Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kautsjuk - Kautsjukfernis - Kautsjukplaster - Kautsjuktræ - Kautsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uforandret saavel i stærk Kulde (÷ 20°) som ved
over 100°; tillige bliver den mere
modstandsdygtig over for Opløsningsmidler og kan, om
ønskes, antage en betydelig Haardhed.
Behandlingen med Svovl sker paa forsk. Maade; man
kan saaledes blande Svovlet ind i Massen, naar
denne faar sin sidste Behandling i
Æltemaskinen, der holdes opvarmet til c. 60°, ell. man
kan nedlægge Massen i smeltet Svovl. I St f.
Svovl benyttes ogsaa forsk. svovlholdige Stoffer,
saasom Antimonsulfid, Kalciumsulfid o. a. Det
saaledes behandlede Stof har endnu alle det
opr. Stofs Egenskaber, bl. a. ogsaa den, at dets
friske Snitflader ved Sammenpresning hefter
ved hverandre, hvilket har stor Bet. ved
Formningen af forsk. Genstande. Den egl.
Vulkanisering opnaas først ved den saakaldte
Brænding, der bestaar i en Opvarmning til
112—135°, idet Valget af den rigtige Temp. og
Brændingens Varighed er af stor Vigtighed for
det færdige Produkts Godhed. Under
Brændingen holdes Genstandene sædvanlig indesluttede
i Forme for ikke at falde sammen, og de maa
da indgnides med Talkum for ikke at brænde
fast til Formen. Hule Genstande, som f. Eks.
Bolde, holdes under Vulkaniseringen udspændte
derved, at der, før de er lukkede, inden i dem
er anbragt en ringe Mængde af et Stof, f. Eks.
Ammoniumkarbonat, der ved Opvarmning
udvikler Luft, som spænder dem ud mod den ydre
Form. Tynde (indtil 3 mm tykke) Genstande
kan ogsaa vulkaniseres i Kulden, naar de
dyppes i en Opløsning af Klorsvovl i Svovlkulstof
ell. Benzol og derpaa hurtig tørres. Under alm.
Forhold indeholder vulkaniseret K. 10—16 %
Svovl, men den største Del af dette Svovl er
ikke kemisk bundet og kan udtrækkes igen f.
Eks. ved Behandling med Natronlud. Den
saaledes behandlede K. er mere modstandsdygtig
mod kemiske Paavirkninger end den alm.
vulkaniserede, men har dog beholdt alle dettes
gode Egenskaber. Dersom maa ved
Vulkaniseringen tilsætter mere Svovl (40—50 %) og
foretager Brændingen ved en noget højere
Temperatur end ellers, faar man et Produkt
(Ebonit, hærdet K.), der er meget haardt
og elastisk, fuldstændig upaavirkeligt af
Opløsningsmidler og bliver meget stærkt elektrisk
ved Gnidning. Der har været gjort mange
Forsøg paa at udtrække alt Svovlet af vulkaniseret
K. for saaledes at kunne tilgodegøre al Slags
Affald og brugte Genstande, bl. hvilke bl. a.
gl. Galoscher vilde kunne afgive et betydeligt
Raamateriale, men, saa vidt vides, hidtil, uden
at nogen økonomisk Maade er fundet. De fleste
Brugsgenstande af K. indeholder en meget
betydelig Mængde Fyldstoffer, navnlig Zinkhvidt
Talkum, Sulfider, Kridt, Tungspat, Kønrøg,
Ferrioxyd, Litopon, Blyoxyd, Kaolin o. a., samt
organiske Stoffer som Mineralolie, Harpiks,
Asfalt, Tjære, Parafin o. a. Medens en ringe
Mængde af saadanne Stoffer i nogle Tilfælde
kan gøre Gavn, f. Eks. ved at forhøje
Haardheden, er deres Tilstedeværelse i større Mængde
som Regel meget skadelig, nedsætter
Elasticiteten og gør Genstandene hurtig skøre. En
meget alm. Tilsætning er det saakaldte
Faktis, der fremstilles ved Indvirkning af
Klorsvovl paa fede Olier i Kulden (hvid Faktis), ell.
ved Kogning af Olierne med Svovl (brun ell.
sort Faktis). — Vulkaniseret K. kan paa forsk.
