Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katarina (sv. Prinsesse) - Katarina Jagellonica - Katarr - katarralsk Feber - Katastasis - Kataster - Katastrofe - Katastrofeteori - Katatoni - Katatypi - Katavothra-Bjergene - Katavothrer - Katchin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holsten, levede K. i det bedste Forhold, og mellem
hende og hendes Halvbrødre Gustaf Adolf og
Karl Filip herskede der den inderligste
Forstaaelse. K. formæledes 11. Juni 1615 med Grev
Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg.
1617—22 opholdt hun sig med sin Gemal i hans
Fyrstendømme i Tyskland; derefter kom
Fyrsteparret tilbage til Sverige, forjagede fra deres
Land af Krigen. K. fik nu sammen med sin
Gemal Stegeborg Slot. Alm. anset og agtet for sit
Højsind, Retskaffenhed og praktiske Dygtighed
fik K. 1636 det Hverv at lede den unge
Dronning Kristina’s Opdragelse, et Hverv, hvortil
Enkedronningen Marie Eleonora med sit
underlige Sind aldeles ikke var egnet. Uden Tvivl
var det en stor Ulykke for Kristina, at K.’s
Levetid ikke blev længere, og at hun saaledes
ikke længe fik Lejlighed til at nyde den
velgørende Indflydelse af K.’s Omsorg. K. var
Moder til Karl Gustaf, som efter Kristina blev
Sveriges Konge, samt til fl. andre Børn (jfr.
Johan Kasimir). Hun ligger begravet i
Strängnäs Domkirke. (Litt.: Ellen Fries
»Märkvärdiga qvinnor«, II [Sthlm 1890]).
A. S.
Katarina, kaldet K. Jagellonica, sv.
Dronning, f. 1. Novbr 1526, d. 16. Septbr 1583,
var Datter af Sigismund I af Polen og Bona
Sforza af Milano. Hun formæledes 4. Oktbr 1562
i Vilna med den sv. Hertug Johan, senere
Johan III. Giftermaalet havde fundet Sted imod
Erik XIV’s Villie og blev en af Aarsagerne til
den nu opflammende Strid mellem ham og
Johan. 1563—67 delte K. sin Mands Fængsel paa
Gripsholms Slot, og her fødtes hendes to
ældste Børn Isabella og Sigismund. Erik XIV drev
imedens Underhandlinger, rimeligvis næppe
alvorlig mente, med Ivan Vasiljevitsch af
Rusland om at udlevere K. til ham.
Tronomvæltningen 1568 gjorde K. til Sveriges Dronning.
Hendes Bet. som saadan ligger deri, at hun i
sin store Hengivenhed for Katolicismen
paavirkede sin Gemal i kat. Aand. Hun lededes i saa
Henseende af den polske Kardinal Stanislaus
Hosius. Johan gjorde rigtignok nogle Skridt i
kat. Retning, men gik aldrig fuldstændig over
til den rom. Lære, og efter K’.s Død skilte han
sig mere og mere fra den. K. havde dog med
Johan’s Tilladelse faaet Tronarvingen oplært
til Katolicismen. Hun ligger begravet i Upsala
Domkirke.
A. S.
Katarr (lat. catárrhus), Betændelse af
Slimhinderne, især i Luftvejene og
Fordøjelseskanalen, med rigelig Afsondring af Slim.
H. I. B.
katarralsk Feber (Febris catarrhalis),
Betegnelse for den febrile Katarr af de øverste
Luftveje med Snue, lidt ondt i Halsen, Hæshed,
Hoste, alt med rigelig Slimsekretion.
Sygdomsbilledet er ikke skarpt; Influenza kan saaledes
vise sig med samme Symptomer. Spredte
Tilfælde af Influenza kommer derfor hyppigt til at
gaa under Betegnelsen k. F.
H. I. B.
Katastasis (gr.), i den episke og
dramatiske Poesi den Del af Handlingen, i hvilken
Knuden strammes endnu stærkere inden
Katastrofen.
