Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - katolske Kirke - katolske Majestæt - Katoptrik - Katoptromantik - Katost - Katostfamilien - Katrine - Katrineblommer - Katschalinskaja Staniza - Katschenzer - Katsena - Katsh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disses Lovgivning og Kultur og religiøse
Forhold, bevares Fællesskabet mellem alle
Katolikker. Fra Kurien i Rom udgaar alle
Direktiver, og hos den samles alle Traade. Det er da
ogsaa karakteristisk, at efter Verdenskrigen er
den k. K. den Kirkeafdeling, som hurtigst og
lettest er kommet til Kræfter, og skønt fl., af de
gl. kat. Stater er stærkt svækkede, har den k.
K. forstaaet at holde Stillingen, ja forbedre
denne og tillige skaffe sig sikkert Fodfæste i de
ny Stater. I Frankrig, hvor den radikale
Republik før Krigen havde afbrudt enhver
Forbindelse med Rom og faktisk forfulgt Kirken,
er det lykkedes Rom at faa den diplomatiske
Vekselvirkning genoprettet, og i Tyskland er
Centrum det toneangivende Parti, ogsaa under
den socialistiske Republik. Kort efter
Vatikanerkonciliet mistede Paven Kirkestaten, og han
har siden den Tid krænket holdt sig inden for
Vatikanets Mure, men aldrig opgivet Haabet
om at genvinde verdslig Magt. Af Verdens 565
Millioner Kristne anslaas de gr.-kat. Kristnes
Tal til 120 Mill. og de rom.-kat. til 273 Mill.
I Europa er Tallene henh. 98 og 184 Mill., i
Asien 17 og 5 1/2, i Afrika 3 3/4 og 2 1/2, i
Amerika 1 og 73, og i Australien med omliggende
Øer er der ingen Græsk-Katolikker, men godt
8 Mill Romersk-Katolske.
A. Th. J.
katolske Majestæt (katolske Konge), Titel
for de sp. Konger, allerede oftere benyttet
siden Kirkeforsamlingen i Toledo 589 og
udtrykkelig givet Ferdinand den Katolske af Pave
Alexander VI til Belønning for hans Fordrivelse
af Maurerne.
L. M.
Katoptrik, se Dioptrik.
Katoptromantik, d. s. s. Kaptromantik.
Katost, se Malva.
Katostfamilien (Malvaceæ), tokimbladede og
frjkronede Planter af Søjleblomstredes Orden,
de fleste Urter, nogle Buske ell. Træer med
spredte, haandnervede, hele, lappede ell. endnu
stærkere delte Blade og i Reglen hurtig
forgængelige Akselblade. De unge Skud og Blade
er oftest beklædte med Stjernehaar.
Blomsterne, der hyppig er store og smukt farvede,
sidder enkeltvis ell. i svikkelformede Stande. De
er fuldstændige, regelmæssige og femtallige i
Bæger-, Krone- og Støvbladkredsene. Bægeret
er sambladet og klaplagt i Knoplejet; det bliver
gerne siddende ogsaa efter Frugtmodningen;
oftest findes et Yderbæger, dannet af Højblade.
Kronbladene er snoede i Knoplejet og forneden
forenede med Støvdragerne. Disse er
tilsyneladende til Stede i stort Antal, men i
Virkeligheden er de opstaaede ved Spaltning af de
ud for Kronbladene liggende 5 Støvbladsanlæg;
deres Traade er sammenvoksede til et om
Støvvejen sluttende Rør; Knapperne er kun
torummede og indeholder store, piggede
Støvkorn. Bestøvningen sker ved Insekters Hjælp;
Blomsterne er gennemgaaende proterandriske.
Støvvejen bestaar af 3—8 Frugtblade; de
danner kun 1 Griffel, der foroven deler sig i et til
Frugtbladene svarende Antal Argrene. Frugten
er en Spaltefrugt ell. Kapsel. Frøene har kun
en ringe Mængde (slimet) Frøhvide, og den
olierige Kim er stor, krum og med foldede
Kimblade. C. 800 Arter, der er udbredte over
hele Jorden, de koldeste Egne undtagne; de
fleste hører hjemme i Troperne, især Amerika.
