Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kautsjuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uregelmæssige Blokke, der er et Konglomerat af
sammenæltede lysere og mørkere Stykker og ofte
indeholder Træsplinter, Jord o. l.; Kvaliteten er ret
god, men Elasticiteten og Fastheden dog noget
mindre end hos Pará-K. Madagaskar-K.
er lige saa god som den bedste Pará-K.; den
forarbejdes hovedsagelig i Frankrig.
Afrikansk K. kommer fra Gabun, Congo, Angola,
Benguela o. fl. St. og er oftest p. Gr. a. daarlig
Behandling af ringere Kvalitet. — P. Gr. a. det
enormt stigende Forbrug af K., der bevirkede
en ganske hensynsløs Rovdrift af de
vildtvoksende K.-Træer, har man nu mange St. i Østen
anlagt Plantager af saadanne Træer, der drives
forstmæssigt, og hvor Udvindingen af K.
foretages ganske rationelt.
K. er mere ell. mindre mørk, væsentlig
beroende paa Fremstillingsmaaden, i tykke
Stykker er den uigennemsigtig, i tynde Lag
gennemskinnende. Den er overordentlig elastisk,
saaledes at den efter at være trukket ud i
Længden hurtig indtager sin opr. Form; dog mister
den ved stærk Afkøling forbigaaende sin
Elasticitet, men denne vender igen tilbage ved
Opvarmning. Bliver K. saaledes i udstrakt
Tilstand udsat for Kulde, saa bibeholder den sin
Form, selv om den opvarmes til 20°, men faar
sin hele Elasticitet tilbage ved 35—40°. Friske,
uberørte Snitflader klæber meget kraftig
sammen, hvilket er af stor Bet. ved Fabrikationen
af Genstande af K. K. leder ikke Elektricitet og
bliver selv elektrisk ved Gnidning. Ved
Henliggen i Vand optager K. en betydelig Mængde
deraf, hvorved den svulmer stærkt op og bliver
lysere, dog uden at kunne opløses deri. Absolut
Alkohol opløser en ringe Mængde, men optages
selv af K. paa samme Maade som Vand. I
Svovlkulstof, Benzol, Terpentinolie, Kloroform
og Æter svulmer K. ligeledes stærkt op, og
samtidig opløses 60—80 % deraf. Lettest
bringes K. i Opløsning i en Blanding af 6—8 Dele
absolut Alkohol og 100 Dele Svovlkulstof, men
af denne Opløsning udfældes K. igen ved
Tilsætning af mere Alkohol. I kogende Linolie
opløses K., og en saadan Opløsning tørrer i tynde
Lag ind til en gennemsigtig, sej Masse. Af
andre Stoffer, der frembringer en delvis
Opløsning af K., kan nævnes fede og æteriske Olier.
Den raa K. indeholder, foruden en Del af de i
Plantesafter sædvanlig forekommende Stoffer
og nogle iltholdige Stoffer: Dambonit og
Bornesit. Selve den rene Kautsjuksubstans
bestaar af Kulbrinter af den empiriske
Sammensætning C10H16. I kem. Henseende
udmærker K. sig navnlig ved sin store
Modstandsdygtighed mod kem. Paavirkninger; den
paavirkes saaledes hverken af fortyndede Syrer ell.
koncentrerede Alkaliopløsninger, heller ikke ved
Opvarmning. Derimod sønderdeles den af
koncentreret Svovlsyre under Dannelse af en
sort, kulstofrig Masse og opløses fuldstændig af
rygende Salpetersyre. Smeltet Svovl trænger
hurtig ind i K., og opvarmes saaledes behandlet
K., dannes det saakaldte vulkaniserede
K., der i sine Egenskaber til Dels afviger
betydelig fra det rene K. og navnlig udmærker
sig ved at beholde sin Elasticitet inden for
meget vide Temperaturgrænser (se nærmere
ndf.). K. smelter ved Opvarmning til 120°, idet
den udbreder en ejendommelig Stank og
omdannes samtidig saaledes, at den efter Afkøling
vedbliver at blive blød og klæbrig og først efter
lang Tids Forløb tørrer ind. Ophedes den
stærkere i Luften, brænder den med stærkt lysende,
sodende Flamme; ved tør Destillation giver den
talrige Sønderdelingsprodukter, af hvilke det
vigtigste er en Kulbrinte, Isopren, der
ligesom beslægtede Kulbrinter, Butadien og
Dimetylbutadien, danner
Udgangsmaterialet for den i de senere Aar ad kemisk Vej
fremstillede »syntetiske K.«.
Guttaperka faas af Mælkesaften af en
Del mest til Sapotaceerne hørende Træer,
særlig forsk. Arter Palaquium (Isonandra) og
Payena. Et nærstaaende Stof er Balata (s.
d.). Guttaperka vindes ved Indsnit i Barken, af
hvilke Mælkesaften flyder ud, hvorpaa den i
Løbet af kort Tid løber sammen. Inden den er
blevet fuldstændig haard, æltes den med
Hænderne til pølseformede Stykker ell. Blokke, der
har en brun ell. graabrun, indvendig rødliggul
ell. graahvid Farve og sædvanlig er forurenede
med Bark- og Træsplinter, Sand o. l.;
Borneo-Guttaperka bestaar af brune, 0,3—0,5 cm tykke
Stykker, der indvendig ligner Papier-maché.
Den raa Guttaperka har en træagtig Struktur,
kan let skæres med en Kniv, er lettere end
Vand og har kun ringe Elasticitet. Den renses
paa lgn. Maade som K. (se ndf.). Ren
Guttaperka er tungere end Vand og ved alm. Temp.
kun lidt elastisk. Ved 25° bliver den bøjelig, og
ved 55—60° bliver den saa plastisk, at den let
kan antage en hvilken som helst Form; ved
Henliggen i længere Tid i Luften bliver den
haard og skør. Over for Elektricitet, kemiske
Paavirkninger og Opløsningsmidler forholder
Guttaperka sig omtr. som K. Den indeholder c.
80 % af en Kulbrinte, Gutta, C20H32, og c.
20 % af to Stoffer, Alban og Fluavil, der
begge kan betragtes som Iltningsprodukter af
Gutta.
Bearbejdelsen af K. og
Guttaperka begynder for begge Stoffers Vedk. med en
Behandling, der tilsigter at bortskaffe
fremmede Stoffer og Urenheder og at homogenisere
Massen. Denne Behandling bestaar i en
Sønderdeling under samtidig Udvadskning med
Vand og en derpaa flg. Sammenæltning mellem
Valser ell. paa anden Maade. Begge disse
Processer maa som Regel gentages fl. Gange, des
oftere, jo urenere Varen er.
Sønderdelingsapparaterne kan enten være konstruerede som
de i Papirfabrikationen benyttede Hollændere
ell. paa anden Maade, men har alle det
tilfælles, at Knivene stadig maa holdes vaade, for at
de kan slippe Massen. Den saaledes
homogeniserede K. ell. Guttaperka er nu færdig til Brug,
og dersom den ikke skal vulkaniseres, saaledes
som Tilfældet saa at sige altid er med
Guttaperka, faar den sin endelige Form ved i
opvarmet Tilstand enten at valses ud til Blade
ell. at presses til Rør ell. i andre Former.
Vulkaniseringen bestaar, som nævnt, i en
Behandling, hvorved K. optager Svovl, og der opnaas
derved, at den — i Modsætning til det
uvulkaniserede Stof — bevarer sin Elasticitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
