Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kashmir (britisk Vasalstat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordvestlige Grænse af det indobritiske Rige,
grænser mod N. og Ø. til Kina, mod V. til
Kafiristan, mod S. til Pandshab, og har et
Areal af 218689 km2 med (1911) 3158126 Indb.,
14 pr km2. Staten bestaar af 3 Dele: det egl.
K., der omfatter den øvre Djelam-Dal (21841
km2 med 1295201 Indb., 59 pr km2), Djamu
(32208 km2 med) 1597865 Indb., 49 pr km2) paa
Sydskraaningen af Himalaja og Outlying
Governments, ved hvilke forstaas
Provinserne Gilgit (Dardistan), Skardu
(Baltistan) og Ladak (tilsammen 164640 km2 med
265060 Indb., 2 pr km2). Djamu er Dynastiets
Stamland og betragtes af de Indfødte som
Hovedlandet, hvorefter hele Staten betegnes;
det officielle Navn er Djamu og K.
Terrainforhold. K. er et udpræget
Alpeland, hvis større nordlige Del (ogsaa kaldet
lille Thibet) i Henseende til sine
Naturforhold ganske slutter sig til Thibets ufrugtbare
Fjeldørkener. Længst mod N. har K. skudt sine
Grænser frem over Karakorum-Kædens Kam
og omfatter Nordskraaningen af denne mægtige
Alpekæde indtil Raskem-darja, en Biflod til
Jarkand-darja, der danner Grænsen mod den kin.
Prov. Hsinchiang. S. f. Karakorum
gennemskæres Landet i hele sin Længde af den øvre
Indus-Dal, i hvilken næsten hele Befolkningen i
Outlying Governments er samlet. Hinsides
denne Dal hæver atter Himalaja sine sneklædte
Toppe til Højder paa over 7000 m. Himalaja er
her delt i 2 parallelle Kæder ved en
Længdedal, der mod Ø. gennemstrømmes af Tshinab,
medens den vestlige Del af Dalen afvandes af
Djelam. Den sydlige Kæde (Pandshal-Bjergene)
er betydelig lavere end den nordlige, dens
Toppe naar ikke 5000 m, og dens Passer er
dybt nedskaarne og lette at passere (Pir
Pandshal 3475 m, Banihal 2976 m). Selve den af
Djelam gennemstrømmede K.-Dal (1600 m o.
H.) danner et 70 km langt, 40 km bredt Bækken.
Den er Bunden af en forhenværende Sø og er
berømt for sin landskabelige Skønhed og sit
milde Klima. Der findes den skønneste
Afveksling af Skove, Rismarker og Frugthaver, og som
Baggrund har man altid de høje Bjerge, der
omgiver Dalen paa alle Sider, og hvis Farver
og Former træder endnu skarpere frem i den
rene Bjergluft.
Klimaet er naturligvis forsk. efter
Højden. I selve K.-Dalen er det mildt-tempereret.
Srinagar har i Middeltemperatur for den
koldeste Maaned ÷ 0,7°, for den varmeste Maaned
22.8°. Frost indtræder om Vinteren, men er
ikke vedholdende, de absolutte Ekstremer er
÷ 19,9° og 36,6°. I Leh i den øvre Indus-Dal
har Januar derimod en Middeltemp. af ÷ 8,2°,
Juli 17°, de absolutte Ekstremer er ÷ 28,3° og
33,9°, altsaa fuldstændig et centralasiatisk
Fastlandsklima.
Plantevæksten i Djamu slutter sig for
de lavest liggende Egnes Vedk. til Pandshabs
tørre Stepper, men i Bakkelandet ved Foden af
Himalaja (800—1200 m o. H.) antager den en
frodigere Karakter. Dalene er ved
Vandingsanlæg omdannede til Rismarker, paa Bakkerne
vokser Skove af Akacier og Fyr (Pinus
longifolia). Paa beskyttede Steder trives endnu en
kelte tropiske Træer, saasom Mango,
Banyan-Træet, Palmer. K.-Dalens Plantevækst viser
nært Slægtskab med Sydeuropas. Skovene
bestaar dels af stedsegrønne, dels af løvfældende
Træer, og mellem de grønne Ris- og
Hvedemarker vokser yppige Lunde af Kirsebær-,
Abrikos-, Fersken-, Æble-, Morbær- og
Valnøddetræer. Ved en Højde af 2000 m forsvinder
de stedsegrønne Løvtræer, medens
Naaletræerne tager til i Bet. Værdifulde Skove findes
her af Fyr, Gran og Ceder (Cedrus Deodara).
De nordlige Provinser staar i Henseende til
Frodighed langt tilbage. Kun i de dybere Dale
findes enkelte Træer, Tamarisker naar til en
Højde af 5000 m, men den største Del af disse
Landistrækninger bestaar kun af tørre
Fjeldørkener.
Dyreverdenen er meget rig, og Skovene
vrimler af Vildt. Paa Højfjeldet findes store
Mængder af Murmeldyr, desuden Stenbukke,
Moskushjorte og Bjørne. Søerne er meget rige
paa Fisk.
Befolkningen er overordentlig
uensartet sammensat. I de lavere Egne af Djamu
bor de hinduiske Dograer, det herskende
Folk, hvis Sprog er Regeringssprog, medens
Bjergene mod V. bebos af de muhammedanske
Chibhalier, mod Ø. af de hinduiske
Paharier. I K.-Dalen bor de for deres Skønhed
berømte Kashmirier. Det store Flertal af
dem er Muhammedanere. De faatallige Hinduer
er næsten alle Brahminer, hvilke her kaldes
Panditter. I Modsætning til
Dogra-Brahminerne, bl. hvilke der findes mange
Agerdyrkere, foragter de saavel Agerdyrkning som
Haandværk og lægger Vind paa religiøse
Studier ell. har Ansættelse i Regeringens Tjeneste.
De muhammedanske Kashmirier bekender sig
til den sunnitiske Sekt ligesom de i Prov. Gilgit
boende Darduer. Muhammedanismen har
dog ikke forhindret disse Folk i til Dels at have
bevaret Kastevæsenet. Alle disse Folkeslag
hører til den indoeuropæiske Stamme; foruden
disse findes endnu i den øvre Indus-Dal to
thibetanske Folkeslag, nemlig de shiitiske
Baltier og de buddhistiske Ladakier. Af disse
har Baltierne vel et Sprog, der slutter sig til
det thibetanske, men i Legemsbygning staar de
den eranske Racetype nær. Bl. Ladakierne
havde Islam fh. begyndt at gøre Fremskridt; men
efter at Landet kom under K., har Regeringen
kraftig beskyttet Buddhismen, hvilken den har
anset for mere beslægtet med Hinduismen end
Islam. 1911 fandtes i Djamu 625456 Hinduer,
553293 Muhammedanere og 672 Kristne, i det egl.
K. 62368 Hinduer, 1217768 Muhammedanere og
218 Kristne, i Grænsedistrikterne 1518 Hinduer,
227259 Muhammedanere og 85 Kristne. For
Folkeoplysningen er i den senere Tid gjort meget,
ligeledes understøtter Regeringen Oversættelser
af europæiske Værker paa Sanskrit og Arabisk.
Næringsveje. Bl. disse indtager
Agerbruget den første Plads, og betydelige Anlæg
findes til Overrisling af Markerne.
Hovedkornsorten er Ris; derefter kommer Hvede og Byg,
hvilke to sidste Kornsorter i Djamu saas om
Vinteren og høstes i Apr., medens Risen saas i
Juni og høstes i Oktbr. Fremdeles dyrkes Majs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