Anvendelsen af fl. Slægter er meget betydelig.
Bomuldsplanten og vigtige Tekstilplanter
(Hibiscus- og Abutilon-Arter) hører til K.;
desuden har mange med. og gartnerisk Anvendelse.
A. M.
Katrine, Afkortning af Helgennavnet
Katharina (jfr Karen), fik i de sidste Aarh. en stor
Udbredelse i de nordiske Lande; ofte afkortet
til Trine, i daglig Tale, ogsaa ofte i Skrift.
(A. O.). G. K-n.
Katrineblommer, fine franske tørrede
Blommer med lang, spids Sten.
Katschalinskaja Staniza
[ka’t∫ljinskaja-sta’njitsa], Flække i det Donske Omraade i
Rusland, ved Don, med 3000 Indb. Inden
Anlæggelsen af Volga—Don-Jernbanen var K. den
vigtigste Handelsplads ved øvre Don.
G. Ht.
Katschenzer [ka’t∫æn’tsər], en lille
tyrkisk-tatarisk Folkestamme, bebor Egnene om
Abakans nedre Løb i Guv. Jenissejsk, hvorhen de
er komne i 17. Aarh. fra Landet om Jenissejs
mellemste Løb. De lever som Nomader i
Filttelte. Religionen er nominelt Kristendommen,
men i Virkeligheden er de tidligere
shamanistiske Forestillinger endnu almindelig udbredte.
(Litt.: Strumpell, »Ueber die K.« [i
»Mittheil. d. geog. Ges. in Leipzig«; 1875];
Wenjukow, »Die russisch-asiatischen Grenzlande«
[Leipzig 1874]).
(C. Fr.). K. B.-S.
Katsena, Kaschna, Landskab i den
mellemste Del af Sudan, var tidligere en
selvstændig Haussa-Stat, senere en Prov. i
Fellatahriget Sokoto og hører nu til den britiske Koloni
North-Nigeria. Hovedstaden K. var tidligere
som Hovedstad i Haussa-Riget en mægtig By,
der skal have haft c. 100000 Indb., men efter
at den efter en 7-aarig Belejring (1807—14)
blev erobret af Fellataherne, er den gaaet
stærkt tilbage og udgør nu kun en Samling af
Ruiner mellem Marker og Haver omgivne af
en mægtig Vold og med et Indbyggertal paa kun
c. 8000.
C. A.
Katsh [kat∫] (Cutch), en under
Præsidentskabet Bombay staaende britisk Vasalstat paa
Forindiens Vestkyst, grænser mod V. til det
arab. Hav og adskilles mod N. fra Sind ved Kori
Creek og Rann of K., mod S. fra Kathiawar
ved Little Rann og K.-Bugten. Arealet er 16834
km2 med (1911) 513529 Indb., overvejende
Hinduer, 126133 Muhiammedanere, 63 Kristne, og
desuden en Del Djainaer. Kysten er lav og fuld
af Klitter. Det indre er bakket, for største
Delen sandet, tørt og ufrugtbart. Der findes
ingen perennerende Vandløb, men derimod
mange Brønde. Gennem Midten af Landet
strækker sig et Højdedrag, hvor Regnmængden
er noget større end i den øvrige Del af Landet,
og hvis Dale derfor huser frodige Skove og
godt Agerland. I disse Egne er derfor næsten
hele Befolkningen samlet. Uheldige for Landet
er de hyppige Jordskælv. Befolkningen taler en
egen Dialekt (Katshi) af det gudjaratiske Sprog.
Agerbruget frembringer Hvede, Ris, Hirse og
Bomuld. De vigtigste Husdyr er Dromedarer
og Heste. De i Landet forekommende Lejer af
Kul, Jern og Salpeter udbyttes ikke. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
