Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katodestraaler - Katoforit - Katolicisme - Katolikdage - katolsk-apostoliske Kirke - katolske Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end den Værdi, Ved hvilken man ved det ovf.
nævnte Forsøg fik en begyndende positiv
Strøm, vil alle Elektronerne naa hen til Pladen
P, naar blot det bremsende Felt er mindre end
V. Elektronerne har altsaa ingen
Hastighedstab lidt ved at gaa gennem Luftarten.
Sammenstødene med Luft atomerne har været
elastiske. For større Værdier af V fordeler de
Elektroner, som har passeret gennem
Luftarten, sig efter Hastighed i fl. Grupper. Nogle
har ingen Energitab lidt, andre har lidt
Energitab af ganske bestemte af Luftens Art
afhængige Størrelser. Ved Sammenstød mellem en
Elektron og et Atom kan der altsaa ikke
overføres en vilkaarlig Energimængde fra
Elektronen til Atomet, Energien kan kun overføres
i ganske bestemte Mængder. Svarende til en vis
overført Energimængde finder der en bestemt
Omdannelse af Atomet Sted; denne bestaar i
Alm. i, at en af de Elektroner, hvoraf Atomet
er bygget op, føres fra en stationær Bane til
en anden, eventuelt fjernes helt fra det øvrige
Atom (Ionisation). Ved fleratomige Luftarter
er Forholdene ikke saa simple, idet der synes
at overføres nogen Energi ved ethvert
Elektronstød. Ioniseringsspændingen er f. Eks. for
Kvægsølv 10,4, for Natrium 5,13, for Helium
25,3 Volt. I de sidste Aar er der udført en
Række vigtige Undersøgelser af Elektronstød,
navnlig af Franck og forsk.
Medarbejdere. Forsøgene over Sammenstød mellem
Elektroner og Atomer har givet vigtige Bidrag
til Kendskabet til Atomernes Opbygning; de
har givet Bohr’s Teori en meget direkte
Bekræftelse (se Kvanteteori og
Spektralanalyse).
7. Tekniske Anvendelser af K. I
Teknikken anvendes til mange Formaal K. af
forsk. Hastigheder. Her skal blot nævnes, at
K. anvendes i Braun’s Rør, Ventilrør, til
Fremstilling af Røntgenstraaler og i mange af de
nyere Apparater, som benyttes i traadløs
Telegrafi og Telefoni. (Litt.: J. J. Thomson,
Conduction of Electricity through Gases
[Cambridge 1906]; C. G. Schmidt, »Die
Kathodenstrahlen« [Braunschweig 1907];
Müller-Pouillet, »Lehrbuch der Physik«, IV, 3.
[W. Kaufmann] [Braunschweig 1914]; E.
Marx, »Handbuch der Radiologie«, V [A.
Bestelmeyer, H. Starke] [Leipzig 1919];
W. Gerlach, »Die experimentellen
Grundlagen der Quantentheorie« [Braunschweig 1921]).
J. Rud Nielsen.
Katoforit, se Kataforit.
Katolicisme. Ordet katolsk (gr.) betyder
»almindelig«, egl. »udbredt over hele Jorden«,
og er sammen med »hellig« Kirkens gamle
Prædikat i den apostoliske Trosbekendelse.
Meningen med dette Prædikat var at understrege
det af Herren skabte Fællesskab inden for
Kirken i Modsætning til vilkaarlige og
selvvalgte Anskuelser. Men medens Fællesskabet i
Apostlenes Dage blev bestemt som en Aandens
Enhed, der samlede sig om de store aandelige
Grundfaktorer i Menighedens Liv (se navnlig
Efeserbrevets Kap. 4, 3—6), blev der i
den flg. Tid lagt mere og mere Vægt paa
Fællesskab i ydre Ting, og hos Cyprian faar K. Bet. af
at have Del i det fælles kirkelige Bispedømme,
den fælles Kanon og den fælles Kultus. Man
gik foreløbig ud fra, at der var Enighed og
Fællesskab mellem Biskopperne, og at de
derfor stod lige. Men efterhaanden arbejdede den
Tanke sig frem, at ligesom der var Bispesæder
med særlig berømt Tradition bag sig, saaledes
var der ogsaa i Rang Forskel mellem
Biskopperne. I Østen havde man fl. Patriarker, der
stilledes over de andre Biskopper, i Vesten blev
den rom. Biskop Overbiskop ell. Pave.
