Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katsh - Katshar - Katsh-Gandava - Katshi - Katsura, Taro - Kattak - Katte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udføres Korn, Smør, Bomuld og Alun.
Hovedstaden er Bhudsh.
M. V.
Katshar (Cachar), Distrikt i den
indobritiske Prov. Assam, 9233 km2 med (1911) 497463
Indb., overvejende Hinduer, 156096
Muhammedanere, 1181 Kristne, 19996 Aandedyrkere.
Landet er opfyldt af Bjerge, mod Ø. Barel Range,
mod NV. Jaintia Hills, det gennemstrømmes af
den for Baade sejlbare Flod Barak. Tebusken
vokser her vild og er desuden Genstand for en
vigtig Kultur, der drives ved Hjælp af fra
Bengalen indvandrede Plantagearbejdere. Desuden
dyrkes Ris, Sukker, Hørfrø o. s. v. Af
Indbyggerne er omtr. en Tredjedel Muhammedanere,
Resten Hinduer. Hovedstad er Silchar.
M. V.
Katsh-Gandava [’kat∫-] (Kachhi), den
nordøstligste Prov. af den brit. Vasalstat Kelat i
Belutshistan, er en flad Slette, der
gennemstrømmes af fl. Floder, der dog alle kun er
vandførende i Regntiden; de benyttes især ved
Foden af Bjergene langs Provinsens Grænser
til kunstig Vanding af Markerne, paa hvilke
avles Ris og Bomuld. Arealet er 10515 km2 med
(1911) 92759 Indb., overvejende
Muhammedanere, 7176 Hinduer, 40 Kristne. Den østlige Del
af Provinsen, der gennemskæres af Banen fra
Shikarpur til Ketta, er blevet indlemmet i
britisk Belutshistan.
M. V.
Katshi [-∫i-], Landskab i Nordthibet, Nord
f. Landskaberne Tsang og Wei. K. er et øde
Højland, der gennemskæres af fl. 5000—6000 m
høje, i øst-vestlig Retning forløbende
Bjergkæder. I Lavningerne findes talrige Saltsumpe.
Guld forekommer fl. St.
M. V.
Katsura, Taro, Fyrste, japansk Statsmand,
f. 1848 i Tsjosjiu, d. 10. Oktbr 1913 i Tokio.
Allerede 1864 tog K. som simpel Samurai
(Medlem af Krigeradelen) Del i sin Klans Kampe
mod den europ.-nordamerikanske Flaade og
gjorde 1868 Tjeneste paa Mikadoens Side imod
Shogunen. 1870—73 studerede han Krigsvæsen
i Berlin, var 1875—78 Militærattaché smst. og
blev 1882 ansat i Krigsministeriet i Tokio. 1886
blev han Vicekrigsminister og medvirkede ved
Hærens ny Ordning, udmærkede sig 1894 som
Divisionschef i Krigen med Kina, hvor han førte
venstre Fløj, vandt fl. Sejre og erobrede
Niutsjwang. Jan. 1898—Novbr 1900 var han
Krigsminister, blev Feltmarskal og var Juni
1901—Decbr. 1905 Førsteminister, støttet af Ito og
andre af de ældre Statsmænds Raad (Genro).
1902 genemførte han Ententen med England og
ledede derefter den Politik, der førte til Japans
Stormagtsstilling gennem den sejrrige Krig med
Rusland. Nægtede Maj 1903 at gaa af iflg. en
Afstemning i andet Kammer, da han ikke vilde
godkende det parlamentariske System.
Afløstes efter Portsmouthfreden af Saionji, Leder af
Parlamentets liberale Fløj. Juli 1908—Aug. 1911
var han paany Første- og tillige Finansminister
med det Program ikke at optage Laan og at
fortsætte Rustningerne i et langsommere
Tempo p. Gr. a. Krigens tunge Følger.