Maade gøres plastisk, hvorved faas det til ny
Oparbejdning brugelige Regenerat,
afvulkaniseret K., idet Lærredsindlæg, en Del
af de fremmede Stoffer, sædvanlig ogsaa noget
af Svovlet, dog ikke det kemisk bundne, fjernes.
K., der i daglig Tale ofte fejlagtig benævnes
Gummi, finder en meget udstrakt Anvendelse,
saaledes til Rør, »Gummislanger«, Ventiler,
Maskinpakninger, Viskelæder, Galoscher, Bolde
o. a. Legetøj, Fjere i Vogne o. a. St., til
Fremstilling af Elastik (s. d.), Kautsjukfernis (se
Fernis), vandtætte Tøjer, Hjulringe til
Cykler og Vogne, Navnestempler o. a. I Form af
Ebonit bruges den til Fremstilling af Kamme
o. l., til Hørerør, Blæseinstrumenter, til elektr.
Isolering, til Skaale til Brug ved fotografiske og
galvanoplastiske Arbejder o. a. Guttaperka
bruges ligeledes til Skaale o. l., der skal
modstaa kemiske Paavirkninger, f. Eks. ogsaa til
Flasker til Opbevaring af Flussyre, endvidere
til Isolering af undersøiske Telegrafkabler, i
Form af tynde Blade til Indpakning af
Genstande, der ikke taaler Fugtighed, som
»Guttaperkapapir« til at beskytte Vandet i vaade
Omslag mod Fordampning, til Katetere o. a.
kirurgiske Apparater, til Afstøbning af Forme til
gajvanoplastisk Brug o. a. K., der i umindelige
Tider har været i Brug i Brasilien til Skaale,
Fodbeklædning o. a., kom i Beg. af 18. Aarh.
til Europa, men brugtes indtil ind i 19. Aarh.
kun som Viskelæder. 1820 begyndte Anvendelsen
af K. til vandtætte Tøjer, og 1842 kom de første
vulkaniserede Genstande af K. til Europa (først
fremstillede 1839 i Amerika), hvorefter
Fabrikationen i de flg. 10 Aar hovedsagelig udviklede
sig til sit nuv. Standpunkt, og omtr. paa samme
Tid kom Guttaperka til Europa.
K. M.
Kautsjukfernis, se Fernis.
Kautsjukplaster (Collemplástrum)
fremstilles enten ved at ælte Kautsjuk mellem ophedede
Valser, indtil der er dannet en plastisk Masse,
som derefter blandes med Harpiks (Olibanum,
Kolofon e. l.) og hyppig et ell. andet
Lægemiddel (Zinkilte, Kvægsølv, Opium, Ekstrakter
o. s. v.) og stryge den færdige Plastermasse
paa Shirting — ell. ved at opløse de samme
Stoffer i Æter, blande Opløsningen med et
indifferent Pulver som f. Eks. af Violrod og
stryge denne Blanding paa Shirting. I begge
Tilfælde dækkes Plastersiden med Mol for at
forhindre, at Plasteret ved Oprulning klæber
sammen. For at Plasteret ikke skal hindre
Uddunstningen fra Huden, bliver K. hyppig
gennemhullet.
E. K.
Kautsjuktræ, d. s. s. Hevea.
Kautsky, Karl, tysk socialdemokratisk
Nationaløkonom, f. 16. Oktbr 1854 i Prag. K. er
Samtidens mest fremtrædende Forfægter af den
ortodokse Marx’istiske Socialisme. K. hævder
de rene Marx’istiske Ideer, men giver dog en
noget mildnet Fremstilling af den
materialistiske Historieopfattelse og fortolker
Elendighedsteorien som en social, relativ og ikke fys.-absolut
Forringelse af Arbejdernes Kaar. Til
Forbedring af disse tjener ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