Samtidig knyttedes Fællesskabet mere og mere til
Hierarkiet. Hvor Biskopperne var, dér var
Kirken, og hvad de enedes om, var katolsk. Men
i Vesten, hvor Kirken fik særlig Magt, opstod
snart en Spænding mellem Bispemøderne
(Koncilierne) og Paven. Var Paven kun
Bispemødernes Ordfører, ell. havde han en selvstændig,
af Bispemødet uafhængig Autoritet? Ved
Middelalderens Udgang syntes den første
Opfattelse at skulle blive den sejrende. Men efter
Reformationen kom Pavemagten langsomt og
efterhaanden i Forgrunden, og ved Vatikanmødet
1870 blev den sidste Opfattelse definitivt
erklæret for den rette. Dermed er K. i
Virkeligheden lagt i Pavens Haand. Hvad han
erklærer for katolsk, er katolsk. Forholdet er
imidlertid ikke dette, at Paven opfattes ell.
opfatter sig selv som en ny og nyskabende
Faktor i Kirkens Liv ved Siden af ell. maaske
endog i Modsætning til tidligere Aarh.’s
Biskopper og Bispemøder. Paven er derimod at
betragte dels som Konservator og Restaurator
af alt, hvad der gennem Tiderne har bidraget
til K., og dels som K.’s videre Udformer,
stadig saaledes, at K.’s Hovedpunkt er en
Kirkeordning med Paven som øverste Leder i
Lærespørgsmaal, i Kultus og i Kirkestyre.
Protestanterne har opgivet Brugen af Ordene K. og
kat., fordi disse Ord har faaet den udvortes,
hierarkiske Biklang. Kun den anglikanske
Kirke benytter dem, endda med en vis
Forkærlighed, men søger at faa den gl. Bet. frem paa ny.
I nyeste Tid, efter Verdenskrigen, hvor Tanken
om Kirkens Enhed fra fl. Sider gøres stærkt
gældende, er man begyndt at tale om en
evangelisk K. som Udtryk for det aandelige
Fællesskab mellem alle Kirkeafdelinger.
A. Th. J.
Katolikdage (tysk Katholikentage) kaldes
de Møder, som Katolikkerne i Tyskland holder til
Drøftelse af deres Kirkes Forhold. Den første
K. blev holdt i Mainz 1848; de havde især Bet.
under Kulturkampen. Lgn. Møder holdes nu af
Katolikkerne ogsaa i andre Lande.
L. M.
katolsk-apostoliske Kirke, se
Irvingianere.
katolske Breve er i den teologiske
Sprogbrug Betegnelse for 7 nytestamentlige Breve,
nemlig: Jak., 1. og 2. Pet., Jud. samt 1., 2. og 3.
Joh. Fra Beg. af 4. Aarh. (Eusebios, d. 340) er
dette Navn alm. for den hele Samling, men
det forekommer betydeligt tidligere (hos
Origenes, d. 254, og Dionysios fra Alexandria, d.
264) anvendt om enkelte af disse Skr. Ordet
katolsk (gr. καθολικός) bet. alm., men det har
næppe været Meningen med dette Adjektiv at
karakterisere de 7 Breve som saadanne, der
finder alm. Godkendelse i Kirken; for fleres
Vedk, (Jak., Jud. og 2. Pet.) herskede der netop
i lang Tid Uenighed om, hvorvidt de skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