Udenrigspolitisk gennemførte K. Koreas Anneksion 1910,
nærmede sig Rusland, som han besøgte og
sluttede en Art Entente med 1911, hvorved Rusland
fik Bevægelsesfrihed i Mongoliet, og begge
Stater enedes om i Mansjuriet at holde andre ude,
bl. a. de Forenede Stater. Finansvanskeligheder
og unødig Haardhed mod socialistiske
Bevægelser voldte hans Fald, men efter Anvisning fra
de ældre Statsmænds Raad (Genro) blev han
atter Decbr 1912—Febr 1913 Førsteminister.
Ministeriets Tilbliven som Følge af de uansvarlige
Kræfter i Genro vakte Stemningen mod K. i
Deputeretkamret, og da der udbrød alvorlige
Uroligheder i Tokio, trak han sig tilbage, afløst
af Admiral Jamamato (s. d.) 1903 blev han fra
Vicomte ophøjet til Greve, 1907 til Markis, 1911
Fyrste. Udsprunget af en gl Daimioslægt af
Klanen Tsjosjiu var K. tilligemed Ito og
Jamagata en af de ivrigste Forkæmpere for Japans
politiske og milit. Reformering. Han kan
betragtes som Hovedrepræsentanten for de
konservative Synspunkter i de to sidste Menneskealdre
i Japan. Stærkt bundet til den Anskuelse, at
Ministeriet udelukkende var ansvarligt overfor
Kejseren, men ikke for Parlamentet, stod han
fjernt fra alle politiske Partier, og kun hans
betydelige medfødte Takt og Forsonlighed satte
ham i Stand til at regere med saadanne
Grundsætninger. (Litt.: De la Mazelière, Le
Japon, [VI 1913]).
F. de F.
Kattak (Cuttack) 1) Distrikt i den
indobritiske Prov. Bihar og Orissa, ligger ved
Kysten af den bengalske Bugt, 9109 km2 med
(1911) 2109139 Indb., overvejende Hinduer, 63386
Muhammedanere, 2408 Kristne. Landet er en
flad, meget frugtbar Slette, der
gennemstrømmes af Floderne Baitarani, Brahmani og
Mahanadi med deres talrige Deltaarme og desuden
af en stor Mængde kunstige Kanaler, der tjener
til Agerlandets Vanding. Indb. lever
hovedsagelig af Agerbrug og avler Ris, Hvede, Bomuld,
Sukker, Tobak. 2) Hovedstad i Distriktet K.
med (1911) 52528 Indb., hvoraf 8841
Muhammedanere, 1940 Kristne, ligger ved Mahanadi ved
Begyndelsen af Flodens Delta. Den har en
britisk Garnison.
M. V.
Katte (Felidæ) (hertil en farvetrykt Tavle).
Af alle Rovdyr er K. de, der er bedst skikkede
til at indfange og dræbe andre varmblodede
Dyr. Sanserne, navnlig Syn og Hørelse, er
skarpe, Legemet overordentlig kraftigt og
smidigt, Lemmerne ret korte og stærke. Biddet er
særdeles kraftigt, Hovedet kort og bredt af de
vældige Tyggemuskler. Fortænderne er smaa,
Hjørnetænderne meget store og dolkformede,
Kindtænderne kun faa, 1—2/2 Savtænder, i stor
og kraftig Rovtand og 1/0 meget lille Knudetand.
Tungen er besat med bagudrettede
Hornspidser. Øjnene store med spalteformet, oval ell.
cirkelrund Pupil; Ørene altid korte og oprette.
Varbørsterne meget veludviklede. Paa
Forbenene er der 5 Tæer, forenede næsten til
Spidserne med en Hudfold, Tommelen meget
kort; paa Bagbenene 4 Tæer, idet 1. Taa
mangler; alle er de udstyrede med seglkrummede,
skarpe, sammentrykte Kløer, der støttes af en
Benlamel paa Kloledet. Dette trækkes, naar
Kloen ikke er i Brug, ved et elastisk Baand op
mod Ryggen ell. oftere op langs Ydersiden af
næstyderste Led; herved holdes Kloen skarp,
og Gangen paa de bløde Trædepuder under
Tæerne bliver næsten lydløs. Nøgleben findes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