Cl. W.
Kataster (opr. capitum registrum) kaldes
fl. St. i Udlandet, f. Eks. i Tyskland, de
Fortegnelser, der ved det Offentliges Foranstaltning
føres over Grundejendommene ell. andre
Skattekilder, jfr i øvrigt Matrikul.
H. Gr.
Katastrofe [gr. -’fe.] (gr.), Vending,
Omveksling, i Alm. enhver afgørende Vending i et
Menneskes, et Folks ell. et Samfunds Liv. I
det dramatiske Kunstsprog betegner K. den
afgørende Vending i Handlingen, hvorigennem
den dramatiske Knude løses. Dens Virkning
beror paa, at den fremtræder paa een Gang som
naturlig motiveret i det foregaaende og paa en
overraskende og kraftig Maade.
Cl. W.
Katastrofeteori, d. s. s.
Kataklysmeteori.
Katatoni, se Dementia præcox.
Katatypi er en fot. Kopieringsmetode, hvor
man ikke benytter Lysets Evne til at omdanne
visse lysfølsomme Stoffer, men derimod
Brintoveriltens katalyserende Evne. Indgnider man
et fotografisk Negativs Overflade med nogle
Draaber af en æterisk Opløsning af
Brintoverilte (gaar i Handelen under Navnet Perisol), vil
Brintoverilten spaltes i Ilt, der gaar bort i
Luften, og Vand paa de Steder, hvor der findes
Sølv i Negativet, og tilbage paa Negativets
Overflade vil blive et usynligt, positivt Billede,
der bestaar af Brintoverilte. Dette Billede kan
overføres paa et Stykke Papir, hvorved man
kan fremstille et synligt Manganbillede eller et
Kulfotografi. Da Negativets Sølvbillede ved
gentagen Brug vil blive angrebet af
Brintoverilten, maa man helst efter Sølvnegativet
fremstille et Platinnegativ, der da tjener som
Udgangspunkt for det katatypiske Billede.
Fremstillingen af det positive Manganbillede sker
ved, at det med Perisol indgnedne og derefter
tørrede Platinnegativ i en Kopiramme bringes
i Kontakt med et Stykke Mangan-Positivpapir,
hvor de forbliver 1 à 2 Minutter. Lægges
Papiret derpaa i et Bad, der bl. a. indeholder
Mangansulfat, vil den overførte Brintoverilte
spaltes, og den frigjorte Ilt vil bevirke, at der
dannes et brunt positivt Billede af
Manganoverilte. Billedet klares i et Iseddikebad og kan
ved Behandling i et Bad, der indeholder
Koboltforbindelser, gives en Mængde forsk.
Farver.
Er det et Kulfotografi, man vil fremstille ad
katalytisk Vej, lægges et Stykke Katatypi
Pigmentpapir i en Kopiramme i Kontakt med det
med Perisol behandlede Platinnegativ. Det
overførte, usynlige Brintoverilte-Billede vil ved
Frigørelsen af Ilt garve Gelatinen i
Pigmentpapiret, og ved at fremkalde paa alm. Maade
i varmt Vand (se Kulfotografi) vil man
som Resultat faa et Kulfotografi.
C. E. A.
Katavothra-Bjergene, d. s. s. Oite.
Katavothrer, se Karstfænomener.
Katchin (Chingpaw), bagindisk Folk i
Grænselandet mellem Assam og Burma, hvortil
de dog først synes at være indvandret i 18.
Aarh. Sprogligt hører de til den
tibeto-burmanske Gruppe. K. deler sig i fl. Stammer, som dog
ikke udgør politiske Enheder. Høvdingerne
hersker kun over een ell. et Par Landsbyer,
som bestaar af store Pælebygninger for flere
Familier, anlagte paa Toppen af en Høj eller
en Bjergskraaning. Dragten bestaar af
Lændeklæde, Trøje og Turban. K.’s Hovederhverv er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
