 8 km længere
mod SØ. ligger den ny By (Jangishar, kin.
Hoschehuöl), der er bygget 1838 af Kineserne
og har et stort Kastel. Indbyggernes Antal
anslaas til c. 60—80000. Hovedmassen af dem er
muhammedanske Tyrkere (Ujgurer), desuden
findes Sarter, Kinesere og Mongoler. K. er et
Knudepunkt for Handelsvejene over Bjergene
mod V. og gælder for Nøglen til Centralasien,
dog er Byen i den sidste Tid blevet overfløjet
af Jarkand. K. er blevet mest kendt fra Jakub
Beg’s Oprør mod Kina og fra Mordet paa
Schlagintweit (1857). (Litt.: Kuropatkin,
»Das Kaschgarland« [Petrograd 1879]).
M. V.
Kashmir [ka∫-] (Kaschmir,
Kashmeer, Cachemire), britisk Vasalstat paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
